Dollarmilliardær. Knap syv milliarder kroner.

Det er den milepæl, som Cristiano Ronaldo opnår som den første fodboldspiller nogensinde.

Sådan skriver det amerikanske medie Forbes.

Nyheden kommer ellers, få dage efter det kom frem, at den 35-årige portugisiske superstjerne ikke får udbetalt løn i disse måneder, ligesom resten af holdkammeraterne i Juventus.

Cristiano Ronaldo har spillet i Sporting Lissabon, Manchester United, Real Madrid og Juventus.
Cristiano Ronaldo har spillet i Sporting Lissabon, Manchester United, Real Madrid og Juventus. Foto: MATTEO BAZZI
Vis mere

I marts, april, maj og juni kommer der nemlig ingen overførsel fra Juventus til klubbens spillere, for at den kan komme bedre ud af coronakrisen.

På den måde sparer klubben, der i øvrigt er den i Italien med størst lønudgifter, 30 procent af lønningerne i 2020 væk. Det kan du læse mere om her.

Det er dog vigtigt at have med i regnskabet, at Cristiano Ronaldo tjener en stor del af sine penge på reklamer og sponsorater. I 2019 havde han ifølge Forbes sponsorindtægter på mere end 300 millioner kroner.

Han har blandt andet aftaler med Nike og er en af tre atleter, der har en livslang kontrakt med det amerikanske sportsmærke. De andre to er LeBron James og Michael Jordan.

Ronaldo har også sponsoraftaler med eksempelvis Herbalife, Tag Heuer og KFC, men også med danske JBS, der fremstiller Cristiano Ronaldo-undertøj under brandet CR7.

Christiano Ronaldo bliver den blot tredje sportsmand i historien, der når det astronomiske beløb, efter golfspilleren Tiger Woods og bokseren Floyd Mayweather, der oftes tilføres mellemnavnet 'Money'.

Tiger Woods opnåede det symbolske beløb i 2009 efter 13 år som professionel golfspiller.

Floyd Mayweather derimod opnåede det i 2017 – året, hvor han trak boksehandskerne endeligt af og stoppede sin karriere.

På det seneste har Cristiano Ronaldo gjort opmærksom på sig selv på både godt og ondt.

Han har både været med til at bekæmpe coronavirus i hjemlandet, Portugal, ved at donere en sjat penge sammen med sin agent, Jorge Mendes, i kampen mod pandemien.

Til gengæld har en række billeder af den portugisiske målsluger også skabt massiv kritik.

Det kan du læse mere om her.