Han blev ansat som administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union på marts måneds første dag i 2014. Og det tør nok siges, at der siden har været blæst omkring Claus Bretton-Meyer, der tirsdag har modtaget en fyreseddel.
B.T. gennemgår her nogle af Claus Bretton-Meyers mest kontroversielle sager.
7. marts 2014: Fyrer kommunikationschefen
Få dage efter sin ansættelse vælger han at fyre DBU's kommunikationschef Lars Berendt, der i sin bog »En del af det største« skriver således om sagen: »DBU ville udsende en pressemeddelelse, som de bad mig læse igennem. Dens indhold var ikke i overensstemmelse med sandheden. Der stod blandt andet, at Claus Bretton-Meyer og jeg skulle have holdt møde om min fremtid i organisationen, og at han på den baggrund var kommet til den konklusion, at DBU ikke kunne indfri mine ambitioner, samt at parterne var enige om fratrædelsen. Han uddybede overfor mig, at jeg skulle have været udsat for dårlig ledelse igennem årene. Jeg svarede, at vi ikke havde haft nogen møder om de temaer og derfor ikke kunne være enige om opsigelsen eller indholdet og sendte papirerne tilbage til ham.«
Ifølge Lars Berendt lykkedes det efter involvering af jurist- og økonomforbundet først ni måneder senere at få lukket aftalen om hans fyring.
30. september 2014: Flere fyringer
Som følge af et ønske om at omstrukturere ledelsen i DBU svinger Claus Bretton-Meyer øksen over elitechef John Helt og udviklingschef Poul Gilling. Der går mere end fem måneder, før der bliver ansat en ny elitechef. »Det er min oplevelse, at rollen (elitechef, red.) ikke var 100 procent defineret fra starten,« lyder Bretton-Meyers forklaring på fyringen af Helt, der var blevet ansat som ansvarlig for DBUs store udviklingsprojekt ’Den røde tråd’. Udtalelsen om John Helt bliver kritiseret af Claus Bretton-Meyers forgænger, tidligere generalsekretær Jim Stjerne Hansen. »Altså, jeg kan godt forstå, at man gerne vil sætte sit eget hold, og jeg kan godt forstå, at man vil gå ind og forandre på ting, men jeg forstår ikke, at man hele tiden dyrker det med at tisse bagud mod sine forgængere. Det forstår jeg ikke,« siger Jim Stjerne Hansen.
30. oktober 2014: Landsholdstur aflyses
DBU annoncerer, at den sædvanlige ligalandsholdstur i januar af sparehensyn droppes. Det sker, dagen efter at DBU har fyret ni medarbejdere. Det bringer under Claus Bretton-Meyers ledelse antallet af afskedigelser op på 12. »DBU har ikke opnået de ønskede indtægter de seneste år. Sidste år var der et underskud på 10 mio. kr., og i indeværende år er der også udsigt til et tilsvarende underskud. Derfor har vi været nødsaget til at kigge på vores organisation og aktiviteter, og her har vi blandt andet valgt at spare den årlige tur med ligalandsholdet, som er en stor udgiftspost,« forklarer Claus Bretton-Meyer.
8. november 2014: Uheldig udtalelse
Fem dage før den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Serbien kommer Claus Bretton-Meyer med en opsigtsvækkende udtalelse. For første gang i Morten Olsens tid som landstræner siger en DBU-chef, at landstræneren selvfølgelig godt kan fyres. »Det er ikke utænkeligt at fyre nogen. Jeg kan blive fyret med dags varsel, så det er ikke utænkeligt for nogen. Det er helt afgørende – spritafgørende – at vi kvalificerer os til EM. Det er vi nødt til. Med det potentiale, de muligheder, vi har, skal vi kvalificere os,« citeres Claus Bretton-Meyer for at sige til Politiken. Udtalelserne skaber flere dages uro omkring landsholdet op til Serbien-kampen. Ikke mindst fordi timingen er underlig. Forholdet mellem direktøren og landstræneren lider naturligt nok under den udtalte fyringstrussel. Siden siger Bretton-Meyer i et interview, at det muligvis var naivt af ham ikke at forudse, hvor stor opsigt, hans udtalelse ville medføre, men at det ikke har været under overvejelse at fyre Olsen. Direktøren forsvarer sig med, at han blot svarede på et hypotetisk spørgsmål om, hvorvidt Olsen kunne fyres.
18. februar 2015: Sammenbrud i forhandlinger
Forhandlingerne med Spillerforeningen om en ny landsholdsaftale bryder sammen. Claus Bretton-Meyer stiller sig i spidsen for det ultimatum, som DBU giver landsholdsspillerne om individuelle aftaler og 17 procents lønnedgang. Siger spillerne nej til DBUs udspil, truer DBU med at se bort fra dem i det første halvår af 2015. Midt under konflikten præsenterer Claus Bretton-Meyer den forholdsvist ukendte team manager i Brøndby IF, Kim Hallberg, som ny elitechef. Ansættelsen ligger ’meget langt fra de forventninger, DBU fra begyndelsen havde etableret i forbindelse med omtalen af stillingsopslaget’, skriver B.T.'s fodboldredaktør, Morten Crone Sejersbøl, i en kommentar.
27. februar 2015: Bemærkelsesværdig forglemmelse
Da Dansk Fodbold Award bliver afviklet dagen før DBUs repræsentantskabsmøde i Odense efter at være udskudt i to måneder, ’glemmer’ DBU at invitere Morten Olsen og de øvrige landstrænere og assistenter. Kommunikationschef Jakob Høyer forsikrer efterfølgende, at der er tale om en forglemmelse, men set i lyset af det dårlige klima mellem landstræneren og ledelsen, tolkes det af Claus Bretton-Meyers kritikere som en bevidst udeladelse.
9. december 2017: Fortryder ikke landsholdskonflikt
Striden om det kvindelige fodboldlandsholds aftale med Dansk Boldspil-Union (DBU) førte tidligere på året til aflyste landskampe og slagsmål mellem parterne i medierne. Først i slutningen af november fik konflikten en ende, da en fire-årig aftale blev indgået. Selv om DBU-direktør Claus Bretton-Meyer ærgrer sig over konflikten, fortryder han den ikke. Det fortæller han i et interview med B.T.
3. januar 2017
DBU kritiseres i en artikel i fagbladet Journalisten for ikke at leve op til løftet om åbenhed. I november 2015 fortalte BT, at en hemmeligholdt aftale mellem DBU og landsholdsspillerne betød, at landsholdsspillerne ville få en millionbonus, hvis de kvalificerede sig til EM. Fra DBU havde det lydt, at aftalen sikrede DBU en besparelse på cirka tre millioner kroner. »Det ville vi konfrontere dem med. Der krøb de i skjul,« citeres Morten Crone Sejersbøl i artiklen for at sige og tilføjer: »Claus Bretton-Meyer tog telefonen den første dag, men ellers kunne vi ikke få fat på ham. I løbet af de fem dage, hvor vi kørte historien, kunne vi slet ikke få fat på Jesper Møller. Heller ikke, når vi gik igennem presseafdelingen.«
22. januar 2017:
Landsholdsspillerne Simon Kjær, William Kvist og Christian Eriksen kritiserer faciliteterne og forholdene på A-landsholdet, hvor der ifølge spillerne er blevet brugt for få penge på at optimere rundt om, så spillerne kunne levere på banen. Blandt andet blev det fremført, at maden var for dårlig. Den sag gjorde ondt på Claus Bretton-Meyer. Især fordi sagen ikke blev holdt internt. »Jeg oplever, at det bør være unødvendigt, at vi skal diskutere sådan nogle ting gennem pressen. Vi forsøger at gøre det bedste, med den økonomi vi har,« citeres han for at sige og understreger, at DBU ikke er en 'pengetank'. »Min refleksion her på bagkant er, at det er ekstremt vigtigt at tale sammen. En af de erkendelser er, at vi skal tale meget mere med hinanden – altså spillere, ledelsen, staben. Vi skal tale sammen, sådan at ting ikke vokser. En del af de klager, der var om maden, skyldes en situation i Polen, hvor vi anerkender, at maden ikke var god nok.«
5. september 2018
Under sensommerens konflikt mellem DBU og landsholdsspillerne udtaler TV2's fodboldkommentator Flemming Toft dette til B.T: »Det, der sker lige nu, er det sorteste kapitel i dansk fodbolds historie. Det er så meget under lavmålet, som man kan tænke sig. Der er to parter, der er årsag til konflikten, og så er der én taber, og det er dansk fodbold.« Flemming Toft placerer en ikke ubetydelig del af ansvaret for konflikten mellem DBU på den ene side og fodboldlandsholdet og Spillerforeningen på den anden side på DBU-direktør Claus Bretton-Meyers skuldre. Men aben sidder også på skuldrene af Spillerforeningens direktør, Mads Øland, betoner Flemming Toft: »De kan ikke lide hinanden. Det skinner tydeligt igennem. De har en ualmindelig dårlig kemi. Derfor er der brug for at kigge kritisk på persongalleriet og få skiftet ud. Der er så dårlig kemi mellem Bretton-Meyer og Mads Øland, at det forpester forhandlingslokalet.
