»Det, der sker lige nu, er det sorteste kapitel i dansk fodbolds historie. Det er så meget under lavmålet, som man kan tænke sig. Der er to parter, der er årsag til konflikten, og så er der én taber, og det er dansk fodbold.«
Sådan lyder det fra fodboldekspert Flemming Toft, der har fulgt dansk landsholdsfodbold i en menneskealder.
Toft placerer en ikke ubetydelig del af ansvaret for konflikten mellem DBU på den ene side og fodboldlandsholdet og Spillerforeningen på den anden side på DBU-direktør Claus Bretton-Meyers skuldre.
Men aben sidder også på skuldrene af Spillerforeningens direktør, Mads Øland, betoner Flemming Toft.
»De kan ikke lide hinanden. Det skinner tydeligt igennem. De har en ualmindelig dårlig kemi. Derfor er der brug for at kigge kritisk på persongalleriet og få skiftet ud. Der er så dårlig kemi mellem Bretton-Meyer og Mads Øland, at det forpester forhandlingslokalet,« siger Flemming Toft og pointerer, at Bretton-Meyer ikke nyder spillernes respekt.
Måske fordi han ikke er rundet af fodboldens verden, men af en militær uddannelse og siden en civil karriere som blandt andet chef for TV2 Sport og som direktør for en marketingvirksomhed. Måske fordi han er en 'stædig og bestemt' herre, bemærker Flemming Toft.
Bretton-Meyer har tidligere udtalt, at han som katolik har fundet stor inspiration i den katolske søster Anna Kristina, som levede efter princippet ‘semper ardens’: altid brændende.
På hans vagt, som begyndte i marts 2014, er DBU blevet forvandlet fra at være en underskudsgivende, metaltræt organisation til en strømlinet virksomhed med plus på bundlinjen.
Men spørgsmålet er, om DBU-bossen på vejen dertil har brændt sit lys i begge ender. For moderniseringen af DBU har været konfliktfyldt:
Spillerforeningen og DBU har under Bretton-Meyers ledelse måttet afklare en konflikt om kommercielle rettigheder i Idrættens Højeste Appelinstans. DBU tabte sagen med et brag og skulle betale tre millioner kroner tilbage til herre-landsholdsspillerne.
Også DBU-bossens forhold til tidligere landstræner Morten Olsen var anstrengt, og så sent som i efteråret blev kvindelandsholdets VM-kvalifikationskamp mod Sverige aflyst, fordi spillerne og DBU med Bretton-Meyer i spidsen ikke kunne blive enige om vilkårene.
Nu gentager farcen sig for herrelandsholdet.
Set udefra er der ingen tvivl om, at DBU er nødt til at finde brandslukkeren frem nu, lyder vurderingen fra Flemming Toft:
»Retorikken mellem DBU-toppen og spillerne har jo næsten været hadsk denne gang. Hvad DBU vil gøre ved direktør Bretton-Meyer, ved jeg ikke, men de er er nødt til at finde en anden person at sende ind i forhandlingslokalet. Spillerforeningen burde gøre det samme med Mads Øland. De er begge lige stædige og ubøjelige.«
Den analyse deler professor og ekspert i ledelse ved Aalborg Universitet Anders Drejer. Forhandlingerne mellem DBU og landsholdet har siden nytår budt på 26 frugtesløse møder.
»DBU burde for flere måneder siden have taget konsekvensen og sendt en ny forhandler ind,« siger han.
