Den tidligere kommunikationschef i Dansk Boldspil-Union (DBU), Lars Berendt, blev fyret i 2014. Men den begrundelse, som DBU udsendte, var ikke den rigtige.

Det skriver Lars Berendt selv i sin bog 'En del af det største', som handler om hans 22 år som kommunikationschef i DBU.

I bogens sidste kapitel fortæller han om sin fyring i marts 2014.

Lars Berendt har skrevet en bog om sin tid som kommunikationschef i DBU.
Lars Berendt har skrevet en bog om sin tid som kommunikationschef i DBU. Foto: Thomas A.
Vis mere

Lørdag 1. marts havde Claus Bretton-Meyer overtaget jobbet som DBUs direktør efter Jim Stjerne Hansen.

Mandag 3. marts var Lars Berendt taget afsted for at varetage sit job som kommunikationschef under landskampen ude mod England.

»Jeg overværede derfor ikke, at Jesper Møller og Claus Bretton-Meyer samme morgen introducerede sig selv på et personalemøde i DBU, inden de stødte til landsholdstruppen sammen med resten af forretningsudvalget. Den nye direktør havde i sin tiale angiveligt fortalt personalet, at han ville bruge de første tre måneder på at lytte og lære, dernæst de følgende tre måneder på at udarbejde strategier. Der ville ikke ske nogen markante ændringer i det første halve år,« skriver Lars Berendt i bogens sidste kapitel.

Men han havde allerede lugtet lunten, og på kampdagen - onsdag - fortalte han daværende landstræner Morten Olsen om sine bange anelser.

»Onsdag formiddag gik jeg hen til Morten på hans altid præsentable værelse efter taktikmødet. Jeg vidste, han havde tid inden frokosten og ville benytte chancen for at fortælle ham, at jeg ikke ville være der næste gang, han udtog landsholdet. Morten blev overrasket og spurgte, om jeg var på vej til et andet job. 'Nej, jeg er bare på vej ud', svarede jeg,« skriver Lars Berendt.

Danmark tabte kampen på Wembley 0-1. Og fredag røg Lars Berendt - som han havde forventet - ud af DBU.

»DBU ville udsende en pressemeddelelse, som de bad mig læse igennem. Dens indhold var ikke i overensstemmelse med sandheden. Der stod blandt andet, at Claus Bretton-Meyer og jeg skulle have holdt møde om min fremtid i organisationen, og han på den baggrund var kommet til den konklusion, at DBU ikke kunne indfri mine ambitioner samt, at parterne var enige om fratrædelsen. Han uddybede over for mig, at jeg skulle have været udsat for dårlig ledelse igennem årene. Jeg svarede, at vi ikke havde haft nogen møder om de temaer og derfor ikke kunne være enige om opsigelsen eller indholdet og sendte papirerne tilbage til ham,« skriver Lars Berendt, der blev bedt om at aflevere sine nøgler, og som var skuffet over - stadig ifølge bogen - ikke at få lov at sige farvel til sine medarbejdere.

»DBU havde tilsyneladende så travlt med at få sendt nyheden om min afskedigelse ud, at jeg ikke nåede at få talt med min datter, Louise, før hun fik overbragt nyheden af nogle af sine kolleger til frokost,« skriver Lars Berendt.

Først ni måneder senere lykkedes det for DBU og Lars Berendt - som involverede jurist- og økonomforbundet (DJØF) i forhandlingerne - at få lukket aftalen om hans fyring.

Alligevel var Lars Berendt ifølge bogen afklaret med, at det var slut.

»Da jeg kørte fra DBU fredag, var jeg lettet. Da jeg vågnede lørdag, var jeg lykkelig,« skriver han.

Bogen 'En del af det største' er udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof.