»Pigernes sager er 95 procent identiske. Jeg kan ikke se, der er nogen forskel,« siger Yimings papfar, Kjeld Gaard-Frederiksen.
Foran ham på spisebordet ligger to afgørelser fra Udlændingestyrelsen. Den ene er fra marts, hvor hans egen 15-årige papdatter Yiming fik lov at blive - den anden fra oktober, hvor 13-årige Mint blev bedt om at forlade landet inden syv dage.
Mint og Yiming var stort set jævnaldrende (hhv. 12 og 13 år) på ansøgningstidspunktet. De har begge en asiatisk mor, der har den fulde forældremyndighed, og en papfar, som er dansk statsborger. De har også begge to en biologisk far i hjemlandet, som de kun har haft sporadisk kontakt til.
De har boet størstedelen af deres liv i hhv. Thailand og Kina, og både Mint og Yimings mor er i første omgang rejst til Danmark uden deres døtre. Efterfølgende er Mint og Yiming kommet til Danmark.
Da de modtager Udlændingenævnets endelige afgørelse, har Mint gået i skole i Danmark og lært dansk i 14 måneder, mens Yiming har gået i dansk skole i 17 måneder.
Men det er altså kun Yiming, der får lov at fortsætte i sin 8. klasse på Hvinningdalskolen.
Afslag i første omgang
I første omgang fik både Yiming og Mint afslag på opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen bl.a. med den begrundelse, at 'der ikke ses noget til hinder for, at de kan bo med deres biologiske far'.
Hverken i Mint eller Yimings afgørelse fra styrelsen var pigernes skolegang i Danmark eller danskkundskaber vægtet.
Det var derfor et af de punkter, som Yimings advokat, Jacob Engelbrecht, fokuserede på i klagesagen bl.a. ved at indhente en ny udtalelse fra skolen.
Udtalelsen fik dog ikke styrelsen til at ændre sin vurdering, fremgår det af en e-mail, som er sendt fra styrelsen til nævnet.
»Styrelsen kom med en eller anden fuldstændig håbløs forklaring på, hvorfor det ikke skulle tælle med,« siger Jacob Engelbrechtsen.
Yiming får ophold
Nævnet var tilsyneladende af en anden opfattelse, for i nævnets endelig afgørelse den 6. marts var netop skolegang og danskkundskaber én af to hovedargumenter for, at Yiming får lov at blive i Danmark.
Syv måneder senere, da Mint får endeligt afslag på ophold fra Udlændingenævnet, har skoleudtalelserne ikke haft samme effekt.
At Mint siden august 2017 har gået i skole i Danmark og er langt i sin tilegnelse af det danske sprog 'kan ikke føre til ændret udfald', fremgår det af afslaget.
Læs hele Udlændingenævnets afgørelse af Mints sag her.
Ikke opgaven voksen
Mints advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, forstår ikke, hvorfor Mints skolegang og danskkundskaber ikke tillægges vægt i hendes sag, 'når det så øjensynligt tillægges værdi i andre sager'.
»Udlændingenævnet synes ikke opgaven voksen i forhold til at foretage en ordentlig skønsmæssig vurdering. Jeg oplever i de her sager, at nogle få kriterier vægter meget, mens andre ingen vægt tillægges – selvom de i forhold til både lovbemærkninger og praksis i andre sager bør tillægges 'en vis betydning',« siger han.
I bemærkningerne til loven fremgår det, at ophold og udtalelser (fra skolen, red.) efter omstændighederne tillægges en vis betydning, men at de ikke i sig selv dokumenterer eller sandsynliggør, at der er mulighed for at opnå en vellykket integration. (...) Overstiger opholdet i Danmark - og evt. skolegang her i landet - mere end et år, bør dette tillægges en vis betydning.
Hat og briller
I et interview med B.T. i oktober slår sekretariatschef i Udlændingenævnet Michael Lohmann Kjærgaard da også fast, at integrationspotentialet udelukkende bedømmes fremadrettet.
»Hvis man er så heldig, at man eksempelvis får et visum først og kommer på besøg her i landet og søger om opholdstilladelse, mens man er her, tæller det, man opnår, mens man er her uden opholdstilladelse, hverken positivt eller negativt med,« siger Michael Lohmann Kjærgaard i artiklen i oktober.
Advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja mener, at hele sagsforløbet, afgørelsen i Mints sag og Udlændingenævnets udtalelser i pressen viser, at de ikke har styr på lovgivningen.
»Udlændingenævnets sagsbehandling går – på jævnt dansk – op i hat og briller, når de så bombastisk i pressen udtaler, at skolegang og danskkundskaber ikke skal indgå i vurderingen. I både bemærkningerne til lovbestemmelsen samt fra praksis i andre sager kan vi se, at det skal tillægges en 'vis vægt',« siger han og fortsætter:
»Det er stærkt bekymrende, når vi ser, hvor indgribende karakter deres afgørelse har i forhold til mine klienter.«
Åbenlyst forkert
Eddie Omar Rosenberg Khawaja medgiver dog, at det ikke er et kriterium, som overtrumfer alt andet.
»Man kan ikke sige, at fordi det i Yimings sag var afgørende for, at hun kunne få ophold, så skal det også give samme endelige udfald i Mints sag. Men at det slet ikke skal tillægges nogen vægt, det er åbenlyst forkert,« siger han.
Yimings advokat, Jacob Engelbrechtsen, er enig i, at der i loven er mulighed for at tillægge skoleudtalelser eller barnets faktiske liv større betydning, end det faktisk sker.
»Det er stort set aldrig vægtet. Myndighederne forholder sig meget til afvejningen af tilknytningen til hjemlandet kontra Danmark,« siger han.
Hverken positivt eller negativt
Sekretariatschef i Udlændingenævnet, Michael Lohmann Kjærgaard, fastholder, at skolegang og danskkundskaber hverken tæller positivt eller negativt.
»Det indgår i vurderingen, men det tillægges hverken positiv eller negativ vægt. Det er et spørgsmål om juridisk vurdering,« siger han.
I forhold til om skoleudtalelser og barnets faktiske liv kan tillægges større betydning, svarer han:
»Det er de pågældende advokaters opfattelse, og det er de velkomne til at have. Men det er jo ikke sådan, afgørelserne er for øjeblikket.«
Læs hele interviewet med sekretariatschef i Udlændingenævnet Michael Lohmann Kjærgaard klokken 21.30 på bt.dk.
Læs skolens udtalse om Mint her.
Læs skolen udtalelse im Yiming her.
