Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

For flere folketingspolitikere er det helt uforståeligt, at 13-årige Atcharapan 'Mint' Yaungyai ikke kan få opholdstilladelse i Danmark, fordi hun ifølge Udlændingenævnet ikke er integrerbar.

B.T. har derfor bedt sekretariatschef i Udlændingenævnet Michael Lohmann Kjærgaard om at forklare, hvad loven tilskriver, at hans kolleger i nævnet skal arbejde ud fra, når de vender tomlen op eller ned for en opholdstilladelse.

13-årige Mint har på bare et år lært at tale og skrive dansk. Alligevel har Udlændingestyrelsen besluttet, at hun ikke kan integreres i Danmark, og derfor kan hun ikke få opholdstilladelse.
13-årige Mint har på bare et år lært at tale og skrive dansk. Alligevel har Udlændingestyrelsen besluttet, at hun ikke kan integreres i Danmark, og derfor kan hun ikke få opholdstilladelse. Foto: Privat
Vis mere

Sekretariatschefen understreger, at han ikke udtaler sig om den konkrete sag om den 13-årige pige, der mandag måtte flyve til Thailand, fordi hun fik afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse.

»Meningen med den oprindelige bestemmelse fra politisk hold er, at man skal sikre sig imod, at en forælder opholder sig i Danmark og venter med at søge om familiesammenføring med barnet, indtil barnet er tæt på at fylde 18 år, for så har barnet haft hele sin opvækst i sit oprindelige hjemland og er præget af de værdier, der er dér,« siger han.

Sekretariatschefen forklarer, at der er en lang række kriterier for, at et barn kan få ophold, der alle skal opfyldes, medmindre der er en bestemmelse, som ansøgeren efter en skønsmæssig vurdering ikke behøver at opfylde af bestemte grunde.

»Hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og barnet er over otte år og søger opholdstilladelse, kan der kun gives opholdstilladelse, hvis barnet kan opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration,« siger han og fortsætter:

»Noget af det første, udlændingemyndighederne kigger på, er, hvor lang tid der har været en adskillelse mellem barnet og forælderen i Danmark, der ønsker familiesammenføringen. Jo længere tid den adskillelse har varet, jo sværere er det at få familiesammenføring, fordi man siger, at så har den forælder, der bor her i Danmark, ikke haft lejlighed til at påvirke det barn i en dansk retning.«

Når Udlændingenævnet skal vurdere, om barnet kan integreres i Danmark, tæller det ofte ikke med, om barnet kan tale dansk.

Forælderen kan dog komme med eksempelvis en udtalelse fra en skole, der taler barnets sag.

»Man bedømmer integrationspotentiale fremadrettet. Det tæller som udgangspunkt ikke med i en bedømmelse, hverken positivt eller negativt, hvis en ansøger har boet i Danmark i et stykke tid og eksempelvis har gået i skole og lært dansk sprog, når barnet ikke har en opholdstilladelse.«

Mint og hendes mor, Ratre, efter Mint kom til Danmark i 2017.
Mint og hendes mor, Ratre, efter Mint kom til Danmark i 2017.
Vis mere

»Udgangspunktet i loven er, at man skal søge om opholdstilladelse, mens man sidder i sit hjemland. Hvis man er så heldig, at man eksempelvis får et visum først og kommer på besøg her i landet og søger om opholdstilladelse, mens man er her, tæller det, man opnår, mens man er her uden opholdstilladelse, hverken positivt eller negativt med,« siger Michael Lohmann Kjærgaard videre.

»I stedet kigger man i sagsbehandlingen mere på et helhedsbillede og lægger vægt på, hvor længe barnet har været i hjemlandet, og hvor lang tid der er tilbage, til barnet er voksent, og om barnet på den baggrund har potentiale til at blive integreret i Danmark.«