Det vælter ind med kunder, der har stort besvær med at betale med 1000-kronesedler, selv om det er et lovkrav for butikker at tage imod kontanter.  

Nu er butikskæden Normal også en del af de virksomheder, der ikke har taget imod 1000-kroneseddel fra en kunde. 

Helt konkret drejer det sig om, at en ansat i Normal i Aalborg Storcenter 17. december ikke ville tage imod en 1000-kroneseddel fra en kunde, der havde købt gaver til pakkeleg for 200 kroner.

Den konkrete kunde ønsker ikke at stå frem med navn. 

Efter B.T.s henvendelse har Lars Bjerring, der er landechef for Normal, dog været i dialog med butikschefen om episoden, og han kan bekræfte, at der ikke blev taget imod den 1000-kroneseddel, kunden ville betale med.  

»Vi skal tage imod 1000-kroneseddel, så det er en beklagelig fejl, der er sket,« siger Lars Bjerring.

Normal er femte virksomhed, der nu bliver taget i enten ikke at ville tage imod 1000-kroneseddel eller kræver, at der købes varer for et særligt beløb for at ville godtage det.

Senest har Heidi Nielsen fortalt, at Kvickly i Kalundborg afviste at tage imod en 1000-kroneseddel, da hun skulle betale varer for 331 kroner. 

Her er Heidi Nielsen, der er dybt utilfreds med Kvickly i Kalundborg.
Her er Heidi Nielsen, der er dybt utilfreds med Kvickly i Kalundborg. Foto: Privat
Vis mere

Altså tæt på nøjagtig samme situation som i Normal. 

Og så er der de virksomheder, der kræver, at kunden køber for et minimumsbeløb for at tage imod en 1000-kroneseddel.

Eksempelvis har kunden Bill Larsen oplevet, at Netto i Hvidovre C kun ville godtage en 1.000 -kroneseddel, hvis der blev købt varer for mindst 500 kroner.

Ligeledes krævede byggemarkedskæden Harald Nielsen i sidste weekend, at kunderne købte for 500 kroner, hvis de ville betale med 1000-kroneseddel. Det stod på et skilt, der dog blev fjernet mandag efter B.T.s henvendelse.

Her er Tom Christensen, der er dybt forundret over behandlingen hos Rema 1000.
Her er Tom Christensen, der er dybt forundret over behandlingen hos Rema 1000. Foto: Privat
Vis mere

Og så har Tom Christensen forklaret, at Rema 1000 i Viby ved Aarhus kun vil tage imod 1000-kronesedler, hvis kunden køber for mindst 600 kroner.

»En ældre dame betaler for sine varer med en 1000-kroneseddel. Så siger den unge ekspedient, at den må hun ikke tage imod, og så siger den ældre dame, at hun ikke har andre sedler, og så går det hele i stå,« sagde Tom Christensen tirsdag til B.T.

Ledelsen for både Netto, Harald Nyborg og  Rema 1000 har erkendt, at det var en fejl ikke at ville tage imod 1.000-kroneseddel med mindre, der blev købte for 500 eller 600 kroner.

Ligeledes har Coop, der står for driften af Kvickly, slået fast, at det ikke er i orden, at afvise betaling med 1000-kroneseddel.  

Lars Bjerring, hvad vil du som landechef gør for, at det ikke sker igen i en af Normals butikker?

»Vi har levet op til kontantpligten før, og de butikker, der har brug for øget beholdning af kontanter, har mulighed for at få det, så det er noget en butikschef skal kunne sikre håndteringen af,« siger Lars Bjerring.  

I en konkret Normalbutik har man så ikke levet op til kontantloven. Er det sådan, at du nu må genopfriske kontantloven for jeres butikker?

»Vi har allerede forud for det her haft dialog om kontantpligten, så det er en beklagelig fejl, der sker det her i Aalborg. Og et tilfælde er selvfølgelig ikke godt, så det kan godt være, der skal være øget kommunikation,« siger han. 

Hvad betyder 'øget kommunikation'?

»Det kan godt være, der er brug for lige at sikre, at alle er bekendt med kontantpligten,« siger Lars Bjerring.  

Læs her om ægteparret Ninna og Kaj, der kun vil betale med kontanter. 

Andre læser også