»Sidste år nærmede vi os både skrive- og latterkrampe. I år fik jeg kun det første.«

Sådan lyder en del af Instagram-opslaget fra TV 2-vært og cykelkommentator Dennis Ritter, der mindes sin afdøde ven Chris Anker Sørensen, som døde 18. september i en cykelulykke i Belgien.

Ulykken skete kort tid efter, at de to havde færdigskrevet bogen 'Verdens 100 bedste cykelryttere 2021'. Og det er netop i anledning af denne bog, at Instagram-opslaget er lavet.

De to skulle nemlig signerer bøger, der kunne ligge under juletræet den 24. december.

Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter har arbejdet sammen i mange år.
Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter har arbejdet sammen i mange år. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Der er dage, hvor det fylder næsten alt. Og dage, hvor det fylder mindre. Og så er der dage, hvor det bliver meget, meget konkret. Hvor stolen ved siden af dig er tom, og det skulle den ikke have været. Sådan en dag havde jeg i går,« indleder Ritter opslaget med.

»Jeg sad alene i mere end tre timer på mit og Chris’ forlag, Lindhardt & Ringhof, og signerede bøger og skrev hilsner til folk. Præcis som vi gjorde sammen for et år siden, Chris og jeg.«

Det er tredje gang, at de to udgiver en bog sammen, men denne her har selvfølgelig en helt særlig betydning for Ritter. Kun halvanden måned efter at han mistede sin ven og kollega udkom bogen.

»Det føltes virkelig ensomt og forkert. Sidste år nærmede vi os både skrive- og latterkrampe. I år fik jeg kun det første.«

Bogen indeholder et forord lavet af Dennis Ritter blot to dage efter Chris Anker Sørensens død. Den sværeste tekst, han nogensinde har lavet, fortalte han i et interview med B.T. tidligere på året.

Det kan du læse her.