Hele cykelverdenen er fortsat ramt af et gigantisk chok efter Chris Anker Sørensens tragiske dødsfald.

Og foruden familien er adskillige fans, venner, tidligere holdkammerater, kollegaer og beundrere af 'Oksen fra Hammel' stadig i dyb sorg over tabet af danskeren.

Én af dem, hvor sorgen fylder allermest i øjeblikket, er 47-årige Brian Nygaard, der er tidligere cykelkommentator på TV2.

I flere år kommenterede han Tour de France og andre store cykelløb sammen med Chris Anker Sørensen på kanalen, og her blev det til adskillige sene aftentimer på landevejene sammen.

Brian Nygaard har haft flere jobs i cykelsporten gennem tiden. Blandt andet som pressechef for det tidligere cykelhold Greenedge.
Brian Nygaard har haft flere jobs i cykelsporten gennem tiden. Blandt andet som pressechef for det tidligere cykelhold Greenedge. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Øjeblikke, som Brian Nygaard hylder i de mindeord, han har skrevet for Weekendavisen.

»Vi kørte fra etapemål til etapemål hver aften i skumringen, og når vi andre dejsede om af træthed, ringede han og talte sine to døtre i seng. Hans tilstedeværelse over for sin familie var grænseløs elskelig,« skriver han i Weekendavisen og tilføjer:

»Det gjorde så godt at lytte til, mens vi kørte rundt i Frankrig sammen de somre, og det gør så ondt at tænke på nu, hvor hans stemme kun skal leve videre i hjertet på os andre.«

Brian Nygaard er langtfra den eneste cykelkommentator, der har arbejdet sammen med Chris Anker Sørensen, som siden lørdag har sat ord på danskerens tragiske dødsfald.

Chris Anker Sørensen omkom lørdag efter en tragisk ulykke. Han blev 37 år.
Chris Anker Sørensen omkom lørdag efter en tragisk ulykke. Han blev 37 år. Foto: Nils Meilvang Nils Meilvang
Vis mere

Tidligere på ugen delte den nuværende TV 2-kommentator Rasmus Staghøj nemlig et rørende opslag på de sociale medier, hvor han mindes sin mangeårige ven.

Det var i øvrigt første gang, cykelkommentatoren satte ord på ulykken, der har chokeret i både ind- og udland.

Chris Anker Sørensen mistede lørdag livet, da han var ude på en træningstur i Belgien, hvor han blev ramt af en varevogn.

Her forsøgte han at krydse en vej under sin cykeltur, hvorefter han blev ramt af varevognen.

Han døde efterfølgende af sine kvæstelser.

Den tidligere cykelrytter og TV 2-kommentator var i Belgien for at dække VM i landevejscykling for samme kanal, da den tragiske ulykke fandt sted.

Chris Anker Sørensen blev 37 år og efterlader sig sin kone og to børn.