Trynede boligejere i opråb: 'Det er altså ret alvorligt' 

Ordet ‘skandale’ er brugt utallige gange om de nye, digitale ejendomsvurderinger og det nye boligskattesystem.

Men det er som om, ordet ikke er kraftfuldt nok, ikke præcist nok indrammer, hvor voldsomt det er, når systemet fejler og som en cirkusklovn, der ikke kan jonglere, kaster helt almindelige danskeres økonomi op i luften.

B.T. har fulgt sagen tæt og afsløret alvorlige fejl og brister, som har ført til flere lovændringer.

Myndighederne siger, at systemet bliver bedre og bedre. Alligevel bliver der ved med at dukke nye historier op om boligejere, der  er kommet i klemme, og fungerende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen måtte i januar i år med beklagelse meddele, at tidsplanen for de nye ejendomsvurderinger igen er skredet, og at boligejerne må tage til takke med nye lappeløsning i både 2027 og 2028.

Spørgsmålet er, om det er tid til at trække en streg i sandet og friholde boligejerne for konsekvenserne af forsinkelserne, indtil Vurderingsstyrelsen er kommet på omgangshøjde med opkrævningen af boligskatterne?

Det er Martin Ågerup fortaler for. Han er direktør for organisationen Skattebetalerne, der kæmper for skatteborgernes rettigheder.

»Borgerne bliver opkrævet forkert skat, og det er altså ret alvorligt. Det må ikke blive boligejernes problem, at systemet ikke fungerer,« siger han og peger på en konkret løsning.

Den vender vi tilbage til.

For først et tilbageblik på skandalens kildespring, og den flod af skandalesager, der siden er flydt med strømmen.

Vi skal bevæge os helt tilbage til 2013 for at finde åstedet. Dengang rettede Rigsrevisionen og statsrevisorerne en sønderlemmende kritik mod de daværende ejendomsvurderinger og Skatteministeriets håndtering af sagen.

Tre ud af fire parcelhuse i Danmark havde en offentlig vurdering, der enten var alt for høj eller alt for lav. 

Danske boligejere blev altså beskattet af vurderinger, der var helt i hegnet, og flere hundredtusinder af boligejere havde betalt et tocifret milliardbeløb for meget i skat.

»Skat har et problem med at få genskabt tilliden, som ikke ligefrem er allerstørst lige i øjeblikket,« lød det i 2013 tørt fra statsrevisorernes daværende formand, Peder Larsen (SF).

Folketinget så ikke ikke anden udvej end at trække i nødbremsen. De suspenderede de offentlige ejendomsvurderinger, indtil et nyt og pålideligt ejendomsvurderingsystem var etableret.

Det skulle være digitalt og basere sig på objektive data om den enkelte boligs størrelse, salgspriser i nærområdet, afstand til støjende veje, grønne områder osv.

Arbejdet med at udvikle det digitale ejendomsvurderingssystem - som er det, der bliver brugt i dag - blev sat i søen i 2015, og omkostninger var ifølge Skatteministeriet til at overskue. 

»De samlede omkostninger til egenudvikling af it-systemet vil udgøre i størrelsesordenen 81,8 mio. kr. (inklusive renter og risikopulje) over hele udviklingsperioden,« lød skønnet dengang fra Skatteministeriet i et såkaldt projektiniteringsdokument fra 12. maj 2015.

Det var lidt lavt sat.

Da udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem i juni 2025 officielt blev meldt færdigt med otte års forsinkelse, lød prisen nemlig på 4,9 milliarder kroner. Lige knap 60 gange mere end det oprindelige skøn.

»Det er jo en skandale, og der er ikke andre til at betale den regning end skatteborgerne,« siger Martin Ågerup. 

Allerede inden Vurderingsstyrelsen i september 2023 udsendte de første foreløbige vurderinger, gik B.T. ind i sagen.

Der var noget, der skurrede.

Et flertal på Christiansborg havde besluttet, at de flere hundredtusinder af boligejere, der havde betalt flere milliarder kroner for meget i boligskat fra 2011-2020, skulle have pengene retur.

Men hvordan forholdte det sig, hvis boligejeren for eksempel var død i 2019?

Ville de afdøde boligejeres arvinger så få tilbagebetalt de uretmæssigt opkrævede boligskatter, eller ville de mange penge bare forblive under låg i statskassen?

B.T. begyndte at bore i sagen i efteråret 2020 og fik fingre i flere interne notater fra Skatteministeriet. Her fremgik det, at Skatteministeriet indstillede til politikerne, at ‘der ikke sker tilbagebetaling til afsluttede dødsboer’, da det ikke var ‘praktisk muligt’.

For at gøre en lang og kompliceret historie kort viste det sig efter B.T.s afdækning af sagen, at det faktisk var praktisk muligt, hvis man fra politisk hold var indstillet på at ændre loven.

Knap to år senere, 21. juni 2022, vedtog et flertal i Folketinget ny lovgivning, som ændrede ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskattelovgivningen, så arvingerne nu kan få de penge tilbage, som ellers ville være i statskassen.

Tilbagebetalingen til arvingerne er i gang og løber op i alt en halv milliard kroner.

Så er vi fremme ved 12. september 2023, hvor Vurderingsstyrelsens udsendte de nye, foreløbige vurderinger til landets boligejere.

Ramaskrigene gjaldede over det ganske land. Utallige vurderinger var, som daværende skatteminister Jeppe Bruus med astronomisk præcision senere konstaterede, ‘helt på månen’.

Lad os for eksempel fremdrage vurderingen af Vor Frue Hovedgade 8 i Roskilde Kommune, en gammel landejendom med 40 tønder land.

Den gamle grundvurdering lød på knap 4,2 millioner. Vurderingsstyrelsen nye vurdering var - hold godt fast - 1,126 milliarder kroner.

Medierne flød i efteråret 2023 over med eksempler på groteske vurderinger. 

Her i B.T. skrev vi blandt andet om Kit Abel Prehn fra Gentofte, som var noget forundret over, at hendes nybyggede hus med et trylleslag var blevet næsten 11 millioner kroner mere værd, end det havde kostet at få opført. 

Og i Smørum rev Michael Fjordholt sig i håret over, hvordan det kunne gå til, at hans parcelhusgrund, som er identisk med nabogrunden, blev vurderet til 4,7 millioner kroner, mens naboens grund blev vurderet til tre millioner kroner.

Snart begyndte konsekvenserne af de nye ejendomsvurderinger og det nye boligskattesystem at pible frem.

Der var Gitta Ravn fra Odense, som blev opkrævet ejendomsskat for sine 13 naboer i en ny rækkehusbebyggelse. 

Hun kaldte sig selv 'sheriffen fra Guldrankevej', efter at skattevæsenet havde vejledt hende til at gå rundt og opkræve boligskat fra sine naboer.

Der var Mette Lindstrøm fra Smørum, der stod frem her i B.T., fordi hun skulle opkræve ejendomsskat af en død sælger. Loven er siden blevet ændret, så nybagte boligejere som Mette Lindstrøm kan få godtgjort den afdøde sælgers boligskat af statskassen.

Og der var Helle Madsen fra Aabybro i Vendsyssel - der ironisk nok har fået dronningens fortjenstmedalje i sølv for 40 års tro tjeneste i Skat- der som mange andre boligejere skal betale strafrenter af en boligrestskat, som skattemyndighederne selv bærer ansvaret for. 

Restskatten og strafrenterne skyldes nemlig udelukkende de stærkt forsinkede og upræcise ejendomsvurderinger fra Vurderingsstyrelsen.

B.T.s afdækning af sagen fik kort før folketingsvalget fungerende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen til at love en lovændring, så Helle Madsen og hendes lidelsesfæller med tilbagevirkende kraft vil få tilbagebetalt de ifølge skatteministeren selv  ‘urimelige’ renter.

Og så er vi tilbage, hvor vi startede. Nemlig hos Martin Ågerup.

Nok er nok, mener han og Skattebetalerne.

»Boligejerne bør fredes, indtil vi har et system, der fungerer,« siger han. 

Helt konkret foreslår han, at der bliver indført et såkaldt vurderingsloft frem til 2029, hvor Skatteministeriet forventer, at det nye ejendomsvurderingssystem er kommet på omgangshøjde med opkrævningen af boligskatter.

Loftet vil betyde, at boligskatten ikke stiger, selvom vurderingen stiger. Falder vurderingen, falder boligskatten. Boligejere kan ikke få efterregninger fra tidligere år, og falder vurderingen tilbage i tid, får boligejerne den for meget betalte skat tilbage med renter.

Og virker systemet stadig ikke i 2029, forlænges loftet automatisk.

Skattebetalerne skønner, at vurderingsloftet vil koste, hvad der svarer til en permanent skattenedsættelse på mindre end 100 millioner kroner årligt.

Det er på høje tid, at bremsen bliver hugget i, mener Martin Ågerup. For der er ikke bare tale om den ene skandale efter den anden, men om en regulær krise. 

»Det er en krise for vores skattesystem, som er et af de vigtigste fundamenter for hele velfærdsstaten. Der er to millioner boligejere, og pludselig oplever helt almindelige mennesker, at de ikke kan stole på et centralt element i skattesystemet,« siger han og peger på tre delelementer, der skal forbedres, for at tilliden kan genopbygges:

Vurderingerne og skatteberegninger skal være mere præcise, og så skal borgerne mødes af løsningsorienterede myndigheder og ikke som 74-årige Carsten Petersen fra Frederiksberg rykke et helt år for at få de 55.600 kroner tilbagebetalt, som han uretmæssigt blev opkrævet for meget i boligskat. 

»Vi hører alt for mange sager, hvor boligejerne bliver mødt af en mur og urimeligt lange svarfrister, når de skriver eller ringer til skattemyndigehederne for at få løst åbenlyse fejl. Det går simpelthen ikke, og derfor bør der indføres et vurderingsloft.«