Skattevæsenets nye ejendomsvurderinger har vist sig at være glubske, når det kommer til visse nyopførte huse.
I flere tilfælde har Vurderingsstyrelsen overvurderet selve husenes værdi. Det erkender Vurderingsstyrelsen efter at være blevet konfronteret med flere eksempler.
Lad os zoome ind på Prins Valdemars Vej, et villakvarter i Gentofte.
Her bor Kit Abel Prehn. I 2016 købte hun og hendes mand grunden med et gammelt hus for 6,3 millioner kroner. Året efter rev de det gamle hus ned og byggede et nyt til omkring fire millioner kroner.
Det er kun få år siden. Alligevel vurderer Vurderingsstyrelsen nu, at ejendommen er hele 22,4 millioner kroner værd. Selve grundværdien lyder på 7,5 millioner kroner.
Vurderingsstyrelsen mener altså, at huset på grunden, som det kostede cirka fire millioner kroner at opføre, havde opnået en værdiforøgelse til hele 14.863.000 kroner i vurderingsåret 2022 (ejendomsværdi minus grundværdi).
Det er en vurdering, der er mange millioner højere end for de ældre, omkringliggende huse på tilsvarende grunde. Og vurderingen vil føre til en gevaldig stigning i boligskatten, der lander på 16.700 kroner om måneden for en ny køber, hvis Kit Abel Prehn sælger.
»Vi fik et granatchok, da vi så tallene, og man kan ikke få at vide, hvordan det er beregnet« siger Kit Abel Prehn.
Hun frygter at blive »stavnsbundet«, fordi ingen mennesker vil være interesseret i at købe huset med den nye høje boligskat. Nye ejere vil nemlig ikke få den skatterabat, som Kit Abel Prehn og hendes mand får til at dække stigningen.
»Selvfølgelig skal vores hus stige rigtig meget i værdi, men det skal jo være sammenligneligt med omgivelserne og ikke blive usælgeligt,« siger hun.
'Skudt helt ved siden af'
Grundværdien udgør cirka 7,5 millioner kroner i Vurderingsstyrelsens nye vurdering af huset på cirka 22,4 millioner kroner. Så det er altså ikke husets placering, som Vurderingsstyrelsen mener er et unikum. Det er selve huset, som Vurderingsstyrelsen nu værdisætter meget højt. Til adskillelige millioner mere end hvad huset kostede at opføre fra nyt.
Det lyder til at være »skudt helt ved siden af«, siger skatterevisor og chefkonsulent Henning Boye Hansen fra revisionsvirksomheden BDO.
Også i den liberale tænketank CEPOS er de forbavsede:
»Det ser meget besynderligt ud,« siger analysechef Otto Brøns-Petersen, der har en fortid som blandt andet chefrådgiver og direktør i Skatteministeriet.
»Det er svært at se, hvad der på seks år skal kunne gøre huset tre gange så meget værd, som det kostede at nyopføre. En grund kan i princippet godt svinge meget i værdi, men ikke mursten og arbejdsløn. Og det er det sidste, som afgør selve husets værdi,« siger han.
Advokat med speciale i ejendomsvurderinger Thomas Booker konstaterer uden forbehold: »Det er forkert«.
Og nu viser det sig som sagt også, at problemet er generelt. Endnu en fejl i det nye system er dukket op.
Generelt problem
Vurderingsstyrelsen har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor underdirektør Claus F. Houmann indrømmer, at »der er risiko for, at ejendomsværdien kan blive for høj for nye huse i dyre boligområder«.
Det gælder særligt, hvis der er tale om et nyt hus i et »etableret boligområde med ældre huse«.
»Boligejerne kan kontakte Vurderingsstyrelsen, hvis de oplever at have meget skæve vurderinger,« skriver underdirektøren.
Men det ændrer ikke på, at uvisheden stadig er et problem for Kit Abel Prehn:
»Jeg ved jo stadig ikke med sikkerhed, om vores ejendomsvurdering er en af dem, som de anerkender er for høj. De har ikke skrevet 'kære Kit, sorry'.«
»Deres kommunikation om ting, der handler om menneskers økonomi, er virkelig vild. Tænk, hvis din og min lønskat blev beregnet ud fra en eller anden algoritme, de i øvrigt ikke vil fortælle dig om. Det er absurd. Og det er en svær balance, for det kan meget nemt komme til at lyde forkælet. Men for mig handler det om, at det er vilkårligt.«
Hun mener, at Vurderingsstyrelsen lægger for meget ansvar over på borgeren:
»Kun fordi en masse mennesker har råbt op, sker der noget, og det er derfor, vi også går ud nu for at gøre andre nybyggere opmærksomme på, at de skal sige noget.«
»Jeg er stærk og velkommunikerende, men hvad hvis man ikke er det? Det er ligesom på sygehuset: Du er nødt til at være stærk og rask for at være syg.«
Vurderingsstyrelsens nye fejlbehæftede system til ejendomsvurderinger har indtil videre kostet omkring fire milliarder kroner at udvikle.
