Da jeg søndag fulgte 7. spillerunde på tv, og mandag læste op på de kampe, jeg ikke havde set, som forberedelse til denne power ranking, havde jeg det lidt ligesom Ben Roethlisberger, hvis ansigtsudtryk, da dommerne ændrede en Pittsburgh Steelers-første down til en turnover on downs mod Cincinnati Bengals, blev til en meme, der hurtigt gik sin sejrsgang på Twitter.

Som da jeg for eksempel opdagede, at tre hold gik fra banen uden at score. Samme antal som i hele sidste sæson. Det er ikke sket i samme runde siden 16. december 2012. Det var endda tæt på at blive fire, men Atlanta Falcons nåede at få scoret touchdown til sidst mod New England Patriots i en gentagelse af sidste sæsons Super Bowl.

Eller da det gik op for mig, at Browns var tæt på at få sin første sejr, selv om holdet skiftede quarterback igen-igen-igen.

Eller da jeg så, at rookie Eddie Jackson scorede to defensive touchdowns på over 75 yards for Chicago Bears. Det fik mig til at tænke på en anden Bears’ safety ved navn Mike Brown, der i 2001 to uger i træk sikrede sit hold en dramatisk sejr i overtid på interception returns. Hvis du aldrig har set afslutningen af Bears’ kamp mod Cleveland Browns, så find den på YouTube.

Memen kan også bruges, når du ser, at et hold er røget ni pladser op ad listen, eller at ‘Big Ben’ og Steelers er tilbage i top fem efter rutsjeturen på 16 pladser for to uger siden.

Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der rangerer NFL-holdene ud fra deres øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.

Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:

@jeppedong

Her er BTs power ranking efter sjette spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):

De foregående power rankings kan ses her: Før sæsonen | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6

1. Philadelphia Eagles (6-1 - ingen bevægelse)

Vigtig sejr for Eagles, der ikke alene har et forspring på tre sejre i NFC East, men nu også har vundet begge kampe over Washington Redskins i denne sæson. Igen var quarterback Carson Wentz manden bag 34-24-sejren. Andetårsspilleren har nu kastet 17 touchdowns - flest af alle i denne sæson. Mandag blev det til fire - og en interception - og dermed har han kastet mindst tre touchdowns i tre uger i træk. Den stime kan nemt blive udvidet mod San Francisco 49ers på søndag. Den kamp bliver uden venstre tackle Jason Peters, der frygtes ude resten af denne sæson. Det er værd at holde øje med, hvordan det påvirker Eagles-offensiven, for Peters er en af de bedste offensive linjemænd i ligaen. Skaden er også et mareridt for tv-kommentatorerne, for hans afløser lyder det mundrette navn Halapoulivaati Vaitai. Også linebacker Jordan Hicks udgik, og det er skidt nyt for forsvaret, der for femte gang i træk tillod modstanderne at løbe for 80 yards eller mindre. Det indkasserer dog lidt for mange point til min smag, for angrebet skal ikke gå ret meget ned i kadence, før de 20,9 point, holdet i snit tillader, koster sejre.

2. New England Patriots (5-2 - en plads op)

Der var intet behov for endnu et monstercomeback, da Patriots søndag mødte Atlanta Falcons i en gentagelse af sidste sæsons historiske Super Bowl. Takket være 17 point i andet quarter tog Patriots luften ud af kampen på samme måde, som alle troede, Falcons havde gjort i Super Bowl, da holdet førte med 28-3 i tredje quarter, men i modsætning til Falcons løftede Patriots først foden fra speederen sidst i fjerde quarter, hvor Falcons fik lov at pynte på resultatet i den tætte tåge, der indhyllede Foxborough. Forsvaret, der var historisk dårligt for nogle uger siden, leverede sæsonens bedste præstation og var tæt på at holde nullet. I det hele taget var Patriots - bedømt ud fra kampen mod Falcons - på det niveau, alle forventede, inden sæsonen gik i gang. Det får holdet også brug for at være, for efter næste uges hjemmekamp mod brandvarme Los Angeles Chargers og friugen derefter venter fem udekampe på seks uger - blandt andet mod Denver Broncos, Oakland Raiders og Pittsburgh Steelers.

3. Los Angeles Rams (5-2 - en plads op)

Jeg var ikke særlig begejstret for at have Rams liggende som nummer fire i sidste uge, men det har jeg ikke i denne uge. Ikke efter en overbevisende 33-0-sejr over Arizona Cardinals. Ganske vist mistede Cardinals quarterback Carson Palmer allerede i andet quarter, men det skal ikke tage noget fra Rams-forsvarets imponerende præstation. Cardinals blev holdt til 193 yards, og Rams forcerede tre turnovers. Det gjorde det nemt for Rams-angrebet at spille keepaway. Med et solidt løbeangreb besidder Rams evnen til at tage luften ud af enhver kamp, når først holdet er kommet foran. Todd Gurley løb for 106 yards og et touchdown, og Rams havde bolden i over 39 minutter. Og forsvaret er ved at være lige så frygtindgydende, som et Wade Philips-forsvar har for vane at være.

4. Pittsburgh Steelers (5-2 - fire pladser op)

Okay, jeg overreagerede for to uger siden. Så skal vi ikke bare afskrive Ben Roethlisbergers rædselskamp mod Jacksonville Jaguars for to uger siden og min efterfølgende ‘straf’ på 16 pladser i denne power ranking som en af den slags anomalier, der er uforklarlige, og som universet selv retter op på? I hvert fald er Steelers nu tilbage blandt topholdene efter to flotte sejre over Kansas City Chiefs og Cincinnati Bengals. Det er ikke mindst forsvarets fortjeneste. Enheden er en af de bedste i NFL og leverede fire sacks og to interceptions mod Bengals, som blev holdt til sølle 179 yards. Dertil kommer, at offensiven hverken tillod nogen sacks eller begik nogen turnovers. Eneste hår i suppen er, at Steelers ikke er skarpe nok i red zone. Blot et ud af seks besøg inden for Bengals’ 20-yard-linje førte til et touchdown, og det er for lidt. Men pilen peger i den grad opad for Steelers.

5. Kansas City Chiefs (5-2 - tre pladser ned)

Kan I huske Minnesota Vikings’ 2016-sæson? Eller hvad med Atlanta Falcons’ 2015-sæson? De to hold indledte begge sæsonen med fem sejre, men tabte så otte af de sidste 11 kampe og gik glip af slutspillet. Jeg siger ikke, at det går sådan for Chiefs også, men det er da bekymrende, at holdet nu har tabt to kampe på stribe efter at have blæst al modstand af banen i de første fem kampe. Chiefs burde nu ikke have tabt til Oakland Raiders torsdag nat, men holdet smed det hele på gulvet til allersidst. To defensive straffe, da tiden var udløbet, gav Raiders nye chancer for at stjæle sejren. Godt nok fik Raiders også et touchdown annulleret i løbet af den vanvittige afslutning på grund af en offensive pass interference, men når chancen for at lukke en kamp byder sig, skal man være kynisk nok til at gribe den, og det var Raiders altså bedre i stand til end Chiefs. Offensivt viste Chiefs gode takter - Alex Smith har for eksempel fortsat ikke kastet en interception i denne sæson - men defensivt begynder fraværet af Eric Berry at koste dyrt. Det bliver spændende at se, hvordan Chiefs håndterer endnu et drabeligt divisionsopgør på mandag - denne gang hjemme mod Denver Broncos, der dog har sine egne problemer at slås med. Men der er sket mere underlige ting i denne sæson end et Chiefs-nederlag til Broncos …

6. Seattle Seahawks (4-2 - ingen bevægelse)

Jeg var letsindig nok til på Twitter at proklamere i et svar til en trofast læser af denne power ranking, at jeg lige nu havde Seattle Seahawks som favorit til at repræsentere NFC i Super Bowl (AFCs repræsentant tippede jeg til at være Kansas City Chiefs). Derfor var jeg selvsagt spændt på at se, hvordan holdet klarede sig mod New York Giants. Der var dog intet, der fik mig til at fortryde mit bud, for Seahawks leverede måske sæsonens mest helstøbte kamp uden dog at være Giants overlegen. Men den kritiserede offensive linje holdt stand over for Giants’ stærke defensive linje og tillod kun et enkelt sack, ligesom Russell Wilson brugte sin mobilitet til at undvige presset fra Giants’ defensive linje, uden at han på nogen måde måtte løbe for livet, som han tidligere har måttet. Forsvarsmæssigt indkasserede Seahawks kampens første point, da Evan Engram fik scoret et touchdown, men herefter blev der lukket helt ned for Giants, der kun nåede op på 177 yards.

7. Minnesota Vikings (5-2 - fire pladser op)

Hvad angrebet mangler i saft og kraft med skaderne til quarterback Sam Bradford, running back Dalvin Cook og wide receiver Stefon Diggs, har forsvaret til gengæld i rigt mål. Søndag leverede enheden endnu en magtdemonstration mod Baltimore Ravens, der først til sidst, da kampen for længst var afgjort ‘fik lov’ til at score touchdown. Ravens blev holdt til 206 yards, og mange af dem kom først i ‘garbage time’. Everson Griffin lavede et sack for syvende kamp i træk, og da Latavius Murray trådte frem på scenen som en kapabel afløser for Cook, og Case Keenum igen var næsten fejlfri som quarterback, har Vikings et solidt fundament, som kan sende holdet hele vejen til Super Bowl på hjemmebane. Som det første hold nogensinde.

8. New Orleans Saints (4-2 - seks pladser op)

Et par dumme interceptions dybt i Green Bay Packers’ territorium trækker ned, men ellers var det en imponerende præstation, Saints leverede søndag, selv om 26-17-sejren først blev sikret i fjerde quarter mod et hold, der gav startdebut til en ung quarterback. For Saints dominerede alle statistikker. En offensiv produktion på 485 yards mod 260 yards, boldbesiddelse i knap 37 minutter og en konverteringsprocent på tredje down på 53 mod Packers’ 36. Det begynder at ligne noget for Saints, der i en vidt åben NFC-konference pludselig ligger godt til som tophold i NFC South efter fire sejre i træk.

9. Dallas Cowboys (3-3 - syv pladser op)

Ezekiel Elliott-farcen fortsætter. Running backen er nu også clearet til at spille på søndag mod Washington Redskins, og sådan som han spillede mod San Francisco 49ers, hvor han løb for 147 yards og to touchdowns og greb en enkelt bold for 72 yards og endnu et touchdown, kan han nærmest ene mand afgøre en kamp. Søndag var der dog mange andre Cowboys-spillere, der deltog i festen. Quarterback Dak Prescott kastede tre touchdowns og fandt også selv vej til end zone en enkelt gang, mens forsvaret hyggede sig med at sacke 49ers’ unge quarterback C.J. Beathard, der røg i jorden fem gange og mistede bolden to af gangene. Godt nok kom sejren på en billig baggrund, men Cowboys viste glimt af sidste sæsons niveau, og det er dårligt nyt for resten af NFC-konferencen, hvis holdet fortsætter med det.

10. Buffalo Bills (4-2 - ingen bevægelse)

Det er egentlig lidt flovt at skrive, men det var gået min næse forbi, at LeSean McCoy slet ikke havde scoret touchdown i denne sæson, indtil han søndag fandt vej til end zone to gange. Det tog jeg egentlig som en selvfølge, at han havde. Hvordan i alverden kunne Bills ellers ligge så højt på denne power ranking, for han er jo med afstand holdets største offensive profil? Men det siger måske lidt om dette Bills-hold, hvis succes i høj grad er bygget op omkring et forsvar, der er meget svært at score imod, og en quarterback, der formår at holde mængden af fejl lav, samtidig med at holdet lige præcis får sat nok point på tavlen til at vinde. På en dag, hvor Bills’ modstandere for en gangs skyld formåede at score mange point mod Bills, var det derfor god timing, at ‘Shady’ McCoy fik brudt sin scoringstørke. I alt løb Bills for 173 yards, hvilket var sæsonens næsthøjeste antal og på linje med sidste års snit på 164,4, som var det højeste i NFL.

11. Los Angeles Chargers (3-4 - 10 pladser op)

Få hold er lige så godt kørende som Los Angeles Chargers, der nu er oppe på tre sejre i træk. Så selv om holdet fortsat ligger sidst i AFC West, er det altså det næsthøjest rangerede hold fra divisionen i denne power ranking. Philip Rivers fordeler boldene godt og har lagt sine mange turnovers på hylden (indtil videre i hvert fald), og hans metodiske angrebsserie, der sluttede af med et 42-yard touchdown-kast til Travis Benjamin, lukkede kampen mod Denver Broncos, hvor forsvaret med en ny overbevisende indsats holdt nullet. Ikke mindst takket være fem sacks og tre fremtvungne turnovers. Chris McCain stod for to af de fem sacks og to forcerede fumbles. Og så er det også værd at nævne Drew Kasers perfekte 69-yard punt, der landede på Broncos’ 1-yard-linje.

12. Oakland Raiders (3-4 - 11 pladser op)

AC/DC is back. Ikke ‘Back in Black’, for Raiders spillede helt i hvidt i torsdagens thriller mod Kansas City Chiefs, men ‘Back in Business’. For efter at været en skygge af sig selv indtil videre i sæsonen fandt Amari Cooper og Derek Carr endelig hinanden. I den grad. I sæsonens første seks opgør greb Cooper blot 18 bolde for 246 yards. Mod Chiefs blev det til 11 grebne bolde for 210 yards og to touchdowns. Alt var dog ikke fryd og gammen i Raiders-angrebet, for Carr, der gjorde comeback efter at have misset kampen mod Los Angeles Chargers og ramte plet på 29 ud af 52 kast for 417 yards og tre touchdowns, var heldig med ikke at blive interceptet ved flere lejligheder, og løbeangrebet var alt for ineffektivt. Faktisk gjorde running back Marshawn Lynch sig mest bemærket, da han skubbede en dommer omkuld, hvilket kostede ham en dags karantæne, så han er ikke med mod sit tidligere hold Buffalo Bills på søndag. Defensivt gjorde NaVorro Bowman en god figur i sin debut med 11 tacklinger, mens Khalil Mack terroriserede Chiefs’ offensive linje og lavede et vigtigt sack sammen med Denico Autry sidst i fjerde quarter, hvilket gav Raiders muligheden for at tage sejren. I sidste sæson levede Raiders højt på, at det i premiererunden blev til en 35-34-sejr over New Orleans Saints på en modig beslutning om at sætte alt på et bræt med en two-point conversion til allersidst. På samme måde kan denne sejr, efter tiden var løbet ud, være en katalysator for bedre tider for Raiders efter fire nederlag på stribe.

13. Jacksonville Jaguars (4-3 - seks pladser op)

Sacksonville slog til igen søndag. Med 10(!) sacks er Jaguars nu oppe på 33 sacks i syv kampe. Det er ni flere end Pittsburgh Steelers og Carolina Panthers, der har lavet næstflest. Defensive end Calais Campbell har lavet 10 af de 33 sacks og har kurs mod Michael Strahans rekord på 22,5 sacks i samme sæson. Holdet, der kun tillader 15,7 point i snit og 161,7 kasteyards pr. kamp, mangler kun at få sat en prop i løbeforsvaret for at være rigtig uhyggeligt. Især hvis den så udskældte quarterback Blake Bortles har fået tanket så meget selvtillid efter 27-0-sejren over Indianapolis Colts, hvor han undgik turnovers, og kastede for 330 yards og et touchdown, at forsvaret og rookie-running back Leonard Fournette, der ikke var med mod Colts, ikke skal vinde kampene på trods af Bortles. Lige nu føler jeg faktisk ganske tryg med min spådom om, at Jaguars går i slutspillet.

14. Atlanta Falcons (3-3 - syv pladser ned)

Puha, sikke en oktober, Falcons har haft. Tre nederlag i træk har tydeligvis rystet holdet. Især offensiven har problemer, og kritikken af den nye offensive koordinator, Steve Sarkisian, ulmer. Mod Patriots var Falcons uhyggeligt tæt på slet ikke at komme på tavlen. Unægteligt noget af et tilbageskridt for NFLs mest scorende angreb i sidste sæson. I denne sæson snitter holdet dog kun 21,3 point, hvilket er 12,6 point færre end i sidste sæson. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at Matt Bryant brændte begge sine field goal-forsøg. Søndagens udekamp mod New York Jets er sidste chance for at få en sejr i oktober, men det er ellers ikke, fordi november ser ud til at blive meget bedre for Falcons, hvis ikke holdet forbedrer sig. Her venter to divisionsopgør mod Carolina Panthers og Tampa Bay Buccaneers samt kampe mod Dallas Cowboys og Seattle Seahawks.

15. Detroit Lions (3-3 - ingen bevægelse)

Green Bay Packers led det forventede nederlag, og Minnesota Vikings vandt også som ventet. Det var dog en streg i regningen for Lions, at Bears også vandt, for nu kan Lions ikke nøjes med at koncentrere sig om at jagte Vikings og Packers, men er også nødt til at holde Bears bag sig. Ikke en nem opgave, når næste modstander er Pittsburgh Steelers. Ugen efter har Lions oven i købet fornøjelsen af at skulle op mod Packers, der har haft en uge til at justere angrebet, så det passer til Brett Hundley, som Lions til gengæld ikke har ret meget film af, så det bliver ikke den nemmeste opgave at forberede sig på.

16. Carolina Panthers (4-3 - 11 pladser ned)

Panthers viste søndag mod Chicago Bears, hvorfor jeg havde så store kvababbelser ved at have holdet placeret på femtepladsen. Og ret beset kunne holdet sagtens være røget endnu længere ned ad listen, for det er ikke kønt, hvad Panthers-angrebet præsterer i øjeblikket. Cam Newton kastede to interceptions og blev sacket fem gange, så på en dag, da forsvaret for tredje gang i sæsonen holdt modstanderen til tre point, var det naturligvis angrebet, der - bogstaveligt talt - sendte sejren i hænderne på Bears. Netop forsvarets styrke er dog årsagen til, at Panthers ikke glider længere ned, for det kan holde holdet inde i mange kampe, og Cam Newton og co. kan vel ikke spille så dårligt hver uge. Vel?

17. Denver Broncos (3-3 - seks pladser ned)

For første gang siden 1992 blev Broncos holdt fra at score. Meget passende for et hold, der har kæmpe problemer på angrebet. Det begynder - som det ofte er tilfældet - med den offensive linje, som delvist på grund af skader hverken er i stand til at åbne huller for løbeangrebet eller beskytte quarterback Trevor Siemian. Det fører til alt for mange turnovers og sender forsvaret på banen alt for hurtigt til, at det kan levere på sit vanlige, høje niveau igennem en hel kamp. Turnovers har været et problem hele sæsonen, men kostede ikke sejre i begyndelsen, fordi det også lykkedes forsvaret at fremtvinge interceptions og fumbles. Det har det bare ikke lykkedes med i de to seneste uger, og så har Broncos det svært. De to nederlag til hold, der for tre uger siden var sejrsløse, lover ikke godt for de kommende tre uger, hvor de tre højestplacerede hold i denne power ranking er på menuen.

18. Cincinnati Bengals (2-4 - fem pladser ned)

Det begyndte godt for Bengals i divisionsopgøret mod Pittsburgh Steelers med to touchdowns i første halvleg, men efter pausen blev holdet kvalt i ståltæppet. Quarterback Andy Dalton stod bag to interceptions og blev sacket fire gange alene i fjerde quarter, og selv om forsvaret holdt Steelers til field goals, var Bengals ikke i nærheden af at levere et comeback. Angrebet skaffede blot 179 yards, men var også oppe imod ligaens bedste forsvar. Der bliver rig lejlighed til at hævne det lave output på søndag, når Indianapolis Colts kommer på besøg.

19. Green Bay Packers (4-3 - syv pladser ned)

Quarterbacken for Packers hedder endnu en gang Brett. Desværre er efternavnet ikke Favre, men Hundley. Aaron Rodgers’ afløser startede sin første kamp i NFL, og den vil han nok ikke huske tilbage på med glæde. Det blev til sølle 87 yards og en interception for Brett Hundley. Det er man ikke vant til i Green Bay, som har været begunstiget af Hall of Fame-quarterbacks de seneste 25 år (på nær de kampe i 2013, da Rodgers første gang sad ude med et brækket kraveben). Derfor kommer friugen som sendt fra himlen, for nu får træner Mike McCarthy tid til at forsimple holdets playbook, så den passer bedre til Hundley, og måske får inddraget den nye startende running back, rookie Aaron Jones, noget mere. Aaron Jones løb for 131 yards og scorede et flot touchdown i sin første start. Og så får forsvaret også tid til at lappe de huller, der var mod New Orleans Saints, som skaffede 475 yards i søndagens 26-17-sejr over Packers. Jeg vil ikke afskrive Packers endegyldigt endnu (belært af sidste sæson), men McCarthy skal virkelig til at vise sit værd som offensivt geni, hvis håbet om en slutspilsplads skal holdes i live.

20. Houston Texans (3-3 - ingen bevægelse)

Et af NFLs bedste angreb - målt på antallet af point - blev endnu bedre i løbet af holdets friuge, da den stærke venstre tackle Duane Brown meldte sig under fanerne efter sin strejke. Med de mange skader på forsvaret, som inden sæsonen blev anset for at være holdets største styrke, har angrebet da også brug for alle mand for at opretholde snittet på 29,5 point pr. kamp for at holde trit med Jacksonville Jaguars og Tennessee Titans i toppen af AFC South. Ikke mindst på søndag, når holdet rejser til Seattle for at møde Seahawks.

21. Washington Redskins (3-3 - tre pladser ned)

Når nu Redskins har skrevet kontrakt med Andreas Knappe, skal vi så ikke tage et kig på den offensive linjes indsats mod Philadelphia Eagles? Linjen tillod fire sacks mod Eagles’ stærke defensive front.  Det er lige i overkanten, men det hindrede nu ikke quarterback Kirk Cousins i at spille endnu en god kamp med tre touchdowns og ingen interceptions. Til gengæld havde linjen det svært i løbespillet, som Eagles er ligaens bedste til at dæmme op for. Her blev det blot til 75 yards. Det store problem for Redskins var dog i defensiven, som indkasserede 34 point og havde store problemer med at stoppe Carson Wentz. Ikke alene kastede han fire touchdowns. Han løb også for 63 yards. Det er tydeligt, at Redskins savner cornerback Josh Norman, som dog ventes tilbage igen på søndag. Lige i tide til endnu en episk duel med Dez Bryant fra Dallas Cowboys.

22. Chicago Bears (3-4 - fem pladser op)

Halleluja for Eddie Jackson! Havde det ikke været for rookie-safetyen, havde kampen mellem Chicago Bears og Carolina Panthers været en endnu større dødsejler, end den var i forvejen. Hans to touchdowns på henholdsvis en interception return og en fumble return, indskrev ham i NFL-historien som den første forsvarsspiller nogensinde, der scorede to touchdowns på over 75 yards i samme kamp, og reddede kampen fra at ende 3-3. At det var en forsvarsspiller, der reddede dagen for Bears, kommer ikke som nogen overraskelse, når man ser på offensivens produktion. Quarterback Mitch Trubisky kastede kun bolden syv(!) gange og ramte plet på de fire for i alt 107, hvoraf det ene kast var for 70 yards, mens angrebet totalt set samlede sølle 153 yards sammen. Til gengæld er forsvaret virkelig forrygende. Mod Panthers noterede Bears sig for fem sacks og to interceptions og indkasserede altså blot tre point. Bears kan sagtens rykke markant op på denne liste - især hvis det bliver til sejr over New Orleans Saints søndag. Hvem havde troet det inden sæsonen? Ikke mig i hvert fald ...

23. Miami Dolphins (4-2 - tre pladser op)

Det er ikke pænt at sige det, men det var næsten det bedste, der kunne ske for Dolphins, at Jay Cutler blev skadet. Quarterbacken, der blev hevet ud af sin nye pensionisttilværelse, da Ryan Tannehill rev korsbåndet over, har været helt horribel, men da Matt Moore overtog, kom der pludselig gang i Dolphins’ luftangreb. Moore førte Dolphins fra 14-28 til 31-28 med 17 point i fjerde quarter. Det var anden uge i træk, at Dolphins lavede et comeback på 14 point eller mere, og det viser mental styrke. Jay Cutler ser ud til at misse torsdagens kamp mod Baltimore Ravens, og hvis jeg var cheftræner Adam Gase, ville jeg se, om ikke Fox Sports var interesseret i at få Cutler tilbage til det kommentatorjob, han aldrig nåede at bestride, inden Dolphins lokkede ham ud af pension.

24. Tennessee Titans (4-3 - ingen bevægelse)

Det var lige ved at gå galt for Titans mod Cleveland Browns, der tvang Marcus Mariota og co. ud i overtid, hvor Ryan Succop afgjorde field goal-festen med sit fjerde af slagsen. Titans havde svært ved at trænge igennem Browns’ forsvar, der spillede lige så godt, som angrebet spillede dårligt. Det vigtigste for Titans var dog, at Mariota kom igennem kampen uden at forværre sin skade, og at holdet med en sejr følger med Jacksonville Jaguars i toppen af AFC South. Og nu har han oven i købet en friuge til at komme sig endnu mere.

25. Tampa Bay Buccaneers (2-4 - tre pladser ned)

Jameis Winstons skulderskade så ikke ud til at plage ham mod Buffalo Bills. Winston kastede for 384 yards og tre touchdowns og en interception, der dog ikke kostede noget i den anden ende. Det gjorde den fumble, Adam Humphries stod for i fjerde quarter, til gengæld. Efter at  Buccaneers havde taget føringen med 27-20 med tre minutter igen, lukkede holdet Bills ind i kampen igen på blot tre spil, og Humphries’ fumble på den efterfølgende angrebsserie førte til, at Bills’ Steven Hauschka kunne afgøre kampen til allersidst. Fejlene og et forsvar, der både er hårdt ramt af skader og leverer på et skuffende niveau, gør det svært for Buccaneers at vinde, og nu står holdet for alvor med ryggen mod muren inden de to kommende divisionsopgør mod Carolina Panthers og New Orleans Saints.

26. Arizona Cardinals (3-4 - ni pladser ned)

Carson Palmer blev den seneste quarterback til at pådrage sig en skade, der holder ham ude resten af sæsonen. Veteranen brækkede armen på en interception i andet quarter og skal nu holde otte ugers pause. Han kan komme tilbage i sidste runde, men til den tid vil det være en kæmpe overraskelse, hvis Cardinals stadig har noget at spille for. Derfor må man spørge sig selv om, hvorvidt det var Palmers sidste aktion i NFL? Topvalget fra 2002-draften overvejede at indstille karrieren i offseason, og hans niveau er for nedadgående, så alt peger i retning af et karrierestop. Det samme gør det for wide receiver Larry Fitzgerald og træner Bruce Arians. Det var næppe det, Adrian Peterson håbede på, da han skiftede til Cardinals før sidste runde og gav holdet en vitaminindsprøjtning med 134 yards og to touchdowns. Mod Rams blev det til sølle 21 yards på 11 løb, og Cardinals måtte rejse hjem fra London uden at have scoret. Hvis det er standarden under den nye startende quarterback, Drew Stanton, ser det skidt ud for Cardinals.Gudskelov har han to uger til at finde sig til rette som starter.

27. New York Jets (3-4 - en plads ned)

Bittert nederlag for Jets, der var foran med 14 point ved indgangen til fjerde quarter. Fire punts, en fumble og en interception, der gjorde Dolphins i stand til at sparke det afgørende field goal til sidst, var dog, hvad der kom ud af anstrengelserne i det sidste quarter, og så tabte Jets 28-31 til Miami Dolphins. Det var anden uge i træk, at Jets satte en føring på 14 point over styr. At holdet overhovedet er med i kampen om førstepladsen i AFC East og et wildcard med et hold, der føles, som om det er sat sammen med gaffertape, ståltråd og tyggegummi, er dog imponerende. Men kvaliteten bør stadig ikke være høj nok til, at Jets har fortjent at ligge højere end nummer 27.

28. New York Giants (1-6 - ingen bevægelse)

Giants formåede ikke at følge op på sidste uges fornemme præstation i søndagens dyst mod Seattle Seahawks, der var bedre på alle parametre. Giants-angrebet, der mod Denver Broncos formåede at kompensere for de mange skadede wide receivere ved at løbe bolden og nyde godt af forsvarets turnovers, fik ikke et ben til jorden mod ‘The Legion of Boom’. Selv om Evan Engram bragte Giants foran, blev Giants hurtigt tvunget til at kaste bolden oftere end at løbe, og det er en dårlig idé mod Seahawks - især når man ikke har sine bedste våben til rådighed. Og da forsvaret ikke kunne leve op til sidste uges niveau, blev det en ensidig affære i Seattle. Nu har Giants friuge, og det er tid til at træffe en beslutning om, hvad man vil med resten af sæsonen, når nu det grangiveligt ser ud til, at slutspillet ikke er inden for rækkevidde.

29. Baltimore Ravens (3-4 - ingen bevægelse)

Jeg vil godt komme med en indrømmelse. Jeg har tit på denne plads været hård ved Joe Flacco, og der er også grund til at være det på baggrund af søndagens kamp mod Minnesota Vikings, hvor Flacco kun havde kastet for 50 yards i første halvleg. Men det er nu altså heller ikke nemt at være quarterback for et Ravens-angreb, hvor wide receiverne hedder Michael Campanaro og Griff Whalen, og løbeangrebet er nærmest ikke-eksisterende. Især ikke når man er oppe imod et af de bedste forsvar i ligaen. Det er Ravens’ forsvar også, og Vikings formåede da også kun at score et enkelt touchdown, men når offensiven ikke producerer mere, end tilfældet er, er det ligegyldigt.

30. San Francisco 49ers (0-7 - ingen bevægelse)

C.J. Beathard bør gøre sig selv den tjeneste at glemme alt om sin debut som starter. Rookien, der ellers pustede liv i 49ers-angrebet, da han afløste Brian Hoyer mod Washington Redskins, var overmatchet på alle parametre mod Dallas Cowboys. Quarterbacken blev sacket hele fem gange, og selv om han stod for 49ers’ eneste touchdown til allersidst, ligner han langtfra en langtidsholdbar løsning. Forsvaret, der ellers havde holdt 49ers inde i fem af sæsonens seks kampe, blev udstillet af Cowboys-offensiven, der scorede 40 point. Kampen var et lavpunkt for holdets nye regime, og med et møde med ligaens bedste hold - ifølge denne power ranking - skal 49ers passe på, at holdet efter de mange knebne nederlag, som må have været drænende rent mentalt, falder fuldstændig sammen og løber ind i endnu en kæmpe øretæve.

31. Indianapolis Colts (2-5 - ingen bevægelse)

Colts er ved at gå op i limningen. Wide receiver T.Y. Hilton forbrød sig mod moralkodekset i enhver sportsgren og svinede sine holdkammerater - mere specifikt de offensive linjemænd - til efter 0-27-nederlaget til Jacksonville Jaguars (men bad allerede mandag om tilgivelse). De offensive linjemænd skal nok tilgive Hilton, men om fansene er i stand til det samme efter en ny pinlig indsats på hjemmebane, er mere tvivlsomt. Mange skriger på træner Chuck Paganos hoved på et fad, og det vil da også overraske mig, hvis han holder hele sæsonen. Det er dog hverken den offensive linje eller Pagano, der er den store skurk - uanset hvor inkompetente de er. I min verden er det forsvaret, der gør Colts til et så ufatteligt dårligt hold. Enheden tillod Jaguars at samle 518 yards sammen og måtte oven i købet se den eneste spiller, der nærmest har kunnet være sin indsats bekendt i denne sæson, rookie Malik Hooker, rive sit korsbånd over, så han er færdig for resten af sæsonen.

32. Cleveland Browns (0-7 - ingen bevægelse)

DeShone Kizer, Kevin Hogan eller Cody Kessler? Hvem ville du vælge som Browns’ startende quarterback? Når du finder ud af det, så kontakt cheftræner Hue Jackson, for han har i hvert fald svært ved at bestemme sig. Efter endnu en turnover-fyldt indsats af Kizer, blev han sat fra bestillingen og afløst af Kessler, der heller ikke imponerede. Det gjorde forsvaret til gengæld med blandt andet et goal line stand. Og så var kampen historisk på den måde, at tackle Joe Thomas’ uafbrudte stime af snaps siden sin debut som rookie slutter på 10.363, efter at han rev sin triceps over og er færdig for resten af sæsonen.