Marshawn Lynch dansede på sidelinjen under kampen mod New York Jets, som Oakland Raiders vandt 45-20. Foto: AFP
Marshawn Lynch dansede på sidelinjen under kampen mod New York Jets, som Oakland Raiders vandt 45-20. Foto: AFP

Tredje power ranking i denne sæson, tredje hold på førstepladsen. Sådan er det gerne, når en ny sæson går i gang. Toppen skal lige sætte sig.

Sådan er det ikke i bunden. Her ligger de samme tre hold som i den første power ranking.

Men det var toppen, vi kom fra, og sådan som de første to runder har udspillet sig, er der ingen over og ingen ved siden af AFC West. Kansas City Chiefs, Oakland Raiders og Denver Broncos har set skræmmende stærke ud, og Los Angeles Chargers kunne lige så vel have vundet begge sine kampe i stedet for at være uden sejr.

På søndag spilles det første interne AFC West-opgør mellem Chiefs og Chargers, og ugen efter er det Raiders og Broncos, der tørner sammen. Kampe, der vil sætte tonen for, hvordan resten af sæsonen kommer til at udspille sig i NFLs bedste division. Og hvordan toppen af BTs power ranking kommer til at se ud i næste uge.

Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der rangerer NFL-holdene ud fra deres øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.

Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:

@jeppedong

Her er BTs power ranking efter anden spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):

De foregående power rankings kan ses her: 0 | 1

1. Kansas City Chiefs (2-0 - tre pladser op)

Sidst i tredje quarter mod Philadelphia Eagles havde running back Kareem Hunt, som blæste alle omkuld efter sine 246 yards og tre touchdowns i premieren mod New England Patriots, blot løbet for ni yards på otte løb. Men så brød han fri af Eagles-forsvarets jerngreb og scorede et 53-yard toucdown. Det blev til endnu et touchdown, og rookiens evne til at lave store spil sammenkoblet med en quarterback, der laver meget få fejl, stærkt spil af tight end Travis Kelce og et forsvar, der konstant skaber turnovers og i hvert fald søndag så ud til at kunne overvinde tabet af safety Eric Berry, har Chiefs fundet en solid opskrift på succes, der lige nu gør holdet til NFLs bedste.

2. Oakland Raiders (2-0 - ingen bevægelse)

Endnu en overbevisende sejr til Raiders. Men okay, det var også mod New York Jets. Michael Crabtree scorede tre touchdowns, hvilket var godt for mit ene Fantasy-hold, som han er på, men ikke mit andet Fantasy-hold, hvor han var med til at sørge for sejr til min modstander. Sådan kan NFL være så skizofrent at følge med i. Skizofreni lider Raiders-holdet ikke af, men nok snarere personlighedsspaltning. Hvilket i denne sammenhæng er en god ting, for det er et udtryk for, at holdet kan vinde på flere forskellige måder. Ud over Crabtrees tre touchdowns i luften, scorede Raiders nemlig også tre gange på jorden ved Marshawn Lynch, Jalen Richard og Cordarelle Patterson. Det fejrede Marshawn Lynch sådan her.

Raiders-offensiven er måske ikke lige så potent som Atlanta Falcons’ og Pittsburgh Steelers’, men den har mange strenge at spille på, og det gør den svær at dæmme op for. At forsvaret tillader et så dårligt angreb som New York Jets’ at score 20 point gør, at Raiders ikke sætter sig på førstepladsen i denne power ranking.

3. Pittsburgh Steelers (2-0 - ingen bevægelse)

Få quarterbacks har så mange våben til sin rådighed som Ben Roethlisberger. I første spilleuge var det Antonio Brown, der dominerede med 11 grebne bolde for 182 yards. Søndag var det så hans wide receiver-kollega Martavis Bryant, der stjal billedet. Selv om han kun greb tre bolde, var det for 91 yards og et touchdown, og han fremtvang også en pass interference. Med Bryant, der sad ude i hele sidste sæson med karantæne, forsøgte Roethlisberger sig med mange dybe kast, og med running back Le’Veon Bell oppe i gear igen med 23 løb efter en stille kamp sidste søndag, er Steelers-offensiven nærmest umulig at dæmme op for. Rookie-linebacker T.J. Watt udgik med en lyskeproblemer, og for forsvarets skyld må man håbe, at de ikke holder ham ude i længere tid.

4. Atlanta Falcons (2-0 - to pladser op)

En føring på 24 point mod en modstander med en levende quarterback-legende med nummer 12 på ryggen. Mon ikke Falcons-fansene sad yderligt på sæderne på trods af en føring, de fleste ville finde komfortabel? I modsætning til sidste sæsons Super Bowl mod Patriots holdt Falcons dog denne gang modstanderen stangen. Takket være klassiske Falcons-dyder: en solid dosis af Julio Jones og running back-duoen Devonta Freeman og Tevin Coleman, effektivitet i red zone og et forsvar, der sværmer om bolden, lægger et tungt pres og er leveringsdygtigt i store spil på velvalgte tidspunkter. Det er dog en streg i regningen, at Vic Beasley, der førte ligaen i sacks i sidste sæson og fremtvang en afgørende fumble på et sack mod Packers, udgik med en skade, der holder ham ude i fire uger.

5. New England Patriots (1-1 - ingen bevægelse)

Hvis nogen havde forvildet sig til for alvor at tro på, at Patriots var i krise efter sidste søndags 27-42-nederlag til Kansas City Chiefs, gav Tom Brady hurtigt skeptikerne svar på tiltale. Med tre touchdowns alene i første quarter spillede quarterbacken en af karrierens bedste kampe i 36-20-sejren over New Orleans Saints. 447 yards blev det til, hvilket den 40-årige legende kun har overgået to gange tidligere. Det kunne være blevet til endnu mere, hvis ikke det var, fordi Patriots kun havde én wide receiver tilbage, da kampen var slut. Både Chris Hogan og Philip Dorsett udgik med skader, og det samme gjorde tight end Rob Gronkowski - de tre spillere, der greb et touchdown-kast fra Brady. Trods fraværet af de tre har Brady stadig så mange farlige våben, at Patriots-angrebet er et mareridt at forsvare sig mod.

6. Green Bay Packers (1-1 - fem pladser ned)

Det hjalp ikke Packers at befinde sig i nye omgivelser under besøget i Atlanta. For tredje gang på et år tabte holdet til Falcons, der indviede sit nye stadion. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at begge offensive tackles, David Bakhtiari og Bryan Bulaga var ude med skader. Eller at wide receiver Jordy Nelson og defensive end Mike Daniels udgik allerede i første quarter. Det hjalp heller ikke, at quarterback Aaron Rodgers stod bag to af sine sjældne turnovers, der begge førte til Falcons-touchdowns. Eller at Randall Cobb og Geronimo Allison begge begik kostbare offensive pass interference-straffe. Straffe og turnovers - og skader - kan ødelægge det for alle hold. Også Packers. Især en langvarig skade til Mike Daniels vil være katastrofal.

7. Seattle Seahawks (1-1 - ingen bevægelse)

Det var ikke kønt, men Seahawks fik kæmpet sig til en 12-9-sejr over San Francisco 49ers. Det er dog bekymrende, at holdet i to kampe blot har scoret 21 point. Først i fjerde quarter, da det var bydende nødvendigt, fandt Seahawks vej til end zone for første gang i sæsonen - også selv om holdet havde bolden i hele 37 minutter - blandt andet på grund af ineffektivitet i red zone og for mange tabte bolde. Den offensive linje indkasserede tre sacks og tvang ofte quarterback Russell Wilson til at løbe selv. Til gengæld markerede rookie Chris Carson sig som det bedste bud på en starter som running back med 93 yards på 20 løb. Men selv om forsvaret fortsat er et af ligaens bedste, gør de offensive problemer Seahawks til et mindre skræmmende hold end forventet.

8. Tampa Bay Buccaneers (1-0 - ingen bevægelse)

Der har været megen snak om Buccaneers’ offensive arsenal, men det var nu forsvaret, der løb med opmærksomheden mod Chicago Bears med tre turnovers alene i første halvleg mod den tidligere Buccaneers-quarterback Mike Glennon. Dem vekslede offensiven til en 26-0-føring før pausen, og så var den kamp ligesom lukket. Enheden mistede dog den stærke linebacker Kwon Alexander til en skade. Offensivt demonstrerede Jameis Winston og Mike Evans, at de udgør en af ligaens bedste quarterback/wide receiver-duoer.

9. Denver Broncos (2-0 - to pladser op)

For anden uge i træk kostede to turnovers af Broncos-angrebet to touchdowns. Det er dog det eneste dårlige, der er at sige om holdets sæsonstart, der har kastet to sejre af sig. For Broncos spiller fuldstændig forrygende football. Quarterback Trevor Siemian kastede fire touchdowns og lignede ikke det syvenderundevalg, han er. Hans tabte fumble og interception trækker ned, men ellers ligner han til tider Peyton Manning. Selv legendens ‘Omaha’-audibles har han taget til sig. Den helt store årsag til Broncos’ dominans er dog forsvaret, der totalt tog brodden af Dallas Cowboys-angrebet. Derfor var det også meget passende, at cornerback Aqib Talib satte punktum for kampen og en ny, stor præstation af ‘No Fly Zone’-enheden i det bageste geled, ved at score et 103-yard touchdown på en interception return.

10. Dallas Cowboys (1-1 - en plads ned)

Cowboys-fans fik en forsmag på, hvordan livet uden running back Ezekiel Elliott kan se ud, når hans karantæne træder i kraft på et eller andet tidspunkt enten i år eller næste år. Mod Denver Broncos løb sidste års bedste running back for blot otte yards på ni løb. Også quarterback Dak Prescott, sidste års offensive rookie, var kommet i menneskehænder mod Broncos, som tvang ham til to interceptions og kun indkasserede touchdowns, efter turnovers af angrebet havde ført til favorabel field position for Cowboys. På nær de to turnovers blev Cowboys-forsvaret sat til vægs af et Broncos-angreb, der klikkede på alle cylindre. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at holdet mistede flere spillere i det bageste geled. Men 42 point er alligevel ikke hverdagskost for Cowboys. Faktisk er det ikke sket siden 9. december 2013, da Chicago Bears vandt 45-28.

11. Baltimore Ravens (2-0 - fem pladser op)

10 forcerede turnovers i to kampe er intet mindre end imponerende, selv om de er kommet på en billig baggrund. Der er dog ingen grund til at tro, at stimen stopper her, for Ravens’ næste modstander er Jacksonville Jaguars, der efter den pauvre indsats rent offensivt mod Tennessee Titans, må være guf for Ravens. Det er dog skidt nyt for Ravens, at guard Marshal Yanda, der er en af NFLs bedste på sin position, er tabt for resten af sæsonen med en brækket ankel. Yanda er i høj grad årsagen til, at Ravens i de første tre kampe har løbet for 146,5 yards pr. kamp.

12. Philadelphia Eagles (1-1 - ingen bevægelse)

En interception i eget territorium blev afgørende for Eagles, for det efterfølgende touchdown, som Kansas City Chiefs scorede, udgjorde forskellen i 20-27-nederlaget. Eagles havde endda muligheden for at tvinge kampen ud i overtid, da Trey Burton opfangede et onside kick med få sekunder tilbage af kampen. Quarterback Carson Wentz’ ‘Hail Mary’-kast mislykkedes dog. Det ændrer dog ikke på, at Eagles spillede næsten lige op med et af NFLs hotteste hold lige nu, så der er grund til optimisme i ‘The City of Brotherly Love’.

13. Detroit Lions (2-0 - seks pladser op)

To overbevisende sejre sender Lions højt op i denne power ranking.  Ziggy Ansah, Jarran Reed, Darius Slay og Glover Quin er profiler på et overraskende stærkt forsvar, running back Ameer Abdullah ligner omsider den playmaker, Lions håbede at have fået fingrene i, da man draftede ham i 2015, og quarterback Matthew Stafford har vist, hvorfor han er blevet gjort til den bedst betalte spiller i ligaen. Nu kommer holdets hidtil største styrkeprøve, når Atlanta Falcons på søndag kommer på besøg i det, der er rundens eneste møde mellem hold, der har vundet sine to første kampe. Her kan Lions for alvor bevise, at holdet hører til i den bedste halvdel af BTs power ranking.

14. Carolina Panthers (2-0 - ingen bevægelse)

Panthers-forsvaret har fået en forrygende begyndelse på sæsonen. Ingen hold har fundet vej til end zone, og enheden har kun tilladt tre point i begge sine kampe. Mod Buffalo Bills stod holdet over for sin tidligere defensive koordinator Sean McDermott. Det førte til noget af en skakdyst, som Panthers må siges at have vundet. Bills’ frygtede løbeangreb blev holdt til 69 yards, hvoraf quarterback Tyrod Taylor stod for de 55. Derfor var det også paradoksalt, at Bills faktisk var tæt på at løbe med sejren. Med 14 sekunder tilbage af kampen kastede Taylor en dyb bold til Zay Jones, der blot skulle hive den ind og lade sig falde et par yards fremad og ind i end zone, og så ville Bills være et ekstrapoint fra at vinde kampen. Men bolden var en kende høj, og Jones formåede ikke at gribe den. Det ville have været noget af en mavepuster, hvis det var endt med en Bills-sejr, men det er et glimrende eksempel på, at angrebet desværre ikke er tilbage på 2015-niveau ligesom forsvaret, og det er en smule bekymrende, at angrebet ikke formår at kapitalisere af forsvarets fornemme spil. Det bliver ikke nemmere i de kommende otte uger, hvor holdet må undvære tight end Greg Olsen, der har brækket foden.

15. Tennessee Titans (1-1 - tre pladser op)

Det kan godt være, at Titans har opgraderet wide receiver-korpset før sæsonen, men holdets offensive identitet er og bliver løbespillet. I første halvleg mod Jacksonville Jaguars blev Titans’ løbeangreb lukket effektivt ned. Entré Derrick Henry. Andetårsspilleren scorede et touchdown på 17 yards efter pausen, hvilket bragte kampen ud af et dødvande, som indtil da kun havde ført til tre field goals. Det blev i alt til tre touchdown på løb for Titans, der endte med at blæse Jaguars af banen. Nu skal formlen stå sin prøve mod Seattle Seahawks på søndag, for her kan man ikke forvente at vinde ved at kaste bolden.

16. Minnesota Vikings (1-1 - seks pladser ned)

Quarterback Sam Bradford måtte sidde over imod Pittsburgh Steelers med en knæskade, og det kostede dyrt for Vikings, der slet ikke kunne leve op til sidste søndags flotte præstation. I Bradfords fravær styrede Case Keenum angrebet, men han har slet ikke samme niveau. Mod New Orleans Saints forsøgte Bradford sig nærmest med flere dybe kast end hele sidste sæson, men mod Steelers lignede Vikings igen det ‘dink and dunk’-angreb, holdet var så kritiseret for at praktisere i sidste sæson. At det er en dårlig strategi beviser de ni point, holdet måtte nøjes med, men Keenum og et stærkt Steelers-forsvaret, der dominerede line of scrimmage, udgør en væsentlig del af forklaringen. For Vikings’ skyld må man håbe, at Sam Bradford er klar igen på søndag mod Tampa Bay Buccaneers.

17. New York Giants (0-2 - fire pladser ned)

Odell Beckham Jr. var med for Giants, men han er tydeligvis ikke 100 procent fit endnu. I hvert fald greb han blot fire bolde for 36 yards, hvilket er det laveste i næsten et år. Giants’ offensive problemer kan dog ikke kun tilskrives manglende produktion af ‘OBJ’. Faktisk er det ni kampe siden, at Giants har scoret over 20 point. Og der er nok af faktorer til at forklarer til den magre pointhøst. Den offensive linje stinker. Venstre tackle Ereck Flowers kunne end ikke blokere en internet-troll lige nu og tillod tre sack til Ziggy Ansah mod Detroit Lions. Løbeangrebet er lige så skræmmende som en hundehvalp, og Brandon Marshall ligner mere en pensionist eller en topklasse-wide receiver. Og jeg tør ikke engang nævne Eli Manning. Hvorom alting er, klikker angrebet overhovedet ikke. Derfor overvejer cheftræner Ben McAdoo at overlade opgaven med at kalde spillene til offensiv koordinator Mike Sullivan. For som han sagde efter kampen: ‘Vi kan ikke blive ved med at gøre det samme og forvente et andet resultat. Det er definitionen på sindssyge.’ Jeps! Nu venter en gyserkamp mod Philadelphia Eagles på søndag. Taber Giants her, bliver det meget svært for holdet at nå i slutspillet.

18. Arizona Cardinals (1-1 - tre pladser op)

Cardinals har brug for, at quarterback Carson Palmer finder storspillet fra 2015-sæsonen frem i en fart. Eller også skal forsvaret bare blive ved med at levere afgørende turnovers. Det må være konklusionen efter at have set løbeangrebet hakke sig gennem kampen mod Indianapolis Colts. Her blev det i David Johnsons fravær til sølle 83 yards. Palmer kastede et touchdown på 45 yards til J.J. Nelson, der ville have noteret sig for endnu et touchdown, hvis han havde fået sat begge fødder inden for banen, men missede også et kast til Larry Fitzgerald på en fjerde down fra 1-yard-linjen. Og mon ikke kicker Phil Dawson efter kampen sendte en venlig tanke til Tyrann Mathieu for den interception på første spil i overtiden, så han fik muligheden for at hævne afbrænderen fra 42 yards til allersidst, som kunne have kostet Cardinals sejren, hvis altså ikke han havde fået chancen igen fra 30 yards.

19. Miami Dolphins (1-0 - fem pladser op)

Hurray for Jay! Dolphins fik endelig lov til at åbne sæsonen, og med gode løb af Jay Ajayi og en effektiv Jay Cutler som quarterback sikrede holdet sig en snæver 19-17-sejr, selv om San Diego Chargers var foran i store dele af kampen. Ajayi løb for 122 yards på 28 løb, mens Cutler stod bag holdets eneste touchdown, som Kenny Stills greb i tredje quarter. Den store helt var dog Cody Parkey, der sparkede fire field goal, heraf et fra 54 yards, som sendte Dolphins foran med et minut tilbage af kampen. En imponerende sejr, når man tænker på, at Dolphins’ sæsonstart har været præget af en orkan hjemme i Florida og dramaet omkring Lawrence Timmons, der ikke spillede mod Chargers, efter at han forlod holdet i vrede kort før opgøret, og nu er blevet suspenderet på ubestemt tid af holdet.

20. Los Angeles Chargers (0-2 - ingen bevægelse)

Mit hjerte bløder for Younghoe Koo. Chargers-kickeren fik sidste søndag sit forsøg på at sende premieren mod Denver Broncos blokeret, og søndag kostede rookien med de sydkoreanske aner med sin afbrænder fra 44 yards sejren i hjemmebanedebuten mod Miami Dolphins på det intime fodboldstadion StubHub Center, der kun har plads til 30.000 tilskuere. Koo brændte endda et field goal-forsøg fra 43 yards tidligere i kampen, og det vil ikke være overraskende, hvis Chargers begynder at se sig om efter en ny kicker, for uden afbrænderne kunne holdet med lidt held have været ubesejret. Med sit 112. af slagsen blev Antonio Gates i øvrigt den tight end i NFL-historien med flest touchdowns.

21. Jacksonville Jaguars (1-1 - seks pladser ned)

‘The Jaguars Hype Train’ blev i den grad afsporet af Tennessee Titans. Forsvaret, der lavede 10 sacks mod Houston Texans, lavede kun ét mod mobile Marcus Mariota, mens angrebet lignede 2016-udgaven, hvor turnovers og et blodfattigt løbeangreb gjorde det nemt for modstanderne at dæmme op for Jaguars. For eksempel vekslede quarterback Blake Bortles en interception af Jaguars-forsvaret til en interception den anden vej. Bortles ligner en mand blottet for selvtillid, og hvis ikke ledelsens beslutning om at hente Ryan Nassib ind som reserve fjerner den sidste rest, skal Baltimore Ravens-forsvaret, der indtil videre har lavet otte interceptions, nok sørge for, at det sker, når de to hold mødes på Wembley i London på søndag. Det kan blive grimt.

22. Washington Redskins (1-1 - en plads op)

Flot kamp af Redskins’ angreb mod en af NFLs bedste defensive linjer. 229 yards blev det til på jorden, hvor running back Chris Thompson havde en stor dag med to touchdowns på sølle tre løb. Til sammenligning kastede quarterback Kirk Cousins for 179 yards, men sørgede også for den afgørende scoring, da han fandt Ryan Grant på et 11-yard kast. Angrebet mistede dog tre spillere til skader - blandt andre den stærke tight end Jordan Reed, der ud over en tåskade nu også har problemer med brystet. Det ventes dog, at han spiller mod Oakland Raiders søndag.

23. New Orleans Saints (0-2 - seks pladser ned)

Skidt sæsonstart for Saints, men de færreste havde nok heller ikke forventet, at holdet ville stå med to sejre efter kampe mod Minnesota Vikings og New England Patriots. Det er de samme problemer, der stadig plager Saints. Forsvaret savner kvalitet, og så afhænger alt for meget af quarterback Drew Brees. Saints tillod 555 yards og fem touchdowns, og det hul var for stort at grave sig ud af selv for et så eksplosivt angreb som Saints’. Især når den stærkt hypede running back-trio Mark Ingram, Adrian Peterson og Alvin Kamara blot noterer sig for 81 yards.

24. Buffalo Bills (1-1 - to pladser ned)

Med sin mobilitet og lave fejlprocent er Tyrod Taylor en solid quarterback. Men han er ikke en mand, man er tryg ved, når kampen er på vippen i de døende sekunder, og man er tvunget til at score touchdown. Det beviste han søndag mod Carolina Panthers, hvor han kunne have ført Bills til sejr, hvis han havde været mere præcis. Det kast til en helt fri Zay Jones ville Matt Ryan, Aaron Rodgers eller Tom Brady have lagt right on the money. Det er ærgerligt for Bills. Især i opgør, hvor løbeangrebet løber ind i en mur, som det var tilfældet mod Panthers. Og især fordi den nye træner, Sean McDermott, har skabt et forsvar, der i de to første kampe kun har tilladt 21 point. Desværre har angrebet kun scoret 24 point ...

25. Houston Texans (1-1 - ingen bevægelse)

Deshaun Watson-æraen er begyndt i Houston, og rookie-quarterbacken scorede et forrygende touchdown, da han løb en halv banelængde i ren ‘Madden’-stil i sin første kamp fra start. Det var det eneste touchdown i 13-9-sejren over Cincinnati Bengals, og Watson sluttede kampen med blot 125 kasteyards. Det vigtigste var dog, at han undgik turnovers, og hans mobilitet er nødvendig, hvis angrebet skal have succes, for den offensive linje er stadig ét kæmpestort rod. Forsvaret må undvære linebacker Brian Cushing i et par måneder, da han afsoner karantæne i 10 kampe for doping. Mod Bengals klarede enheden sig dog fint uden. Især J.J. Watt lignede én, der var opsat på at revanchere den pinlige indsats mod Jacksonville Jaguars i første runde.

26. Los Angeles Rams (1-1 - ingen bevægelse)

Aaron Donald var tilbage for Rams - dog uden at gøre det store væsen af sig. Faktisk blev den defensive linje løbet over ende af Washington Redskins, der alene i første halvleg var noteret for 167 yards. Heller ikke holdets secondary kunne leve op til sidste søndags præstation, hvor det blev til to interceptions, der blev returneret til touchdown. Quarterback Jared Goff viste i glimt samme høje niveau som sidste søndag. Blandt andet med et 69-yard kast til rookie tight end Gerald Everett. Goff floppede dog, da han fik chancen for at tvinge kampen ud i overtid, ved at kaste en dum interception. Et lyspunkt i nederlaget var running back Todd Gurley, der scorede begge Rams’ touchdowns, og blev noteret for 138 yards fra scrimmage. Han fumblede dog også to gange, hvoraf den ene førte til et Redskins-field goal.

27. Cincinnati Bengals (0-2 - ingen bevægelse)

Otte quarters og nul touchdowns. Bengals-angrebet har fået en katastrofal sæsonstart, som ikke er set værre siden 2009, da Rams blot scorede syv point i de første to kampe. Det kostede offensiv koordinator Ken Zampese jobbet efter 9-13-nederlaget til Houston Texans. Bill Lazor tager over, og han får ikke nogen nem debut mod Green Bay Packers. Andy Daltons job er ikke i fare, fastslog træner Marvin Lewis, men spørgsmålet er, hvor længe quarterbacken kan blive ved med at spille så elendigt.

28. San Francisco 49ers (0-2 - ingen bevægelse)

Tænk engang, at 49ers var tæt på at vinde over Seattle Seahawks. På Century Link Field. Med en quarterback, der ikke engang kastede for over 100 yards. Det siger lidt om, hvor godt 49ers’ forsvar er, og meget om, hvor store offensive problemer Seahawks har. Dog ikke lige så store som 49ers, der på nær et par gode løb af Carlos Hyde ikke havde ret meget at byde på, og som i lighed med Cincinnati Bengals stadig har sit første touchdown til gode i denne sæson. Talentet er selvfølgelig noget mere begrænset end det, Kyle Shanahan havde at lege med som offensiv koordinator for Atlanta Falcons, men det er ikke til at se, at 49ers-træneren var arkitekten bag ligaens bedste angreb i sidste sæson. Skaden til Eric Reid, der må sidde uger i et par uger, er et stort tab.

29. Indianapolis Colts (0-2 - ingen bevægelse)

Jacoby Brissett havde som ventet overtaget rollen som startende quarterback i stedet for Scott Tolzien. Det lignede det rigtige valg - også selv om Brissett med en interception på det første spil i overtiden indirekte kostede sejren mod Arizona Cardinals. Brissett får endnu en chance på søndag, for allerede nu står det klart, at Andrew Luck ikke bliver klar til hjemmekampen mod Cleveland Browns.

30. Chicago Bears (0-2 - ingen bevægelse)

De første Bears-tilhængere (og eksperter) er allerede begyndt at råbe Mitchell Trubiskys navn. Rookien spillede fantastisk i preseason, og efter Mike Glennons rædselsfulde præstation mod sit gamle hold, Tampa Bay Buccaneers, ville et skifte på quarterback-positionen da også give god mening. Hvis det da ikke var, fordi Glennon dårligt alene kan lastes for Bears’ blodfattige offensiv søndag. Den offensive linje fik ikke et ben til jorden af Buccaneers-forsvaret, hvilket gjorde løbeangrebet nærmest ikke-eksisterende, og tabet af holdets to bedste wide receivere kan mærkes, ligesom forsvaret også er hårdt ramt af skader.

31. Cleveland Browns (0-2 - ingen bevægelse)

DeShone Kizer måtte udgå med migræneanfald, og Browns-fans må også få ondt i hovedet af at se på holdets angreb. Mod Baltimore Ravens noterede offensiven sig for fem turnovers, og under halvdelen af Kizers og afløseren Kevin Hogans kast fandt en medspiller. På den måde var uge 2 et stort skridt tilbage for rookie-quarterbacken. Kampen mod Ravens vil dog også blive husket for, at venstre tackle Joe Thomas rundede 10.000 snaps. I træk. Den kommende Hall of Famer har aldrig misset et spil, siden han blev draftet som nummer tre i 2007-draften. I den periode har han blokeret for 22 quarterbacks, 69 running backs og haft seks trænere. Og nul optrædener i slutspillet ...

32. New York Jets (0-2 - ingen bevægelse)

Jets fulgte overraskende godt med Oakland Raiders i første halvleg, men faldt sammen efter pausen. Forsvaret blev igen løbet over ende, og Jets kunne ikke hindre Michael Crabtree i at score touchdown, om så han var blevet bundet til en stol. Et lyspunkt var dog, at nytilkomne Jermaine Kearse greb to touchdowns, men det bliver en lang sæson for Jets-fans.

 

 

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.