En vanvittig NFL-weekend på alle tænkelige måder. Donald Trumps tirade mod de spillere, der ikke står op under afspilningen af nationalmelodien, løb med de første overskrifter fredag. Og spillernes trodsreaktion søndag - bakket op af trænere og ejere - fik for en stund football til at træde i baggrunden.
De historiske billeder af spillere, der knælede, blev siddende på bænken eller stod arm i arm på sidelinjen - og ikke mindst de tre hold, der slet ikke deltog i nationalmelodien - gav følelsen af, at søndag 24. september 2017 udgør en skillelinje i amerikansk sportshistorie.
Men så gik kampene i gang. Og med et hav af opsigtsvækkende resultater og tætte afslutninger endte det sportslige alligevel med at have en relevans på en ellers historisk søndag. Gudskelov.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvor stor indflydelse de historiske begivenheder uden for banen havde på begivenhederne inde på banen. Det vil nærmest være umenneskeligt ikke at være følelsesmæssigt påvirket som spiller af den polemik, præsidenten forårsagede med sine bemærkninger om, at ejerne burde fyre de spillere, der udviser manglende respekt for landet, flaget og nationalmelodien ved ikke at stå op i protest over samfundets behandling af sorte og andre minoriteter.
Det vil dog være en hån over for de flotte sejre, hold som Chicago Bears, Jacksonville Jaguars, Washington Redskins og New Orleans Saints leverede at afskrive dem som et udtryk for de specielle omstændigheder uden for banen. Så derfor er der store omvæltninger i denne uges power ranking, selv om det nok næppe er de gedigne overraskelser, man vil huske søndag 24. september 2017 for.
Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der rangerer NFL-holdene ud fra deres øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.
Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:
Her er BTs power ranking efter anden spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):
De foregående power rankings kan ses her: Før sæsonen | 1 | 2
1. Kansas City Chiefs (3-0 - ingen bevægelse)
Som det første hold i denne sæson overlevede Chiefs at være tophold i denne power ranking. Holdet bør dog sende en stor tak til Los Angeles Chargers, som forærede Chiefs ikke én, ikke to, men tre turnovers på de første fire angrebsserier, som Chiefs vekslede til 17 point. Og når man har en running back som Kareem Hunt til at lukke kampene, når modstanderne er ved at være godt møre, er det mere end rigeligt til at vinde. Hunt scorede sit sjette touchdown på et 69-yard-løb og noterede sig for i alt 183 yards. Chiefs havde dog store problemer med at flytte bolden i store dele af kampen - ikke mindst fordi Chargers’ pass rush fik held til at sacke Alex Smith fem gange - men så længe forsvaret skaber flere turnovers, end angrebet giver væk, er holdet svært at have med at gøre. I øvrigt placerede Chiefs tirsdag kicker Cairo Santos på injured reserve. Han afløses af rookie Harrison Butker, der blev draftet af Carolina Panthers og indtil videre har været en del af holdets practice squad. Ærgerligt, at Simon Mathiesen ikke var på Chiefs’ radar, selv om han har spillet college-football i staten Missouri.
2. Atlanta Falcons (3-0 - to pladser op)
Det siger noget om Falcons-holdets alsidighed og styrke, at det kan vinde, selv om Matt Ryan kaster tre interceptions, og modstanderen står med en første down på 1-yard-linjen med 19 sekunder tilbage af kampen og chancen for at tage sejren. Det er anden gang i denne sæson, at forsvaret holder stand til allersidst, men denne gang krævede det en omgørelse af dommernes touchdown-kendelse, før sejren var i hus. Til Falcons’ ‘forsvar’ tæller dog, at holdet sad tungt på kampen takket være et afbalanceret angreb, der trods de tre turnovers producerede over 100 yards mere end Lions.
3. New England Patriots (2-1 - to pladser op)
Manges øjne hvilede på Patriots-ejer Robert Kraft, der som en loyal Trump-støtte befandt sig i en prekær situation efter præsidentens udtalelser. Og han leverede et svar, der var hans navn værdigt.
Det samme gjorde Patriots, da Houston Texans var lige ved at tilføje holdet det anden hjemmebanenederlag i træk for første gang siden 2008. Kort før tid fandt quarterback Tom Brady med et 25-yard kast Brandin Cooks i end zone, og så vandt Patriots 36-33 over Houston Texans. Men Patriots er ikke den toptunede maskine, alle havde forventet at se. Selv om Brady kastede fem touchdowns, havde den offensive linje problemer med at modstå det tunge pres fra Texans’ defensive linje, der sackede Brady fem gange, og holdets vævre running backs var for en gangs skyld ikke en faktor. Forsvaret lider under Dont’a Hightowers skadesfravær. 417 yards tillod enheden. Til et angreb, anført en rookie-quarterback. Det huer ikke forsvarsguru Bill Belichick.
4. Oakland Raiders (2-1 - to pladser ned)
Raiders-angrebet var slet ikke til at genkende mod Washington Redskins. Quarterback Derek Carr kastede for blot 118 yards og havde to grimme interceptions. Løbeangrebet stod for 32 yards, mens Michael Crabtree og Amari Cooper tilsammen greb to bolde for 13 yards. Meget bedre gik det ikke forsvaret, der tillod 472 yards og kun noterede sig for et enkelt sack. Ikke just den bedste optakt til divisionsopgøret mod Denver Broncos’ ‘No Fly Zone’.
5. Green Bay Packers (2-1 - en plads op)
Geronimo! Andetårsreceiveren Geronimo Allison satte Packers-kicker Mason Crosby i stand til at afgøre kampen, da han greb et 72-yard kast fra Aaron Rodgers, som dermed fik sin første sejr over Cincinnati Bengals i karrieren. Og sin første sejr i overtid i ottende forsøg. At Packers var i så store problemer mod et hold, der havde fået en katastrofal indledning på sæsonen, var ikke mindst på grund af en offensiv linje, der var uden David Bakthiari på venstre tackle og så Bryan Bulaga på modsatte side blive skadet igen. Det førte til seks sacks af Aaron Rodgers, der for første gang siden 2009 - og for blot anden gang i karrieren - kastede en interception, der blev returneret til touchdown. Det var med til at sende Packers bagud med 14 point, men som så mange gange før reddede han selv kastanjerne ud af ilden med et par fabelagtige aktioner til allersidst - herunder altså det dybe kast til Geronimo Allison, der fik mere spilletid på grund af skaden til Randall Cobb. De mange skader, som også omfatter Mike Daniels, er et problem i en kort uge, for allerede torsdag skal Packers op imod Chicago Bears.
6. Pittsburgh Steelers (2-1 - tre pladser ned)
Man kan kun gisne, hvad beslutningen om at blive i omklædningsrummet, som angiveligt var med snævert flertal, betød for Steelers’ præstation, men faktum er, at det var, som om spillerne glemte at komme ud, da kampen gik i gang. På nær Antonio Brown, der greb 10 bolde for 110 yards og et touchdown, var angrebet en skygge af sig selv, og forsvaret kunne ikke dæmme op for Chicago Bears’ løbeangreb, der ganske sigende endte med at afgøre kampen i overtid efter at have pløjet sig vej igennem ståltæppet for hele 220 yards. Uagtet kampens specielle start var nederlaget endnu et eksempel på, at Steelers på udebane er et anderledes medgørligt hold end hjemme på Heinz Field.
7. Dallas Cowboys (2-1 - fire pladser op)
Quarterback Dak Prescott har indtil videre i denne sæson vist, at det var fortjent, at det var ham, og ikke holdkammeraten Ezekiel Elliot, der blev kåret til årets bedste offensive rookie i sidste sæson. Mod Arizona Cardinals kastede han to touchdowns og løb selv i end zone, mens Elliot først i fjerde quarter kom i gang og blandt andet scorede på et 8-yard touchdown-løb, der afgjorde kampen. Elliots problemer har til dels noget at gøre med den offensive linje, som ser ud til at savne Ronald Leary og Doug Free. Afløserne er endnu ikke på samme niveau, og det lider løbeangrebet af, mens Prescott med sin mobilitet bedre kan kompensere for manglen på beskyttelse i forhold til sidste år. Stærkt medvirkende til sejren mandag var også forsvaret, der leverede seks sacks. Især DeMarcus Lawrence har gang i en kanonsæson med 6.5 sacks allerede, heraf tre mod Cardinals.
8. Philadelphia Eagles (2-1 - fire pladser op)
Kicker Jake Elliott blev den store helt, da han afgjorde kampen med et 61-yard field goal, da tiden løb ud. Det var det tredjelængste kampafgørende field goal nogensinde. Ikke dårligt af en rookie, der blev draftet i foråret - men fyret kort før sæsonstart - af Cincinnati Bengals og blot spillede sin anden NFL-kamp efter at være blevet samlet op af Eagles. At det overhovedet blev nødvendigt, var egentlig ret forbløffende, for Eagles var i fuld kontrol i de første tre quarters takket være et løbeangreb, som trods tabet af Darren Sproles noterede sig for 193 yards, og et forsvar, der interceptede Eli Manning to gange og stoppede Giants på en fjerde down på egen 1-yard-linje lige før pausen. Men i løbet af fem minutter i fjerde quarter var 14-0 pludselig blevet til 14-21, indtil angrebet igen vågnede op til dåd med 13 point i de sidste syv minutter, og Elliot blev båret fra banen som en helt af holdkammerater, han knap nok har nået at lære at kende endnu.
9. Tennessee Titans (2-1 - seks pladser op)
Rygterne om DeMarco Murrays ‘død’ viste sig at være overdrevne. Efter en pauver præstation mod Jacksonville Jaguars, hvor han blev overskygget af Derrick Henry, var running backen anderledes i hopla og scorede et 75-yard touchdown, der bragte Titans foran med 16 point mod Seattle Seahawks. Titans’ 196 yards langs jorden var dog ikke eneste offensive lyspunkt. Quarterback Marcus Mariota kastede to touchdowns, hvoraf Rishard Matthews skal have en stor del af æren efter et blæret spin move, der satte tre Seahawks-forsvarere af, før han kunne lunte ind i end zone. Forsvarsmæssigt var det dog bekymrende, at Russell Wilson formåede at ryste de jagtende Titans-pass rushers af sig og kaste fire touchdowns.
10. Seattle Seahawks (1-2 - to pladser ned)
Seahawks er vel det hold, der er mest engageret i protestbevægelsen, så det er forståeligt, hvis spillerne mentalt var et andet sted i kampen mod Tennessee Titans. I hvert fald var der mange disciplinære problemer, som kostede dyrt. For eksempel fik Richard Sherman kastet tre flag imod sig. På samme spil. En pass interference, en holding og en unsportsmanlike conduct for at brokke sig til dommerne. Alt dette annullerede en interception af Kam Chancellor. Det er ikke til at sige, hvilken indflydelse det havde på kampen, for det skete allerede i første quarter, men det var et bevis på, at der ikke er meget ‘boom’ over ‘Legion of Boom’ i øjeblikket. I sidste uge blev enheden løbet over ende af San Francisco 49ers, og søndag var det Tennessee Titans, der pløjede sig igennem forsvaret efter forgodtbefindende. Offensivt kunne Seahawks dog glæde sig over, at kasteangrebet leverede varen. Russell Wilson kastede fire touchdowns, men måtte stadig løbe for livet bagved sin elendige offensive linje, der heller ikke gjorde livet nemt for løbeangrebet, der blot noterede sig for 69 yards, hvoraf Wilson stod for de 27.
11. Denver Broncos (2-1 - to pladser ned)
Trevor Siemian kunne ikke følge sidste søndags fantomkamp op i sin første udekamp i denne sæson. Efter at have kastet fire touchdowns mod Dallas Cowboys blev Broncos-quarterbacken holdt ude af end zone af et stærkt Buffalo Bills-forsvar, der til gengæld interceptede Siemian to gange i fjerde quarter, da Broncos jagtede et touchdown. Broncos-angrebets vane med at lave sene turnovers koster dyrt i de kampe, hvor holdet ikke er foran, og forsvaret ikke formår at kompensere for angrebets problemer via turnovers og sacks. Det hjalp selvsagt heller ikke, at Von Miller blev dømt for unsportsmanlike conduct, da han efter et sack, der stoppede Bills på en tredje down, forlængede angrebsserien og kostede tre point på et tidspunkt i fjerde quarter, hvor Broncos ellers kunne have fået bolden og haft chancen for at udligne med et touchdown.
12. Minnesota Vikings (2-1 - fire pladser op)
Efter sidste søndags blodfattige præstation var det forståeligt, hvis Vikings-fansene var urolige over at høre, at Sam Bradford igen sad ude med sin knæskade. Den frygt kvalte Case Keenum med en pragtpræstation. Reservequarterbacken ramte plet på 25 ud af 33 kast for 369 yards og tre touchdowns. To af dem var til Stefon Diggs, der greb otte bolde for 173 yards. Angrebets effektivitet skabte hurtigt en komfortabel føring på 28-3, og sådan en smider Vikings ikke med det forsvar, der lukkede fuldstændig ned for Tampa Bay Buccaneers’ løbeangreb og lavede tre interceptions, hvoraf de to sidste knuste Buccaneers’ comeback-drømme. En vigtig sejr, før det gælder de vigtige divisionsopgør mod Detroit Lions, Chicago Bears og Green Bay Packers. Tre kampe, der kan definere Vikings’ sæson.
13. Detroit Lions (2-1 - ingen bevægelse)
I rundens eneste opgør mellem to hold, der begge havde vundet sine to første kampe, var det først til allersidst, det blev afgjort, hvem der fortsat ville have status af ubesejret efter tre uger. Et øjeblik så det ud til, at Lions ville trække det længste strå, men Golden Tates touchdown i de døende sekunder blev kaldt tilbage. Bittert, men når ret skal være ret, burde Lions slet ikke have været så tæt på at tage sejren. Forsvaret havde hænderne fulde med Falcons eksplosive angreb, men tre interceptions af Matt Ryan sørgede for at bremse Falcons tilstrækkeligt til, at Lions kunne holde sig inde i kampen. Angrebet havde dog svært ved at flytte bolden langs jorden, hvilket blandt andet kom til udtryk, da Lions stod på 1-yard-linjen med tre downs, 19 sekunder igen og alle tre timeouts intakt. Her kaldte Lions tre kastespil, som alle mislykkedes.
14. Tampa Bay Buccaneers (1-1 - seks pladser ned)
Uheldene regner ned over Buccaneers, der ikke alene var uden linebacker Kwon Alexander og defensive tackle Chris Baker mod Minnesota Vikings, men også mistede defensive end Noah Spence, defensive tackle Gerald McCoy, cornerback Brent Grimes og linebacker Lavonte David. Sidstnævnte forventes ude i fire-seks uger. Om det ville have været nok til at stoppe Vikings, hvis de alle havde været fit for fight, er uvist, men man må konstatere, at Buccaneers’ angreb trods alle de offensive våben ikke er gearet til at grave sig op af et hul, hvis forsvaret knækker. Dertil er løbeangrebet for svagt uden Doug Martin, der mangler at afsone en karantænedag, og quarterback Jameis Winston laver stadig for mange turnovers. Tre interceptions blev det til mod Vikings - heraf to nær end zone.
15. Jacksonville Jaguars (2-1 - seks pladser op)
Der blev rynket på øjenbrynene, da Jaguars forsøgte sig med et fake punt foran 37-0. Det ser man ikke med milde øjne i USA, hvor der er en uskreven regel om ikke at vinde unødigt stort. Jeg elskede den beslutning, for er der et hold, som har brug for det skud selvtillid, en decideret ydmygelse af modstanderne kan give, er det Jaguars. Et hold, der har tabt og tabt og tabt lidt mere de seneste år, og som sidste år var udskreget som en outsider til at gå i slutspillet - for blot at tabe lidt mere. Selv om holdet tabte klart til Tennessee Titans i anden spillerunde, ser det ud til, at Jaguars kan leve op til den hype, der igen i år omgærder holdet. I hvert fald var sejren over Baltimore Ravens yderst imponerende. Ikke mindst fordi angrebet hverken tillod et sack, en fumble eller en interception mod et forsvar, der havde fremtvunget henholdsvis otte, fire og otte af slagsen i de tre kategorier før kampen mod Jaguars. Alt dette var med til, at Jaguars satte 44 point på tavlen mod Ravens, der ellers kun havde tilladt syv point i alt i de to første kampe. Forsvaret fulgte trop med endnu en overbevisende indsats. Ravens-quarterback Joe Flacco så først en medspiller gribe et af sine kast fire minutter før pausen og måtte se sig interceptet to gange, inden han blev pillet ud med en statistik, der lød på otte completions på 18 forsøg for sølle 28 yards. Så længe Blake Bortles ikke forærer modstanderne bolden, kan Jaguars’ forsvar tage holdet langt.
16. Washington Redskins (2-1 - seks pladser op)
Det var noget af et statement, Redskins-forsvaret leverede ved fuldstændig at lukke ned for et af ligaens mest eksplosive angreb. Havde det ikke været for turnovers af angrebet, er det slet ikke utænkeligt, at Redskins helt ville have holdt Oakland Raiders fra at sætte point på tavlen. Ryan Kerrigan havde et sack og tre tacklinger, som førte til tab af yards, Josh Norman tillod kun sin direkte modstander at gribe en bold hele kampen, og Raiders blev holdt fra at konvertere én eneste tredje down. Også offensivt blev der leveret et statement af Kirk Cousins, der jagter en lang kontraktforlængelse. Quarterbacken ramte plet på 25 ud af 30 kast for 365 yards og tre touchdowns, mens running back Chris Thompson, der afløste Rob Kelley, noterede sig for 188 yards fra scrimmage og et enkelt touchdown. Kan Redskins holde kadencen, kan Dallas Cowboys og Philadelphia Eagles ikke vide sig sikre i kampen om at vinde NFC East. Det finder vi hurtigt ud af, når Redskins gæster Kansas City Chiefs på mandag.
17. Baltimore Ravens (2-1 - seks pladser ned)
Puha, Ravens! 7-44-fadæsen mod Jacksonville Jaguars var en tangering af det største nederlag i klubbens historie, og holdet kan takke Ryan Mallett for, at det ikke blev en ny rekord. Ja, Ryan Mallett. Joe Flacco var nemlig blevet pillet ud efter karrierens måske dårligste kamp, som må give løftede øjenbryn i Baltimore. Ganske vist har quarterbacken døjet med dårlig ryg i løbet af offseason, men Ravens-angrebet, som ellers er blevet opgraderet, er slet ikke kommet i gang. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at Marshal Yanda i anden spillerunde blev skadet for resten af sæsonen, og at Terrance West for første gang i sin NFL-karriere fumblede bolden. Værre var det dog, at forsvaret blev decideret ydmyget af Jaguars-forsvaret. Ikke just den bedste optakt til arvefjendeopgøret mod Pittsburgh Steelers, som i parentes bemærket stod bag det hidtil største nederlag til Ravens i 1997.
18. Carolina Panthers (2-1 - fire pladser ned)
Der er ikke meget Supermand over Cam Newton indtil videre i denne sæson. 2015-sæsonens MVP kastede tre interceptions og blev afløst af Derek Anderson. Noget af en ydmygelse for Cam Newton imod et af ligaens dårligste forsvar efter de to første uger. Jo mere Cam Newton fortsætter med at se så opgivende ud, jo større sandsynlighed er der for, at man om føje år vil se hans 2015-sæson som en anomali i forhold til hans karriere som helhed. Defensivt kom Panthers-forsvaret ned på jorden igen efter at have holdt Buffalo Bills og San Francisco 49ers til tre point hver. Ingen af de to angreb er dog i samme klasse som New Orleans Saints, som satte 34 point på tavlen og dominerede Panthers både langs jorden og i luften. Og søndag venter New England Patriots ...
19. Buffalo Bills (2-1 - fem pladser op)
Det er imponerende, hvor meget Bills får ud af lidt. Opskriften er simpel. Hold modstanderne fra at score, og undlad at lave turnovers på angrebet. Forsvaret, der er uden nævneværdige stjerner, tillader kun 12,3 point i snit og er NFLs sværeste at score imod, mens angrebet efter tre kampe kun har lavet én turnover, hvilket er ny klubrekord. Mod Denver Broncos lykkedes strategien nærmest til perfektion. Gæsternes frygtindgydende forsvar blev holdt i skak, og så var det i stedet Bills-forsvaret, der med to interceptions i fjerde quarter fik bremset Broncos’ forsøg på et comeback.
20. New Orleans Saints (1-2 - tre pladser op)
Det kan godt være, at træner Sean Payton indrømmer, at han stadig ikke har knækket koden i forhold til, hvordan han bedst udnytter sit trehovedede monster af et løbeangreb med Mark Ingram, Adrian Peterson og Alvin Kamara, men så længe trioen leverer 149 yards som mod Carolina Panthers, er det mere end rigeligt til at skabe åbninger for kasteangrebet. Drew Brees udnyttede den fine produktion langs jorden til at ramme plet på 22 ud af 29 kast for 220 yards og tre touchdowns. Det største lyspunkt var dog forsvaret, der lavede tre interceptions og fire sacks af Cam Newton, som blev holdt til 167 yards. Det lover godt for turen til London, hvor Saints skal op imod Miami Dolphins.
21. Arizona Cardinals (1-2 - tre pladser ned)
Det er tydeligt, at David Johnsons fravær koster Cardinals dyrt. Uden running back-stjernen har Cardinals ikke rigtig kunnet flytte bolden langs jorden, hvilket sølle 59 yards i snit vidner om. Kun New York Giants’ løbeangreb er værre. Det lægger hovedparten af ansvaret for den offensive produktion på veteranerne Carson Palmer og Larry Fitzgerald. Mod Dallas Cowboys havde duoen relativt stor succes. Palmer ramte plet på 29 ud af 48 kast for 325 yards og to touchdowns, hvoraf det ene var til Fitzgerald, der greb 13 bolde for 149 yards. Palmer fik dog ikke særlig meget beskyttelse af sin offensive linje, der tillod seks sacks, hvilket var med til at knuse holdets forhåbninger om et comeback mod Cowboys.
22. Los Angeles Rams (2-1 - fire pladser op)
Der var næppe nogen, der havde set komme, at Rams-offensiven efter tre runder ville være det mest scorende i NFL med 107 point. Især ikke når holdet i hele sidste sæson blot scorede 224 point. Men ansættelsen af Washington Redskins’ tidligere offensive koordinator Sean McVay som ny cheftræner har gjort underværker. Running back Todd Gurley scorede tre touchdowns i torsdagens 41-39-sejr over San Francisco 49ers og løb for første gang siden december 2015 for over 100 yards, og quarterback Jared Goff er blomstret på under Sean McVay. Og mon ikke Buffalo Bills-fansene græmmer sig over, at holdet lod både Robert Woods og Sammy Watkins skifte til Rams? De to wide receivere greb tilsammen 14 bolde for 214 yards og to touchdowns mod 49ers. Forsvaret satte gang i festen med en interception på det første spil og noterede sig derudover for en forceret fumble og et vigtigt sack, efter et succesfuldt onside kick gav 49ers muligheden for at drive bolden ned til et potentielt afgørende field goal til allersidst, men ud over det havde enheden svært ved at stoppe et 49ers-angreb, der ellers ikke havde set særlig skræmmende ud i sæsonens to første kampe.
23. Los Angeles Chargers (0-3 - tre pladser ned)
Denne gang kan kicker Younghoe Koo ikke klandres for et nederlag. I stedet må quarterback Philip Rivers påtage sig rollen som skurk. Hans tre interceptions førte til 17 point til Kansas City Chiefs, og det er ikke et hold, man ønsker at skulle komme fra baghjul mod … Når det er sagt, havde Chargers fortjent mere, for holdet spillede ganske glimrende, men blev holdt tilbage af Anthony Lynns konservative spilkald. Melvin Ingram fik ram på Rivers tre gange, og forsvaret havde relativt godt styr på Chiefs-angrebet, indtil Kareem Hunt brød fri og lukkede kampen med sit 69-yard touchdown. Det er dog et stort slag, at cornerback Jason Verrett er ude for resten af sæsonen med en knæskade.
24. New York Giants (0-3 - syv pladser ned)
17 pladser ned på tre uger. Det er ikke for meget at sige, at Giants er i frit fald. Kun et glimt af offensivt potentiale i fjerde quarter, hvor holdet scorede 24 point hindrer et endnu større fald. Havde Giants haft held til at vinde over Philadelphia Eagles, ville det have tenderet tyveri ved højlys dag, for holdet var overmatchet i alle spillets facetter. Godt nok blev Eagles holdt til 161 yards i luften, men Giants kunne slet ikke at stoppe Eagles’ løbeangreb, der nettede 193 yards og sørgede for, at Eagles havde bolden i 37 minutter. En interception satte dog Giants i gang, og et par akrobatiske aktioner af Odell Beckham Jr., der fejrede det ene af sine to touchdown med at efterligne en tissende hund, og et 77-yard touchdown af Sterling Shepard vendte pludselig kampen på hovedet, indtil en misset tackling gjorde Eagles i stand til at vinde på et 61-yard field goal. Selv om det var første gang i ni kampe, at Giants scorede mere end 20 point, var New York Daily News’ bagside meget sigende for Giants’ situation efter tre nederlag i træk.
25. Houston Texans (1-2 - ingen bevægelse)
Bill O’Brien var tæt på at snyde sin læremester, Bill Belichick, men hans quarterback-elev Tom Brady ville det anderledes. Med fem sacks og fire forcerede fumbles, hvoraf kun den ene dog førte til en turnover, som til gengæld blev returneret til touchdown, leverede forsvaret en fin kamp, og offensiven ser ud til at være på rette vej med quarterback Deshaun Watson. Rookien ramte plet på 22 ud af 33 kast for 301 yards og kastede to touchdowns. Desværre for Texans mislykkedes Watsons ‘Hail Mary’-kast til allersidst. Alt i alt er dette dog et fundamentalt andet Texans-hold med Watson end det, der blev blæst ud af banen i første runde med Tom Savage som quarterback.
26. Chicago Bears (1-2 - fire pladser op)
I Jordan Howard og Tarik Cohen har Bears en af ligaens mest spændende running back-duoer. ‘Thunder and Lightning’, som Cohen selv har døbt duoen. Mod Pittsburgh Steelers løb de to for over 200 yards og blev den afgørende faktor, da kampen skulle afgøres i overtid. Fire spil, fire løb, og så kunne Jordan Howard krone en fremragende dag med et 19-yard touchdown-løb. Ud over Howard og Cohen stod Marcus Cooper ufrivilligt for kampens mest mindeværdige øjeblik. Cornerbacken samlede et blokeret field goal-forsøg op og styrede mod et touchdown, men af uransagelige årsager sagtnede han i bedste Leon Lett-stil farten og blev tacklet kort før end zone, og fumblede. Gudskelov for Bears røg bolden ud af end zone, så Bears kunne sparke et field goal, men tænk hvis Bears havde tabt kampen på et Steelers-field goal. Så havde de fire points difference gjort ondt.
27. Cincinnati Bengals (0-3 - ingen bevægelse)
Det hjalp, at Bill Lazor nu er ansvarlig for angrebet. Allerede på første angrebsserie fandt Andy Dalton vej til end zone med et kast til A.J. Green, der greb 10 bolde for 111 yards og fik ret i sin spådom om, at en løsning på angrebsproblemer var at give ham bolden noget mere. En anden løsning ser ud til at være at lade Joe Mixon være den primære running back. Rookien noterede sig for 101 yards fra scrimmage og bør være starter fremover. Forsvarsmæssigt lykkedes det også for Bengals at score på en pick-six og sacke Aaron Rodgers seks gange, men da det gjaldt, var Green Bay Packers’ angreb alligevel for stærkt. Det er ikke for meget at sige, at Bengals på søndag skal vinde over Cleveland Browns, hvis sæsonen skal reddes.
28. Miami Dolphins (1-1 - ni pladser ned)
I løbet af weekenden kom det frem, at årsagen til, at Lawrence Timmons er blevet suspenderet fra holdet på ubestemt tid, er, at han kort før sæsonstart besøgte sit tidligere hold, Pittsburgh Steelers, og fortalte sine gamle holdkammerater og trænerstaben, at han har fortrudt sit skifte. Det forstår man godt, når man ser, hvordan Dolphins spillede mod New York Jets. Her scorede angrebet først på kampens allersidste spil mod et forsvar, der ugen forinden havde tilladt hele 45 point. Der er blevet skrevet meget, hvordan det var et scoop at lokke quarterback Jay Cutler ud af sin kortvarige pensionisttilværelse, fordi han kender træner Adam Gases system, men det er nu ikke til at se. Mod Jets var det op til Cutler at sørge for den offensive produktion, da Jets effektivt fik lukket ned for løbeangrebet, men Cutler formåede kun at ramme plet på 26 ud af 44 kast for ét touchdown, en interception og konverterede kun én ud af 12 tredje downs (og det var i fjerde quarter). Selv Adam Gase kaldte efter nederlaget angrebet for ‘affald’.
29. Indianapolis Colts (1-2 - ingen bevægelse)
Kan man tale om en pligtsejr, når man som hold har indledt sæsonen med at tabe begge sine kampe og tilhører den tunge ende af ligaen? Ja, det kan man godt, når modstanderen hedder Cleveland Browns på hjemmebane. For hvis Indianapolis Colts vil gøre sig nogen håb om at nå slutspillet i en af NFLs svagere divisioner, er det simpelthen en kamp, der skal vindes. Og det gjorde Colts da også, selv om Browns leverede et bravt forsøg på et comeback. Quarterback Jacoby Brissett noterede sig for to touchdown-løb, inden han fandt T.Y. Hilton i end zone med et 61-yard kast, og fik for en stund Colts-fans til at glemme fraværet af Andrew Luck. Med ham er Colts et helt andet hold, så hvis Brissett ‘bare’ kan levere de pligtsejre, kampprogrammet lægger op til, indtil Luck kommer tilbage (det forventes at være i sjette runde), skal Colts ikke afskrives. Der burde ligge endnu en af slagsen og vente, når San Francisco 49ers kommer på besøg om to uger.
30. San Francisco 49ers (0-3 - to pladser ned)
På positivsiden tæller, at 49ers-angrebet endelig fik scoret touchdown i 39-41-nederlaget til Los Angeles Rams efter at være blevet holdt ude af end zone i de to første kampe. Fire for at være helt præcis. Running back Carlos Hyde stod for to af dem, quarterback Brian Hoyer fik rystet sin interception på allerførste spil af sig og stod bag de sidste to touchdowns, og så kom wide receiver Pierre Garcon i gang med syv grebne bolde for 142 yards. På negativsiden tæller, at 49ers, selv om holdet var bagud hele kampen igennem, havde alle muligheder for at vinde kampen, men forsømte at gribe dem. Kicker Robbie Gould missede et ekstrapoint. Det tvang 49ers ud i en two-point conversion for at udligne til 41-41, hvilket også mislykkedes. Alligevel kunne holdet efter et succesfuldt onside kick have vundet kampen, hvis ikke Trent Taylor var blevet kaldt for en offensive pass interference efter at have skaffet en ny første down på Rams’ 39-yard-linje, og Brian Hoyer ikke var blevet sacket på den efterfølgende fjerde down, hvilket knuste alt håb om et kampafgørende field goal af Robbie Gould. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at forsvaret ikke kunne stoppe Todd Gurley eller formåede at lægge pres på Jared Goff, som ikke blev sacket én eneste gang.
31. New York Jets (1-2 - en plads op)
Hvem havde troet, at Jets ville være det første af de to New York-hold til at komme på tavlen? Eller at Jets ville have det bedste angreb af de to New York-hold efter tredje runde? Næppe ret mange, men ikke desto mindre er det tilfældet efter 20-6-sejren over Miami Dolphins. At det blev sådan, hænger dog mere sammen med Giants’ skuffende indledning på sæsonen end med Jets’ spillemæssige kvaliteter. Det var dog imponerende, at Jets kun tillod Dolphins’ Jay Ajayi 16 yards på 11 løb, efter running backen løb spidsrod igennem Los Angeles Chargers-forsvaret ugen forinden, hvor Jets-forsvaret selv havde tilladt Oakland Raiders at løbe for 180 yards og score tre touchdowns. Imponerende var det også, at Josh McCown ramte plet på hele 18 ud af 23 kast for 249 yards, et touchdown og nul interceptions. Mere imponerende end at rykke én plads op var det dog ikke ...
32. Cleveland Browns (0-3 - en plads ned)
Comeback-forsøget var hæderligt, men i sidste ende frugtesløst, da Browns tabte tredje kamp i træk - og 15. udekamp i træk - da det blev til nederlag mod Indianapolis Colts. Set i bakspejlet må Browns derfor ærgre sig over den straf på en fjerde down i fjerde quarter, der ville have givet holdet boldet på egen 40-yard-linje og vigtigst af alt hindret Adam Vinatieri i at sparke et field goal som afslutningen på angrebsserien. De tre point udgjorde nemlig differencen mellem de to hold i 28-31-nederlaget. Det var ikke det eneste selvforskyldte sår. Holdet fik straffe for i alt 113 yards, quarterback DeShone Kizer kastede tre interceptions, og wide receiverne tabte otte bolde. Så gør man det heller ikke nemt for sig selv.
