T står for både tirsdag og tørvejr.

I hvert fald i dag. For det er sådan, at langt de fleste kommer igennem dagen.

Medmindre du bor på Bornholm eller Vestjylland, så kan du godt få våde sko.

Men ellers det bliver det, som vagthavende meteorolog ved DMI, Erik Hansen udtrykker det: »Ikke nogen specielt ubehagelig dag. Den er der bare.«

»I den centrale del af landet, altså Vestsjælland, Fyn og det meste af Jylland vil der være lidt sol. Den skal man til gengæld kigge meget længere efter i den østlige del af landet, hvor skyerne dominerer himlen.«

»Det er en dag som man egentlig nok kommer til at opleve som en ganske pæn dag, fordi der ikke er ret meget vind og middeltemperatur,« lyder meldingen yderligere fra Erik Hansen.

Lad os tage et kig på, hvordan tirsdag spinner af ude i de fire største byer:

København:

Her bliver det skyet og tørt, der kan godt falde en dråbe eller to ud af skyerne, men ikke noget, der gør det vådt. Så lad bare regntøj og paraplyen blive derhjemme.

Dagen kan byde på lidt sløret solskin i løbet af dagen, men himlen er mere hvid end blå.

Temperaturerne befinder sig på 9-12 grader, og her bliver de resten af dagen.

Odense, Aarhus og Aalborg:

I Odense, Aarhus og Aalborg får man en blå himmel  fremfor en hvid. Vinden vil der ikke være særlig meget af.

Alle tre steder ligger temperaturerne her til morgen på de 7–8 grader, men vil lande på 10–11 grader.

Kigger vi frem mod onsdagen, så toner solen lidt mere frem i den østlige del af landet også, til gengæld bliver vi trukket i temperaturerne, der lander på 10 grader.