Havnemoler under vand og oversvømmede kældre. Danmark er i denne uge blevet rusket godt og grundigt igennem af det kraftige blæsevejr, der søndag ramte Danmark.

De sidste par dages storm har skubbet vandet op af Limfjorden, og mange steder i landet står huse i vand til trappestenene.

Det gælder især i Nordjylland og langs vestkysten.

Ifølge Nordjyllands Beredskab er de hårdest ramte kommuner Morsø, Thisted og Himmerlands kommuner.

Havnen i Lemvig oversvømmet
Havnen i Lemvig oversvømmet
Vis mere

Der har dog ikke været brug for beredskabets assistance i kommunerne, hvis repræsentanter selv melder, at de har situationen helt under kontrol.

De oplyser dog, at der flere steder i kommunerne er huse og sommerhuse, der står under vand som resultat af vandløb, der ikke kan komme af med overskydende vand.

I Løgstør viser billeder fra havnen et hus, som netop er omgivet af bølgeskvulp, mens billeder fra Limfjordsområdet viser huse, der er dækket af op til 20 centimeter vand.

I Aalborg er en havnebænk umulig at tilgå, medmindre man ønsker at vandre gennem 20 centimeter højt vand, og billeder viser cyklister, der bryder gennem vandmængderne, mens de forsøger at undgå gennemblødte sko.

Oversvømmelser på havnen i Aalborg, tirsdag den 11. februar 2020. De sidste dages storm har skubbet vandet op i Limfjorden og i Aalborg er der på udsatte steder oversvømmeser.
Oversvømmelser på havnen i Aalborg, tirsdag den 11. februar 2020. De sidste dages storm har skubbet vandet op i Limfjorden og i Aalborg er der på udsatte steder oversvømmeser. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Vagtchef ved DMI, Frank Nielsen, melder, at vandet er på vej tilbage, men det er nok en ringe trøst for hus- og haveejere i de ramte områder, som i disse dage træder rundt i vand til anklerne.

Selvom vejret er faldet til ro, starter det hele forfra på søndag, oplyser DMI-vagtchefen og forklarer, at der igen er udsigt til kraftige vinde og forhøjede vandstande.

»Nu får vi lige en pause, hvor vi kan trække vejret, men det går amok igen på søndag, hvor det kommer til at blæse op,« oplyser vagtchef ved DMI Frank Nielsen til B.T.

DMI har netop udsendt et nyt varsel, hvor man i området omkring vadehavet skal være opmærksom på forhøjede vandstande for anden gang på kort tid.

Limfjorden har oversvømmet store områder ved Aggersundbroen, onsdag den 12. februar 2020. Her er der sat en hus til salg tæt på vandet. De sidste dages storm har skubbet vandet op i Limfjorden, og mange steder er der oversvømmelser.
Limfjorden har oversvømmet store områder ved Aggersundbroen, onsdag den 12. februar 2020. Her er der sat en hus til salg tæt på vandet. De sidste dages storm har skubbet vandet op i Limfjorden, og mange steder er der oversvømmelser. Foto: Henning Bagger
Vis mere

På samme måde ser det ud langs vestkysten.

Han forklarer yderligere, at det – igen – især er den danske vestkyst, der står for skud:

»Søndag tidlig morgen blæser det op fra sydvest, og især ved vestkysten får vi op til høj og stormende kuling med vindstød af stormstyrke.«

Ifølge DMI-vagtchef Frank Nielsen er det nogle år siden, vi sidst har set en lignende vejrsituation.

Løgstør efter de sidste par ugers voldsomme blæst.
Løgstør efter de sidste par ugers voldsomme blæst. Foto: Foto: Brian Bjeldbak/BYRD
Vis mere

»De tilstande, der har hersket den sidste uge, har vi set før, men det er nogle år siden, vi har haft sådan en langvarig periode. Der har været et langvarigt pres på vestkysten, som har strakt sig over flere døgn.«

Her henviser vagtchefen også til de forhøjede vandstande, som har givet oversvømmelser i flere dele af landet.

Han forklarer, at når vi i de seneste år har haft problemer med forhøjede vandstande, så har det ofte vist sig værst i Østersøen og Kattegat, men:

»Lavtryksbanerne har været anderledes denne vinter. Der har været kraftige lavtryk ude ved Nordatlanten ved Skotland og England, som har trukket ind over vestkysten.«