Vi har knap nok overstået en weekend med blæst og forhøjet vandstande, før vi får endnu én.

DMI har for ganske nylig udsendt den nyeste varsel over, hvordan weekenden kommer til at se ud.

Ifølge DMIs varsel begynder de første kraftige vindstød at tage fat lørdag aften.

Det sker klokken 22 og varer et døgn frem, hvor DMI forventer vindstød af stormstyrke på den jyske vestkyst.

Det samme gør sig gældende for den øverste halvdel af Sjælland.

Disse prognoser ligger desuden under kategori 1, der er kendetegnet for 'voldsomt vejr'.

I resten af Jylland, Fyn, Midt- og Sydsjælland og Lolland er der 'kun' risiko for vindstød af stormstyrke.

Fra mandag af og et døgn frem advarer DMI om, at vestkysten og den vestlige del af Limfjorden kan få forhøjet vandstande i kategori 2.

Ifølge oversigten dækker det over 'farligt vejr'.

Det betyder, at vejret kan forstyrre omgivelser, trafik og forsyning.

Nuværende varsler kan dog ændre sig igen.

'Usikkerheden både hvad angår vindstyrke og vandstand er endnu ret stor. Det skyldes at bare mindre ændringer i lavtrykkenes bane og udvikling kan få stor betydning i forhold til vindens styrke og retning, og dermed også vandstanden. Vi holder øje med situationen og opdaterer i løbet af lørdag eftermiddag,'