Tv-vært Cecilie Beck har fået en større sikkerhed og ro med alderen. Det har blandt andet hjulpet hende til at sige ja til at medvirke i dokumentaren »MeToo: Sexisme bag skærmen«, selvom hun frygtede reaktionerne, der ville komme efter.
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
»At man får en indre sikkerhed og ro. Blandt andet, fordi man gennem erfaring ved, at det hele nok skal gå. Og fordi man med alderen bliver mere og mere ligeglad med, hvad andre siger og tænker om en.«
I hvilke situationer har du brug for den sikkerhed og ro?
»Generelt i livet. Med alderen får man en større sikkerhed om, at det hele nok skal blive fint. Jeg har stået i kriser og problemer mange gange i løbet af mit liv og opdaget, at det hele endte med at gå alligevel. Så der er ingen grund til den panik, man godt kan opleve, når man er ung. Som min far sagde: 'Hvis ikke det går, så går det nok alligevel.'«
Du har for nylig været med i den meget omtalte dokumentar 'MeToo: sexisme bag skærmen'. Tror du, at den ro og sikkerhed, som du fortæller om her, har været med til, at du valgte at stille op?
»Det har det klart. Jeg havde nok været mere usikker på det hele, da jeg var yngre. Men jeg er også næsten sikker på, at havde jeg været lige så bevidst om de magtkonstruktioner, der ligger i MeToo, som jeg er nu, så havde jeg også råbt op dengang. Det håber jeg i hvert fald.«
Hvilke overvejelser gjorde du dig i forhold til at stille op til dokumentaren?
»Jeg frygtede, at det ville ende som en skyttegravskrig, hvor der ikke blev skabt større forståelse, men hvor der sad en masse mennesker og fortsat nægtede, at det var et problem – og at de måske havde et ansvar for det problem. Samtidig med, at der stod en masse frustrerede kvinder og bankede hårdere og hårdere for at råbe dem op. Men jeg kunne også mærke inden i mig selv, at det ikke var nogen undskyldning for lade være med at stille op.«
»Hvis der var nogle, som skulle stille sig frem og forsøge at ændre de her ting, så er det jo netop folk, der har min alder og position. For hvis ikke jeg kunne stille op, hvordan skulle jeg så kunne forlange, at nogen som helst andre gør det? Jeg lever af at bede folk om at stille op til alt muligt hver eneste dag – og så skulle jeg selv sidder der og gemme mig? Nej, det kunne jeg bare ikke. Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg ikke gjorde det.«
Hvilke reaktioner er du blevet mødt med efterfølgende?
»Al min frygt er blevet gjort til skamme. Personligt er jeg kun blevet mødt med støtte, opbakning og ros, og så har jeg selvfølgelig undladt at læse, hvad folk skriver på nettet. Jeg var bekymret for, at vi endnu en gang skulle til at diskutere, om der overhovedet var et problem, og om der blev talt sandt. Men det har faktisk ikke været diskussionen på noget tidspunkt i den her forbindelse. Alle har accepteret og indset, at det er et problem – og det er et kæmpestort spring. Nu kan vi endelig diskutere, hvad vi gør ved problemet.«
Er der en reaktion, der har gjort særlig indtryk på dig?
»Der var en ceo i pensionsbranchen, der skrev til mig forleden morgen. Han sagde, at han var en af dem, der havde haft lidt svært ved at forstå det her med MeToo, og at han nok også var en af dem, der syntes, at det hele var kammet lidt over. Men dokumentaren havde fået ham til at forstå, hvad det egentlig handler om, og hvad problemet er. Han sagde desuden, at han ville gøre, hvad han kunne for at fremme sin nye forståelse fremadrettet. Det gjorde virkelig indtryk på mig.«
Ekstra Bladet har i sin dækning også bragt historier om dit tidligere forhold til en foto-elev. Synes du, at den historie har været med til at forplumre den overordnede MeToo-debat?
»Nej. Jeg synes, at det tegner meget skarpt op, hvad Metoo er. MeToo handler om magtmisbrug, krænkelser, uønsket seksuel opmærksomhed. MeToo handler ikke om konsensuel sex mellem to parter, som er fuldstændig enige om, at de har haft en god oplevelse.«
Så du mener, at det har været med til at sætte en tydeligere streg under, hvad MeToo egentlig handler om?
»Ja, det synes jeg faktisk, at det har gjort. Det kan jeg i hvert fald også se i min indbakke. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg har fået tusindvis af beskeder fra folk, som helt klart og tydeligt kan se forskellen på det, som jeg har gjort, og det som nogle mænd er blevet anklaget og derefter fyret for. Jeg føler dog samtidig også, at det er blevet brugt til at opsætte nogle falske modsætningsforhold. Det har været en måde at påkalde sig, at der skulle være hykleri i MeToo-opgøret. Et hykleri, som jeg har svært ved at få øje på. For hvilken mand er blevet fyret for at have haft konsensuel sex med en praktikant? Hvilken mand har været på forsiden af en avis for at have haft konsensuel sex med en praktikant? Svaret på begge spørgsmål er ingen. Så det hykleri, som nogen prøver at påkalde sig, er et fiktivt.«
Blev din sikkerhed og ro sat på prøve, da dit tidligere forhold til en foto-elev pludselig blev inddraget i debatten?
»Jeg ville nødig have været igennem det uden den sikkerhed. Da jeg stillede op i dokumentaren, vidste jeg godt, at det meget vel kunne føre til, at spotlyset ville blive rettet mod mig, og at nogen ville forsøge at sætte spørgsmålstegn ved min moral. Jeg forestillede mig dog ikke, at tingene ville blive sammenlignet på den måde, som de er blevet. Det havde helt bestemt ikke været nemt, hvis ikke jeg havde haft den ro, som jeg har i dag. For det har ikke været vanvittig sjovt at skulle alt det her igennem – men det havde helt sikkert været endnu mindre sjovt, hvis jeg havde været 25 år.«
