Det var en glad prins Joachim, der lørdag drønede rundt på banen i racerløbet Copenhagen Historic Grand Prix.

Her fortalte han, at han både var glad for sin præstation og for sit nye fremtidige liv i Frankrig.

»Det er faktisk gået rigtig godt,« lød det fra prinsen kort efter, at han var færdig med at ræse rundt i sin hvide Ford Cortina i den indledende tidstagningskonkurrence, der skulle afgøre, hvilken startplads han ville få i det senere løb.

Hans holdkammerat Tom Kristensen var også glad og roste prinsen til skyerne.

Prins Joachim taler her med holdkammeraten Tom Kristensen.
Prins Joachim taler her med holdkammeraten Tom Kristensen.
Vis mere

Prins Joachim har deltaget i løbet flere gange tidligere, og ofte har hans familie stået ved hans side. Og selv om han og familien står midt i en flytning til Frankrig, så fandt de dog også lørdag tid til at støtte den fartglade prins.

»Familien er med,« forsikrede prins Joachim, selv om hverken prinsesse Marie eller nogle af prins Joachims børn på det tidspunkt var at se nogen steder.

Kort efter kunne prinsen dog ses spadsere rund med begge sine prinsesser, Marie og Athena.

Racerløbet er tilsyneladende også et tilløbsstykke for hans børn. Prins Joachim har tidligere fortalt, at særligt prinsesse Athena viser et talent for at køre.

Prins Joachim havde taget begge sine prinsesser med til racerløb.
Prins Joachim havde taget begge sine prinsesser med til racerløb. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

Da B.T. spurgte prins Joachim, om børnene også er interesserede i racerløb, svarede han med et stort smil:

»Det tror jeg nok, de er.«

Prins Joachim og prinsesse Marie står sammen med parrets to børn, prins Henrik og prinsesse Athena, overfor en flytning til Frankrig, da prins Joachim skal påbegynde den højst rangerende franske militæruddannelse til september.

I den forbindelse har den tidligere baronesse Caroline Fleming lejet prinsens villa i Klampenborg.

Prins Joachim var i godt humør og stillede flere gange velvililgt op til billeder med fans.
Prins Joachim var i godt humør og stillede flere gange velvililgt op til billeder med fans. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Vis mere

Kongehuset har ikke villet oplyse, præcis hvornår prins Joachim og prinsesse Marie ville flytte, men ud fra Caroline Flemings billeder på de sociale medier virker det til, at hun allered­­­e er flyttet ind.

Prins Joachin fortalte dog også, at han og prinsesse Marie har fundet en bolig i Paris, og at der også er styr på børnenes skole.

»Også det,« svarede prinsen, der også havde et humoristisk svar på spørgsmålet om, hvorvidt han ser frem til sit nye liv:

»Det er da spændende at skulle på skolebænken igen ­­­i en alder af 50 år,« lød det fra prins Jaochim, der derefter måtte smutte for at blive fotograferet sammen med holdkammeraterne fra Cortina Racing.