Prins Joachim svarede lettere undvigende, da han søndag ved middagstid blev stillet et spørgsmål om familiens forestående flytning til Paris, som han helt sikkert ikke har lyst til at delagtiggøre omverdenen alt for meget i.

Hvor længe har de egentlig tænkt sig at blive i udlandet?

»Vi tager den første udfordring – det første år – lad os nu bare fokusere på det. Jeg tror, der bliver rigeligt,« sagde prins Joachim med højt løftede øjenbryn for at understrege over for den fremmødte presse i biografen Imperial, at han slet ikke havde tænkt den tanke til ende.

Her var han sammen med prinsesse Marie, prins Henrik og prinsesse Athena mødt op til premieren på LEGO Filmen 2.

Gallapremie på LEGO Filmen 2. Til gallaen deltager D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie sammen med deres børn, prins Henrik og prinsesse Athena. Imperial søndag den 3. februar 2019.
Gallapremie på LEGO Filmen 2. Til gallaen deltager D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie sammen med deres børn, prins Henrik og prinsesse Athena. Imperial søndag den 3. februar 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Til sommer flytter de alle til Paris, hvor prins Joachim fra september til sommeren 2020 skal tage den højest rangerede lederuddannelse i det franske militær på skolen École Militaire.

Med store smil og viljen til at svare på spørgsmål stillede de sig op på den røde løber, og prinsen fik lejlighed til at fortælle, hvorfor familien vælger at forlade Danmark til fordel for Frankrig.

Årsagen lå i svaret på spørgsmålet om, hvad han glæder sig mest til ved den forestående flytning:

»At familien prøver noget nyt sammen,« sagde prinsen og lagde tryk på ordet 'sammen'.

Gallapremie på LEGO Filmen 2. Til gallaen deltager D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie sammen med deres børn, prins Henrik og prinsesse Athena. Imperial søndag den 3. februar 2019.
Gallapremie på LEGO Filmen 2. Til gallaen deltager D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie sammen med deres børn, prins Henrik og prinsesse Athena. Imperial søndag den 3. februar 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Det er en enestående chance. Det er spændende. Det betyder også noget for det danske forsvar,« sagde han.

Prins Joachim skal modtage undervisning seks ud af ugens syv dage, så han får masser af nye indtryk og ny læring med sig i den bagage, som han – på et eller andet tidspunkt – tager med sig hjem til Danmark.

»Det er netop udfordringen at bygge oven på alt det, som jeg foreløbig har nået rent militært. Men også at vi alle sammen får oplevet det at bo i Frankrig,« sagde prins Joachim og vendte sig om og sendte sin datter Athena et varmt smil, mens han krammede hendes hånd.

Prinsesse Marie glæder sig naturligt nok også til at komme hjem til det land, hun kommer fra.

Gallapremie på LEGO Filmen 2. Til gallaen deltager D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie sammen med deres børn, prins Henrik og prinsesse Athena. Imperial søndag den 3. februar 2019.
Gallapremie på LEGO Filmen 2. Til gallaen deltager D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie sammen med deres børn, prins Henrik og prinsesse Athena. Imperial søndag den 3. februar 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Det bliver dejligt. Jeg er meget glad for at kunne være tæt på min familie, og at børnene lærer lidt mere om den franske kultur. Og lærer at tale fransk lidt bedre,« sagde Marie, som dog hurtigt roste børnene for allerede at gøre det godt med det franske sprog.

Prins Joachim kunne også afsløre, at beslutningen om den forestående flytning har hans mors fulde opbakning:

»Dronningen har været meget interesseret i det også og bakket positivt op om det.«

Og det kommer ikke til at blive en badebillet for den 49-årige prins Joachim at gå på École Militaire.

»Han har en militær rang, der gør, at han er kvalificeret til uddannelsen.«

»Jeg tvivler på, at franskmændene optager nogen, bare fordi de er kongelige,« har leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet Henrik Ø. Breitenbauch tidligere sagt til B.T. om uddannelsen.

Han lagde vægt på, at prins Joachim ikke får nogen som helst særlige fortrin trods sin tilknytning til Frankrig og sin titel.

»I Frankrig går man op i meritter. Hårdt arbejde skal belønnes, og det her er næppe en badebillet,« siger Henrik Ø. Breitenhauch.