Det får konsekvenser for Donald Trump, at han er kommet ud i et politisk stormvejr på grund af en kontroversiel udtalelse, som han nu forsøger at trække i land. Det vurderer udenrigsredaktør på Kongressen.com Philip Christian Ulrich.

»Udenrigspolitisk får det konsekvenser. Ovenpå det her får Trump svært ved at forbedre forholdet til Rusland, simpelthen fordi alle i USA vil være ekstremt opmærksomme på, at han ikke virker eftergivende. Trumps råderum i udenrigspolitikken er blevet mindre,« siger han til B.T.

Det virkede ellers som om Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin var forbrødret, da de mødte verdenspressen efter topmødet i Helsinki i mandags. Her gav Trump - til stor overraskelse for mange - udtryk for, at han tog Putins ord for, at Rusland ikke blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016 for gode varer. Dermed undsagde præsidenten direkte sine egne efterretningstjenester, som har fastslået det stik modsatte.

Flere af Trumps partifæller, konservative kommentatorer og selv præsidentens egen efterretningschef tager skarpt afstand fra udtalelsen. Ja, selv en vært på det normalt Trump-venlige medie Fox News var hård i sin kritik.

Trump og Putin under pressemødet i Helsinki. Mandag den 16. juli.
Trump og Putin under pressemødet i Helsinki. Mandag den 16. juli. Foto: Pablo Martinez Monsivais
Vis mere

Dagen efter fortalte Donald Trump på at pressemøde i Det Hvide Hus, at hele miseren skyldes en simpel talefejl. Han ville have sagt; »Jeg kan ikke se nogen grund til at det ikke skulle have været dem,« om russernes indblanden, men kom til at sige »Jeg kan ikke se nogen grund til at det skulle have været dem.«

»Det er helt klart damage-control Trump er ude i,« siger Philip Christian Ulrich og fortsætter:

»Selv hvis man tror på forklaringen om talefejlen, ændrer det jo heller ikke grundlæggende, hvad han sagde. Han fortalte verdenspressen, at 'præsident Putin var ekstremt stærk og kraftfuld i sin afvisning' og virkede overbevidst, da han sagde det.«

Trumps forklaring får da heller ikke kritikken til at forstumme. FBI's tidligere direktør James Comey opfordrer vælgerne til at stemme på demokraterne ved midtvejsvalget i november, mens en demokratisk senator vil have tolken, der deltog i Trump og Putins to timer lange private møde i mandags, til at vidne for Kongressen og oplyse, hvad præsidenten lovede sin russiske kollega.

U.S. President Donald Trump and Russia's President Vladimir Putin shake hands after their joint news conference in the Presidential Palace in Helsinki, Finland July 16, 2018. Lehtikuva/Antti Aimo-Koivisto via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THRID PARTY. FINLAND OUT.NO THIRD PARTY SALES.
U.S. President Donald Trump and Russia's President Vladimir Putin shake hands after their joint news conference in the Presidential Palace in Helsinki, Finland July 16, 2018. Lehtikuva/Antti Aimo-Koivisto via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THRID PARTY. FINLAND OUT.NO THIRD PARTY SALES. Foto: LEHTIKUVA
Vis mere

Alligevel får hverken udtalelsen eller kovendingen indenrigspolitiske konsekvenser for Trump, vurderer Philip Christian Ulrich.

»Hans kernevælgere er ligeglade. De mener, han leverer varen og er glade for, at præsidenten viser de liberale, at man sagtens kan samarbejde med Putin.«

Hvad skal der så til, for at få Trumps magtposition til at vakle?

»Vi ved det faktisk ikke. Den ene gang efter den anden har han overlevet stormvejr, som normalt koster en præsident dyrt. Eksempelvis, da han lagde sig ud med den populære Vietnam-krigshelt, John McCain og sagde, at han selv foretrak krigshelte, der ikke blev taget til fange. Eller da han hånede moren til en amerikansk soldat, der blev dræbt under Irak-krigen

Selvom der er mange Trump-kritikere internt i det republikanske parti, sidder Donald Trump solidt på magten - simpelthen fordi han har vælgernes gunst, understreger USA-eksperten.