USA's præsident Domald Trump er i dén grad tilbage på sin yndlingsplatform Twitter, efter hans corona-smitte ellers har betydet, at han har været stille på det sociale medie i nogle dage.

Tirsdag vakte han stor opsigt, da hans opslag om at corona ikke er værre end influenza blev slettet fra først Facebook og siden Twitter for at være fake news.

Men det har på ingen måde afskrækket præsidenten, som natten til onsdag, dansk tid, har oversvømmet Twitter med tweets og retweets, der handler om alt fra det kommende valg til coronahjælpepakker.

Og som sædvanligt er der masser af nedladende bemærkninger om og beskyldninger mod hans politiske modstandere.

Han skyder blandt med skarpt mod demokraten Hillary Clinton, og antyder, at hun bør fængsles for sin rolle i beskyldningerne mod ham om, han har for tætte forbindelser til Rusland.

I den mere seriøse del af Twitter-stormen beder Trump senatet om øjeblikkeligt at godkende nogle engangspakker, der skal hjælpe amerikanske virksomheder igennem corona-krisen.

Det sker ifølge Daily Beast efter at Trump har forladt forhandlingerne om større stimulus-pakker, som han først vil genoptage efter valget, som han selv regner med at vinde.

Se alle Trumps tweets og retweets herunder: