En 13-årig dreng er død efter at have sovet i en skraldespand med to af sine venner.
Det startede som en helt normal arbejdsdag for en lastbilchauffør i Port Lincoln i Australien.
Omkring klokken 05.20 blev en stor skraldespandsbeholder rutinemæssigt tømt.
Men hvad lastbilchaufføren ikke vidste, var, at tre unge drenge på henholdsvis 11, 12 og 13 år befandt sig derinde.
Den 12-årige dreng var i stand til at krybe ud af skraldespanden og advare lastbilchaufføren ved at slå på vinduet.
Men da chaufføren stoppede processen, var det for sent for en af drengene.
Den ældste af de to drenge led alvorlige kvæstelser og døde på stedet.
»Det antages, at lastbilchaufføren ikke var klar over, at drengene lå i skraldespanden på det tidspunkt, og er meget rystet,« oplyser det lokale politi.
Det er endnu uvist, hvorfor de tre drenge sov i skraldespanden.
»Det er bare et af tragediens niveauer, hvorfor disse tre børn troede, at de skulle sove i skraldespanden,« oplyser politiinspektør Paul Bahr.