I slutningen af sidste år indlagde komikeren John Mulaney sig selv på en afvænningsklinik.

Da han kom ud, var noget af det første, han gjorde, tilsyneladende at anmode om skilsmisse fra sin hustru gennem seks år, Anna Marie Tendler.

Det skriver Page Six, som både har talt med kilder tæt på parret samt fået skilsmissen bekræftet af hovedpersonernes respektive talspersoner.

Ifølge det amerikanske medie indlagde den 38-årige komiker sig selv i 60 dage i slutningen af december 2020, hvilket betyder, at han kom ud slutningen af februar.

Og ifølge mediets kilder anmodede han om skilsmisse for knap tre måneder siden – altså i februar.

John Mulaney med sin kommende ekskone, Anna Marie Tendler.
John Mulaney med sin kommende ekskone, Anna Marie Tendler. Foto: Mark RALSTON
Vis mere

Mulaneys talsperson vil ikke udtale sig om tidspunktet for, hvornår komikeren meddelte sin hustru, at han vil skilles, men talspersonen bekræfter, at forholdet er brast.

»John har ikke flere kommentarer til denne sag, da han vil fortsætte med at fokusere på at blive rask og komme tilbage til arbejdet,« lyder det fra talspersonen.

Komikerens kommende ekskone har også bekræftet skilsmissen og siger gennem en talsperson, at hun bestemt ikke er enig i beslutningen.

»Mit hjerte er knust over, at John har besluttet sig for at slutte vores ægteskab,« siger hun og fortsætter:

»Men jeg ønsker ham alt det bedste i sin vej mod helbredelse.«

John Mulaney med sin kommende ekskone, Anna Marie Tendler.
John Mulaney med sin kommende ekskone, Anna Marie Tendler. Foto: Mark RALSTON
Vis mere

Det var et overforbrug af kokain og alkohol gennem mange år, der var årsag til, at den tidligere 'Saturday Night Live'-vært lod sig indlægge på en afvænningsklinik i Pennsylvania tilbage i december.

Misbruget er dog ikke nyt for offentligheden, da John Mulaney tidligere har talt åbent om sit forbrug af stoffer og alkohol, som begyndte, da han var blot 13 år gammel.

»Jeg begyndte at drikke for at få opmærksomhed,« forklarede han i et interview i 2019.

»Jeg var virkelig udadvendt som barn, men da jeg blev 12, var jeg det pludselig ikke længere. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle opføre mig, så jeg begyndte at drikke, og pludselig var jeg morsom igen,« fortsatte han.