Hvidt brød, en masse pasta og to glas whisky om dagen.

Det var den virkelighed, skuespillerinden Gwyneth Paltrow måtte se i øjnene under coronapandemien.

En virkelighed, der fik hende til at tage mere end seks kilo på, før hun sagde 'stop' og fik sit liv – og ikke mindst helbred – på ret køl igen.

»Det tog totalt overhånd,« fortalte hun i et interview med Mirror i weekenden, og dét interview er nu blevet genstand for stor forargelse i en artikel i The Guardian.

Gwyneth Paltrow får hug i britisk medie.
Gwyneth Paltrow får hug i britisk medie. MARIO ANZUONI

I artiklen håner det britiske medie Gwyneth Paltrow, som, de mener, ikke helt har fanget, hvor alvorlige konsekvenser coronapandemien har haft for mange, eller hvordan de fleste 'almindelige mennesker' lever deres liv.

»Paltrow lyder som én, der hader sig selv, og alt, hun gjorde, var at spise lidt brød,« lyder det fra skribenten af artiklen, som fortsætter:

»Alt imens har vi andre lige har proppet seks dåser Pringles i halsen uden at få sved på panden. Vi burde virkelig foragte os selv. Men ved I, hvordan vi kan få det bedre? Ved at købe en 320-dollar-dyr rynkecreme,« fortsætter han og henviser til Paltrows helsevirkesomhed, Goop.

Skribenten påpeger endvidere, at Gwyneth Paltrow kalder det noget nær et mareridt at spise pasta flere dage om ugen, hvilket ikke ligefrem er uvant for mange, der ikke er Hollywood-stjerner.

»Jeg tror, jeg spiste pasta fire gange i sidste uge, og jeg skyllede det sågar ned med flere stykker brød,« skriver han.

»Og se lige på mig … det har ikke taget overhånd for mig! Det her er min virkelighed,« fortsætter han og påpeger muligheden for, at skuespillerinden har en skjult agenda bag sine udtalelser:

»Det lyder som om, at det, hun siger, er oprigtigt, men samtidig er det en forfærdelig god måde at komme på forsiden. Vi kan faktisk ikke udelukke muligheden for, at Gwyneth Paltrow er verdens bedste til at tage pis på os.«

The Guardian har kølvandet på deres artikel om Gwyneth Paltrow opfordret folk til at skrive, hvad der har fået dem til at ramme bunden under pandemien, og her er der bestemt eksempler, som er betydeligt værre end at spise for mange kulhydrater.

For eksempel skriver en bruger, at det var, da covid-19 slog hendes far ihjel, mens en anden skriver, at det var, da han mistede sit job og hans kone ville skilles.

Se nogle af eksemplerne herunder: