To sager om forsvundne unge kvinder ryster i disse uger Sverige.

De seneste uger har politi og pårørende ledt intensivt efter den blot 17-årige Wilma Andersson, som i mere end to uger har været som sunket i jorden.

Nu er endnu en kvinde meldt savnet.

Denne gang drejer det sig om den 20-årige Emilie Lundberg, som fredag i sidste uge blev set forlade sin lejlighed i den skånske by Tollarp med en mystisk person.

20-årige Emilie Lundberg er ikke set, siden hun forlod sin lejlighed i Skåne i fredags. Nu er hun fundet død.
20-årige Emilie Lundberg er ikke set, siden hun forlod sin lejlighed i Skåne i fredags. Nu er hun fundet død.
Vis mere

De er unge. De er smukke, og de er svenske.

Men derudover er der tilsyneladende ikke noget, der forbinder sagerne om de to unge kvinders forsvinden. Der er da også flere hundrede kilometer mellem de steder, hvor de to kvinder forsvandt.

Wilma Andersson forsvandt i Uddevalla nord for Gøteborg, mens Emilie Lundberg sidst blev set for en god uges tid siden i Tollarp i Skåne, hvor hun bor.

I sidste uge opgav politiet alt håb om at finde Wilma i live efter fundet af en kropsdel, som angiveligt stammer fra den unge kvinde.

Wilma Andersson på 17 år forsvandt sidste efterår i Sverige. Hun blev senere fundet dræbt.
Wilma Andersson på 17 år forsvandt sidste efterår i Sverige. Hun blev senere fundet dræbt. Foto: Privatfoto
Vis mere

Hendes 22-årige kæreste sidder lige nu fængslet – mistænkt for at have dræbt hende. En anklage, som han kategorisk afviser.

Emilie Lundberg har nu været savnet i 10 døgn, og også her frygter politiet, at der kan være tale om en forbrydelse.

Fredag 22. november bemærkede en nabo, at den unge kvinde forlod deres fælles boligblok med en person, hun ikke kunne genkende.

»Jeg lagde mærke til, at Emilia var så tyndt klædt på med bare knækorte bukser,« fortæller hun til den lokale avis, Kristianstadsbladet.

Lidt over klokken 11 samme formiddag sendte Emilia en sms til sin tante, men da tanten senere ringede tilbage, var telefonen død.

»Emilia slukker aldrig sin mobil,« siger tanten.

Mobilselskabet har sporet mobilen og fundet ud af, at signalet fra den stopper ved elven Vramsån.

Her har politiet nu afspærret et større område.

De frygter, at hun er blevet udsat for en forbrydelse.

»Vi ønsker bare, at hun skal komme hjem. Uanset, hvad der er sket,« siger hende mor til avisen Expressen.

Politiet mener ikke, at den unge kvinder er stukket af eller på anden vis frivilligt har valgt at forsvinde.

Derfor har man indledt en storstilet eftersøgning efter hende.