Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En retssal i Bangkok har fundet Thitisan Utthanaphon – også kaldet 'Joe Ferrari' på grund af hans store forkærlighed for hurtige biler – skyldig i mordet på en 24-årig mand, der var i politiets varetægt.

Han blev oprindelig dømt til døden, men dommeren ændrede straks dommen til livstid for den 41-årige Thitisan.

Dommen kommer efter en sag, der skabte skandale i offentligheden i Thailand. Den viste med al tydelighed, at politiet kan optræde brutalt – og korruptionen er stadig voldsom i kongeriget. Det skriver Bangkok Post.

En lækket videooptagelse viste Thitisan og seks andre politifolk binde syv plastikposer rundt om den 24-årige Jirapong Thanapats hoved.

Offeret Jirapong Thanapats far, Jakkrit Klandi (tv.), taler til medierne uden for retten i Bangkok.
Offeret Jirapong Thanapats far, Jakkrit Klandi (tv.), taler til medierne uden for retten i Bangkok. Foto: LILLIAN SUWANRUMPHA
Vis mere

Det var et forsøg på at få ham til at tale, men førte i stedet til hans død. De var i gang med at afpresse ham for godt 420.000 danske kroner.

»Jeg følte mig hjælpeløs, da han fik sin dom – og min kone græd,« sagde offerets far, Jakkrit Klandi uden for retten.

»Alle syv betjente skulle lære af deres opførsel og betale for deres forbrydelse,« sagde han.

Det kom tilsyneladende den tiltalte til gode, at han havde forsøgt at genoplive Jirapong Thanapat. Og at han havde betalt begravelsesomkostningerne for familien. Det var i hvert fald dommerens begrundelse for at ændre dommen til fængsel på livstid.

Janjira Thanapat, mor til Jirapong Thanapat, taler med medierne uden for retten i Bangkok.
Janjira Thanapat, mor til Jirapong Thanapat, taler med medierne uden for retten i Bangkok. Foto: LILLIAN SUWANRUMPHA
Vis mere

Men det gjorde ikke Jirapongs mor, Penh Thanapat, tilfreds. Hun fortalte de tilstedeværende journalister, at hun ikke ville se Thitisans ansigt igen.

»Jeg vil have ham dødsdømt. Jeg vil have, at der sker det samme med ham, som der skete med min søn.

Thitisan lukkede sine øjne, da dommen blev læst højt.

Fem af de andre seks betjente, der var involveret i sagen, blev også kendt skyldige i mord. De fik alle livstidsdomme. Den syvende fik fem år og fire måneder, fordi han afgav forklaring.

Det thailandske politi eskorterer deres tidligere kollega Thitisan Utthanaphon, også kendt som 'Joe Ferrari'.
Det thailandske politi eskorterer deres tidligere kollega Thitisan Utthanaphon, også kendt som 'Joe Ferrari'. Foto: Sakchai Lalit
Vis mere

Ifølge deres advokater har Thitisan og de andre betjente en måned til at appellere dommene.

Offerets forældre var heller ikke tilfredse med betjentenes tilbud om kompensation. 600.000 bath (godt 120.000 danske kroner) var bestemt ikke godt nok. De havde bedt om 1,6 millioner bath.

Efter at videoen blev lækket i august sidste år, havde den nu tidligere distriktschef i den nordlige provins Nakhon Sawan overgivet sig til politikollegerne.

Politiet gik derefter ind i hans hus i Bangkok, hvor de fandt en hel række luksusbiler.

»Hver gang vi ser en sag som denne, er der dusinvis flere, hvor politiets tortur bliver skjult for offentligheden. Politiets straffrihed for at begå ulovligheder, er stadig til stede, siger vicedirektøren for Human Rights Watch Asia, Phil Robertson.

»Du kan være sikker på, at systemet ikke har ændret sig,« siger han.

Andre læser også