Politioberst Thitisan Utthanaphon – der i folkemunde er døbt 'Joe Ferrari' – er sammen med seks andre politifolk blevet sigtet for afpresning, pligtforsømmelse og indespærring af en person mod hans vilje.

Manden, Jeerapong Thanapat, som det gik ud over, levede ikke længe nok til, at han kunne fortælle om det. Han døde under politibetjentenes afhøring 5. august på politistationen i Nakon Sawan. Kvalt i de plastikposer, der var viklet omkring hans hoved.

Det oplyser Ittiporn Kaewtip, talsmand for rigsadvokatens kontor, som nu har overtaget sagen. Det skriver Sky News.

En video af afhøringen gik viralt, og så rullede lavinen. Thitisan Utthanaphon, der var chef for politistationen, er blevet sigtet for mordet på den unge mand. De mistænkte gerningsmænd risikerer alle dødsstraf, hvis de bliver dømt.

Utthanaphon meldte sig selv til sine politikolleger, efter en landsomfattende jagt var sat ind for at fange ham, da han flygtede efter sin udåd.

Da han var fanget, fik han temmelig usædvanligt lov til at tale med reportere for at svare på deres spørgsmål pr. telefon. Politiet havde indkaldt til pressekonferencen.

Han insisterede på, at han kun prøvede at få information fra narkokureren om, hvor han havde gemt hovedparten af amfetaminen. Kureren og hans kæreste smuglede 100.000 piller amfetamin i deres bil, da de blev stoppet af politiet.

»Siden jeg begyndte i politiet, har jeg aldrig været involveret i korruption,« sagde politimanden. »Jeg havde ingen intention om at myrde ham. Jeg gjorde bare min pligt.«

Politichefen Thitisan Utthanaphon (i midten) sidder til bords i Bangkok. Han er nu sigtet for mordet på en 24-årig narkokurer.
Politichefen Thitisan Utthanaphon (i midten) sidder til bords i Bangkok. Han er nu sigtet for mordet på en 24-årig narkokurer. Foto: ROYAL THAI POLICE HANDOUT
Vis mere

Gruppen af politifolk prøvede tilsyneladende at afpresse manden for to millioner thailandske bath (godt 400.000 danske kroner).

Det udløste offentlig opstandelse, da en video blev delt på de sociale medier. Videoen viste Thitisan Utthanaphon, der var med til overfalde den anholdte dødeligt.

Jeerapong Thanapat blev kastet på gulvet af politifolkene, og en af dem holdt kortvarigt sit knæ mod den 24-årige Jeerapong Thanapat, som kort efter blev helt slap.

Videoen blev tilgængelig takket være Decha Kittiwittayanan, en velrespekteret advokat. Han havde modtaget en klage fra en yngre politimand.

This picture taken on August 26, 2021 shows former Nakhon Sawan province district police station chief Thitisan Utthanaphon, nicknamed "Joe Ferrari", leaving the Crime Suppression Division in Bangkok, after he surrendered to the authorities following accusations of torture and suffocation to death of a drug suspect. - The case of a flashy cop who fell from grace following the leaking of footage of a brutal interrogation has put the spotlight on endemic police corruption in Thailand that infects almost every level of society. (Photo by Krit Phromsakla Na SAKOLNAKORN / THAI NEWS PIX / AFP) / TO GO WITH: Thailand-police-corruption-politics, FOCUS by Pathom Sangwongwanich and Sophie Deviller
This picture taken on August 26, 2021 shows former Nakhon Sawan province district police station chief Thitisan Utthanaphon, nicknamed "Joe Ferrari", leaving the Crime Suppression Division in Bangkok, after he surrendered to the authorities following accusations of torture and suffocation to death of a drug suspect. - The case of a flashy cop who fell from grace following the leaking of footage of a brutal interrogation has put the spotlight on endemic police corruption in Thailand that infects almost every level of society. (Photo by Krit Phromsakla Na SAKOLNAKORN / THAI NEWS PIX / AFP) / TO GO WITH: Thailand-police-corruption-politics, FOCUS by Pathom Sangwongwanich and Sophie Deviller Foto: KRIT PHROMSAKLA NA SAKOLNAKORN
Vis mere

Ifølge den unge politimand havde betjentene først krævet en million bath (200.000 danske kroner) af den 24-årige mand. Han indvilligede, mens så satte Thitisan Utthanaphon beløbet op til det dobbelte.

Han beordrede sine underordnede til at dække mandens hoved med en plastikpose og tæske løs på ham, indtil han indvilligede.

Da den 24-årige døde, blev han kørt på hospitalet. Thitisan Utthanaphon beordrede sine betjente til at fortælle lægerne, at den afdøde var død af en overdosis.

Thanapats kæreste blev sat på fri fod, men hun fik at vide, at det var bedst for hende selv, hvis hun ikke fortalte, hvad der var foregået. Den 24-åriges far blev betalt for at holde sin mund.