Den 36-årige mand, der er mistænkt for at have bortført fireårige Cleo Smith, handlede formentlig alene.

»Mit navn er Cleo.«

Sådan lød ordende fra den lille fireårige australske pige Cleo Smith, da politiet efter 18 intense dage fandt hende i et aflåst hus.

Nu er der også nyt om den mand, der kidnappede hende og førte hende til det aflåste hus, skriver flere medier, heriblandt ABC News.

Lille fireårige Cleo Smitch forsvandt 16. oktober fra det telt, hun havde ligget og sovet i sammen med sin familie på en campingplads ved Carnarvon.

Cleos forældre lå i et rum, mens Cleo og hendes søster lå i et andet rum i teltet.

Manden, der er mistænkt for at stå bag Cleos forsvinden, er kendt af politiet i forvejen, skriver 9news.

»Han er kendt, men jeg skal være meget forsigtig omkring det,« sagde kriminalinspektør Rod Wilde fra Western Australia Police, da han af journalister blev spurgt ind til det.

Her ses det første billede af Cleo, efter hun blev fundet. Politiet har delt billedet af hende i hospitalssengen.
Her ses det første billede af Cleo, efter hun blev fundet. Politiet har delt billedet af hende i hospitalssengen. Foto: Western Australia Police Force
Vis mere

Han oplyste også, at manden efter al sandsynlighed har handlet alene, og at det nok ikke var planlagt, men en 'mulighed', der opstod.

ABC News har talt med naboer til huset, hvor Cleo blev fundet.

De har beskrevet manden som en overvægtig mand med langt, krøllet, sort hår og gennemsnitlig højde.

»Han er en stor, fed fyr,« sagde en ifølge mediet.

Den fireårige Cleo er blevet genforenet med sine forældre.

Den 36-årige forventes at blive sigtet i løbet af torsdagen, men for hvad præcist har politiet ikke meldt ud.

Andre læser også