For besværligt: Knap halvdelen opgiver at bestille tid hos lægen

»Det er jo absurd, at det er lettere at booke en tid hos frisøren, end det er at booke tid hos lægen.«

Sådan siger den politiske leder for SF i Region Hovedstaden, Peter Westermann.

Udtalelsen kommer i kølvandet på en ny repræsentativ undersøgelse om danskernes holdning til nemmere lægeadgang, som partiet har fået foretaget af analysevirksomheden Moos-Bjerre A/S og dataleverandøren Norstat Danmark A/S.

Her står det klart, at 48 procent af borgerne i Region Hovedstaden opgiver at bestille tid hos lægen, heraf halvdelen flere gange, fordi det er for besværligt.

»Det er problematisk. Vi har behov for, at folk kan komme til læge og få opdaget sygdom og symptomer i tide, fordi det så er lettere at behandle,« siger Peter Westermann.

Mere konkret mener han, at lægen for eksempel bør tilbyde udvidede telefontider eller et mere tilgængeligt elektronisk system, hvor man ikke risikerer først at kunne komme til efter en måned.

»Jeg synes, at adgangen er for begrænset. Det virker gammeldags, at man nogle steder fortsat skal ringe i et afgrænset tidsrum og hænge i kø. Det skal være nemmere at booke en tid, når det passer patienten og gøre brug af den teknologi, som er tilgængelig,« siger Peter Westermann.

Han fremhæver for eksempel den eksisterende Min Læge-appen, der giver mulighed for nemmere at komme i kontakt med lægen og få adgang til at se blandt andet aftaler og henvisninger.

»Det er i virkeligheden løsninger som denne, vi ønsker. Men mange læger tilbyder ikke tidsbestilling via appen. En hjemmesideløsning for patienter uden appen vil også være godt. Der skal være flere muligheder, der gør det let at få en tid,« siger Peter Westermann.

Ifølge Praktiserende Lægers Organisation skal alle læger ifølge overenskomsten tilbyde patienter at kunne booke en tid via deres bookingsystem, og der må maks. være fem dages ventetid på at komme til.

Men ifølge Peter Westermann er det ikke altid tilfældet.

»Det må være muligt at lægge nogle blokke ind i et elektronisk system, hvor man kan forudbestille en tid inden for kort tid, selvom lægen fortsat skal friholde tid til de akutte tilfælde,« siger han.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden, Peder Reistad, ærgrer sig over, at mange må opgive at komme igennem til lægen.

»Vi ønsker da også en bedre tilgængelighed, men vi er begrænset af manglende ressourcer. Vi mangler læger og oplever lige for tiden en enorm stor søgning til den praktiserende læge fra borgere,« siger han.

Undersøgelsen viser desuden, at 21 procent af borgerne i Region Hovedstaden har henvendt sig til skadestuen eller ringet til 1813, fordi de ikke kunne få en tid hos egen læge.

Det er ligeledes problematisk, mener Peter Westermann.

»Mange synes, det er for besværligt at komme igennem til egen praktiserende læge, og nogle vælger derfor 1813. Det lægger et unødigt pres på køen på 1813, som jo er til for de mere akutte forhold,« påpeger han.

Problemet er ifølge Praktiserende Lægers Organisation velkendt og har været det i mange år.

»Mange mennesker har jo ikke tid til at holde fri og gå til lægen, og så ender de måske med at ringe 1813. Det kunne vi teoretisk set løse ved at holde længere åbent, men det er vi ikke interesseret i. De læger, vi har, er i forvejen så pressede, at vi ikke må lægge mere på deres skuldre. Vi arbejder på at bevare de læger, vi har, og passe på dem,« siger Peder Reistad.

Nogle forsikringsselskaber tilbyder allerede nu kunder muligheder for udvidede muligheder for døgnkontakt til læge.

Det gælder for eksempel Falck, der netop har lanceret en sundhedslinje, hvor man blandt andet kan få adgang til online lægehjælp, også i weekender og i ydertimerne på hverdag.

»Den moderne families behov er markant anderledes i dag, og mange får ikke prioriteret tiden til at søge hjælp, hvis de oplever gener eller begyndende symptomer på sygdom,« siger direktøren for Falck Assistance, Michala Fischer-Hansen.

De private aktørers stigende indtog på markedet er dog ikke nødvendigvis en fordel for alle, slår lægeformanden i Hovedstaden fast:

»Det er klart, vi gerne ville kunne varetage befolkningens sundhedsopgaver, fordi noget af det, vi kan levere, er en stabilitet og kontinuitet i behandlingen. Det er nok især vigtigt for de mest syge patienter,« siger han.