Teslas direktør, Elon Musk, oplyser, at firmaet fra nu af vil acceptere bitcoin som gangbar mønt, hvis Teslas kunder ønsker at købe en bil.

Den virtuelle mønt står for nuværende i 41.000 amerikanske dollar (godt 260.000 danske kroner), eller meget mere end de 5.600 dollar, den var værd for nøjagtig et år siden

Det er godt nok kun muligt at benytte bitcoin til at betale med i USA. Men Musk forudser, at det bliver muligt i andre lande senere i år. Det skriver Sky News.

Det kommer som en naturlig ting, efter at bilproducenten har investeret 1,5 milliarder dollar i kryptovalutaen – det sendte den til nye rekordhøjder.

En bitcoin foran Tesla-logoet.
En bitcoin foran Tesla-logoet. Foto: Dado Ruvic
Vis mere

De bitcoin, der bliver betalt til Tesla, bliver ikke vekslet. Tesla beholder kryptovalutaen, siger Elon Musk.

At han holder af bitcoin, er i og for sig ikke noget nyt. Det har været skrevet adskillige gange i alverdens medier. Han gav også valutaen et boost, da han tilføjede et '#bitcoin'-tag til sin profil på Twitter.

Han har dog fjernet tagget et par dage senere, men han er aldrig holdt op med at tale om bitcoin. Det er 'ved at blive' mere acceptabelt for investorer, siger han.

Tesla udtaler, samtidig med at det annoncerer beslutningen, at det kan 'købe og beholde digitale værdier … i lang tid'.

Tesla Model X, elektrisk bil på motorudstillingen i Bruxelles, Belgien.
Tesla Model X, elektrisk bil på motorudstillingen i Bruxelles, Belgien. Foto: FRANCOIS LENOIR
Vis mere

Udmeldingen kommer, efter at Tasla for nylig kunne rapportere om overskud i bilforretningen for første gang efter i årevis at have haft underskud.

Bitcoin har sat massevis af rekorder i år efter i årevis at have kørt med lav fart.