På årets sidste dag i 2019 faldt den amerikanske sundhedsjournalist Helen Branswell over en rapport, der fik hårene til at rejse sig på hendes arme.

Rapporten omhandlede tilfælde af 'en uforklarlig lungebetændelse' i det centrale Kina.

'Det er forhåbentlig ikke noget udover det sædvanlige', skrev hun på Twitter.

Men allerede to dage efter, voksede hendes bekymring yderligere.

Et marked i Wuhan, hvor den nye coronavirus blev opdaget i januar i år. (Photo by Hector RETAMAL / AFP)
Et marked i Wuhan, hvor den nye coronavirus blev opdaget i januar i år. (Photo by Hector RETAMAL / AFP) Foto: HECTOR RETAMAL
Vis mere

Det rapporterer New York Times.

'Jeg bryder mig ikke om det her,' tweetede hun med et link til en artikel fra et kinesisk medie, der skrev om et udbrud.

Den 4. januar - uger inden resten af verden havde opdaget, at en ny epidemi truede - skrev hun en artikel, der blev publiceret i nyhedsmediet Stat, som skriver om sundhed og videnskab.

Artiklen handlede om et voksende udbrud af uforklarlige tilfælde af lungebetændelse.

Et marked i Wuhan, hvor den nye coronavirus blev opdaget i januar i år. (Photo by Hector RETAMAL / AFP)
Et marked i Wuhan, hvor den nye coronavirus blev opdaget i januar i år. (Photo by Hector RETAMAL / AFP) Foto: HECTOR RETAMAL
Vis mere

Det kunne tyde på, at det skyldtes en ny virus. Måske endda en ny coronavirus, berettede Helen Branswell.

Og længe før de første patienter med coronavirus blev opdaget i USA og Europa, skrev mediet flere artikler om, at virus kunne blive spredt af raske smittebærere, og at det muligvis ville blive umuligt at undgå en pandemi.

»Det var gået op for os, at det her var stort, og vi kastede en masse ressourcer ind i det, efter vores målestok,« siger Helen Branswell til New York Times.

I Danmark begyndte B.T. og andre medier at skrive om udbruddet af en mystisk, ny sygdom i Kina i midten af januar.

Kun to måneder efter de første rapporter om en mystisk virus i Kina begyndte at tikke ind, lå storbyer i hele verden øde. Her er det et luftfoto af Aarhus. (Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix)
Kun to måneder efter de første rapporter om en mystisk virus i Kina begyndte at tikke ind, lå storbyer i hele verden øde. Her er det et luftfoto af Aarhus. (Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix) Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

Men dengang var der ikke grund til bekymring, vurderede Statens Serum Institut:

»Vi er utrolig opmærksomme på, om situationen er den samme, som vi så med sars, hvor der skete smitte mellem mennesker og spredning til andre lande, men det er der ikke noget, som tyder på,« fortalte overlæge ved instituttet dengang til B.T. Tyra Grove Krause.

Der også fortalte, at man ikke frygtede et større udbrud.

Senere er det blevet klart, at Kina formentlig undlod at informere resten af verden om, hvor alvorlig en trussel den nye virus var i begyndelsen af udbruddet.