»Influenza-virus muterer og rekombinerer, og pludselig kan der opstå et nyt virus, som der ikke er immunitet over for i verdensbefolkningen. Når dét sker, siger det BINGO!!!!«

Sådan lød det fra overlæge ved virologisk Afdeling, overlæge Bent Faber Vestergaard i en artikel i månedsbladet Press for 25 år siden.

Han forudså i artiklen, at ‘der vil komme nye epidemier, og influenza er den største trussel’.

»Man kan sagtens forestille sig, at der kommer en virus, som - om ikke udrydder verdens befolkning - så i hvert fald laver rigtigt rav i den,« udtalte han dengang.

Sundhedspersonale i Wuhan i Kina, hvor covid-19-epidemien brød ud.
Sundhedspersonale i Wuhan i Kina, hvor covid-19-epidemien brød ud. ANTARA FOTO

I artiklen gør den nu afdøde virolog rede for, hvordan verden ellers lykkeligt har glemt, hvor alvorligt epidemier kan ramme, efter antibiotikaen blev udbredt i slutningen af 50’erne.

Men selv om frygten for en verdensomspændende virusepidemi for mange danskere i de her dage er ny, så er den velkendt blandt virologer, fortæller professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

»Det er jo, hvad vi har gået og frygtet. Og vi har været bange for, det ville komme i form af en coronavirusinfektion,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han fortæller, at forskerne især har været nervøse for virus hos flagermus, som den nye coronavirus, covid-19, højst sandsynligt stammer fra.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen fortæller, at forskere med indsigt i virus især har været bekymrede for smittespredning fra flagermus, som den nye covid-19-virus formentlig stammer fra.
Professor i virologi Allan Randrup Thomsen fortæller, at forskere med indsigt i virus især har været bekymrede for smittespredning fra flagermus, som den nye covid-19-virus formentlig stammer fra. JOHN WILSON

»Vi har alle sammen haft et stort fokus på flagermus som oprindelig kilde, fordi vi har set andre vira fra flagermus give problemer rundt omkring i verden,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

I 1995 havde Bent Faber Vestergaard fokus på vira hos fugle og grise, der kunne overføres til mennesker og skabe en ny epidemi.

»Dét er der i Østen. - Når nærkontakten er der, sker det, at de samtidigt smitter et menneske. De rekombinerer. Og ud af dét, kan der komme et nyt og ekstremt sygdoms-fremkaldende virus. Og BUMMMM!!!! Så går en verdensomspændende epidemi i gang,« sagde overlægen dengang.

Han redegjorde for, hvordan der havde været en verdensomspændende influenzaepidemi cirka hvert tiende år fra 1918 frem til slutningen af 60’erne.

»Men siden har der ikke været nogen. - Vi går altså med tilbageholdt åndedræt og venter på, at det skal sige BANGGGG!!!! Igen.«

14 år efter Bent Faber Vestergaards udtalelser, stod verden med en ny influenzaepidemi, der netop stammede fra svin.

I 2009, hvor H1N1, der blev kendt som svineinfluenza, spredte sig fra Mexico til resten af verden.

»Det var den sidste influenzaepidemi, vi havde, og de første meldinger lød på, at den havde en rigtig høj dødelighed, indtil man fandt ud af, at den nok ikke var så slem,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Vaccinen mod svineinfluenzaen H1N1, der blev udviklet i kølvandet på epidemien i 2009.
Vaccinen mod svineinfluenzaen H1N1, der blev udviklet i kølvandet på epidemien i 2009. EDUARDO MORALES

Han forklarer, at grunden til, at det aldrig blev så alvorligt, skyldtes, at de ældre viste sig at være delvist immune overfor virus.

»Der var derfor ikke så mange døde, som man kunne have frygtet, men det var jo strengt taget rent held,« siger Allan Randrup Thomsen.

Og nu står verden altså igen overfor en mulig verdensomspændende influenzaepidemi.

Præcis som virologer som Bent Faber Vestergaard og Allan Randrup Thomsen har frygtet.