To indiske bjergbestigere og deres leder skal ikke prøve på at bestige noget bjerg i Nepal de næste seks år. De er nemlig blevet afsløret i at foregøgle, at de har besteget Mount Everest i 2016.

Undersøgelser har vist, at det ikke lykkedes dem at nå toppen 8.848,86 meter over havets overflade. Det skriver BBC.

Narender Singh Yadav og frøken Seema Rani Goswamis tur blev ellers godkendt af turistministeriet, det år de påstod af have klaret turen.

Der blev først grebet ind, da de ikke var i stand til at fremvise dokumentation, efter at Yadav blev nomineret til en pris.

Der kan være lang kø på toppen af Mount Everest, som det ses på dette billede fra maj 2019.
Der kan være lang kø på toppen af Mount Everest, som det ses på dette billede fra maj 2019. Sarah Lai / AFP

De to mangler at give en forklaring på onsdagens besked om deres mislykkede forsøg.

Bjergbestigere begyndte at undre sig, efter at Yadav blev nomineret til den prestigefyldte Tenzing Norgay Adventure Award sidste år.

En talsmand for Nepals turistministerium fortæller AFP, at de to aldrig havde nået toppen af Mount Everest. De kunne ikke bevise det med nogen fotos taget af toppen eller på anden måde.

»Vi fandt ud af, at de havde indsendt forfalskede dokumenter – inklusive fotografier. Baseret på det og de myndighedspersoner, der var involveret – det inkluderer også sherpaer, der er lokale nepalesiske bjergbestigere – så nåede vi frem til denne konklusion.« Det fortæller manden til avisen The Indian Express.

Medlemmer af det hold af nepalesere og kinesere, der i to år har arbejdet på at bestemme højden på Mount Everest, ser på en skærm i Nepals hovedstad, Katmandu. Højden er fra 8. december 2020 målt til 8.848,86 meter over havet.
Medlemmer af det hold af nepalesere og kinesere, der i to år har arbejdet på at bestemme højden på Mount Everest, ser på en skærm i Nepals hovedstad, Katmandu. Højden er fra 8. december 2020 målt til 8.848,86 meter over havet. PRAKASH MATHEMA

Hr. Yadav, frk. Goswami og teamets leder, Naba Kumar Phukon, har fået forbud mod at bestige noget bjerg i Nepal de næste seks år. Forbuddet gælder fra 2016. Deres certificering, om at de har nået toppen på Mount Everest, er også blevet trukket tilbage.

Turistministeriet i Nepal har desuden givet firmaet, der organiserede bjergbestigningen, og sherpaerne, der hjalp til, en bøde.

Det er ikke første gang, at indiske bjergbestigere har påstået, at de har nået toppen. I 2017 blev to politimænd i delstaten Maharashtra fyret for at påstå, at de var det første indiske par, som var nået til tops i 2016.

Teltene står på Everest Base Camp.
Teltene står på Everest Base Camp. Balazs Mohai