Sagen om den forsvundne pige, Madeleine McCann, er pludselig på alles læber, efter at tysk og britisk politi har fortalt, at en pædofil tysker er hovedmistænkt for at have bortført og måske dræbt den dengang tre-årige pige.

Mens den 43-åriges domme for seksuelle overgreb på både børn og voksne understreger en mildest talt afskyelig personlighed, flugter beskrivelsen af hans hjem også med dette.

En tidligere nabo til tyskeren fortæller til Sky News, at der blev gjort opsigtsvækkende fund, efter at tyskeren en dag forlod den lejede ejendom, hvor han boede, uden varsel.

»Vi fandt en skraldepose med parykker og eksotisk tøj i - om det blot var udklædningskjoler eller noget mere underligt, kan jeg ikke sige,« lyder det blandt andet.

Tysk forbundspoliti har offentliggjort dette billede af et værelse i et af de to huse, som den 43-årige opholdt sig i ved Algarve-kysten.
Tysk forbundspoliti har offentliggjort dette billede af et værelse i et af de to huse, som den 43-årige opholdt sig i ved Algarve-kysten. Foto: GERMAN FEDERAL CRIMINAL POLICE H
Vis mere

Den mistænkte levede i 2007 - året hvor gåden om den forsvundne pige begyndte - en rodløs tilværelse som en slags vagabond og løsarbejder på den portugisiske Algarve-kyst.

Men året inden Madeleine McCanns forsvinden fra et feriekompleks i Praia da Luz, boede den 43-årige i en forfalden bygning, der beskrives som et slags husmandssted.

Fra huset fører en sti, ifølge Sky News, ned til den strand, hvor Maddie og hendes familie ville bade og lege året efter.

Selvom den mistænkte tysker forlod ejendommen, mener politiet, at han også i 2007 opholdt sig nær Praia da Luz. Han boede ifølge politiet i sin hvide og gule varevogn af typen VW T3 Westfalia.

Den 43-årige tyskers autocamper.
Den 43-årige tyskers autocamper. Foto: Metropolitan Police
Vis mere

Den tidligere nabo fortæller anonymt til Sky News, at den tyske mand ankom til huset ved Algarve-kysten midt i 1990’erne, hvilket stemmer overens med politiets oplysninger om, at manden har boet i området fra 1996 til 2007.

»Han var altid lidt vred og kørte hurtigt op og ned ad vejen, og derefter en dag, omkring 2006, forsvandt han bare uden et ord. Jeg tror, han efterlod noget leje ubetalt.«

»Omkring seks måneder senere blev jeg bedt om at hjælpe med at rydde op på stedet, og det var ulækkert, absolut modbydeligt.«

»Der var hærget, og der lå ødelagte ting som computere overalt.«

Tysk forbundspoliti har offentliggjort fotos af huset, hvor den 43-årige boede.
Tysk forbundspoliti har offentliggjort fotos af huset, hvor den 43-årige boede. Foto: GERMAN FEDERAL CRIMINAL POLICE H
Vis mere

To år før Maddie forsvandt, begik den tyske mand en voldtægt i selv samme feriekompleks.

Den dag, hun blev kidnappet, blev han set i byen i sin hvide varevogn.

Ifølge Braunschweig Zeitung har den 43-årige adskillige seksuelle overgreb på små piger på samvittigheden.

I øjeblikket afsoner han en dom på syv års fængsel i Tyskland for voldtægten i 2005 begået mod en 72-årig amerikansk turist.