For 13 år siden i dag så Kate og Gerry McCann deres datter Madeleine MCann for sidste gang.

I den anledning har forældrene skrevet et åbent brev om deres situation, som de har udgivet på hjemmesiden findmadeleine.com.

Det engelske par tager i deres brev udgangspunkt i coronakrisen.

'Jeg tror ikke, nogen af os kunne have forudset den situation, vi befinder os i lige nu,' indledes brevet.

Forældrene Kate og Gerry McCann er stadig på jagt efter deres forsvundne datter Madeleine.
Forældrene Kate og Gerry McCann er stadig på jagt efter deres forsvundne datter Madeleine. Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Vis mere

Forældrene skriver, at det nu er 13 år siden, de sidst var sammen med deres datter Madeleine McCann, der forsvandt fra et ferieresort i Portugal den 3. maj 2007.

Den lille pige lå og sov på familiens hotelværelse med sine et år yngre tvillinge-søskende, mens familien spiste på en restaurant tæt ved. Da hendes mor ville tjekke, om børnene var okay, ved 22-tiden, var Madeleine væk.

'Hendes 17-års fødselsdag kommer om et par uger... det er meget smertefuldt og minder os om, hvad vi mangler og bliver ved med at mangle som en familie.'

Kate og Gerry McCann skriver, at de er bevidste om, at mange familier i hele verden lige nu har en lignende oplevelse, fordi de på grund af coronakrisen er adskilt fra deres kære eller har mistet familiemedlemmer, der er døde for tidligt og uventet af virussen.

Et af billederne som familien McCann offentliggjode i forbindelse med Maddies forsvinden i 2007.
Et af billederne som familien McCann offentliggjode i forbindelse med Maddies forsvinden i 2007. Foto: HO
Vis mere

'Der vil også være mange sårbare mennesker, hvis situation er blevet endnu sværere under den nuværende lockdown, og som oplever frygt, bekymring og isolation. Følelser, som vi har frygtet, Madeleine har oplevet. Det har hjemsøgt os i lang tid – og gør det til tider stadig,' skriver forældrene, der også fortæller, at deres tanker er hos dem, der er påvirket af krisen.

Som mange andre har familien McCann tilbragt mere tid sammen, efter der er blevet indført lockdown, og ligesom mange andre har de også erfaret, at det har været dejligt at få mere tid til at være sammen.

'Det har fået os til at tænke endnu mere på Madeleine, fordi hun ville have delt den her periode med et særligt tæt sammenhold i familien, hvis hun havde været her.'

Familien skriver også, at de er taknemmelige for, at efterforskningen i sagen om Madeleine fortsat er åben og fortsætter, selv om den ifølge familien ikke har været ideel.

Det er sådan, at man formodede, at Madeleine McCann så ud, da der var gået ti år, siden hun forsvandt.
Det er sådan, at man formodede, at Madeleine McCann så ud, da der var gået ti år, siden hun forsvandt. Foto: TERI BLYTHE / LONDON METROPOLITA
Vis mere

De er taknemmelige for alle dem, der hjælper med at lede, fortæller de, og håber og beder til, at anstrengelserne vil bære frugt.

'Tak til alle dem, der stadig tilbyder deres støtte og ønsker det bedste for Madeleine og os som familie. Den solidaritet giver os styrke. Tak.'

Forældrene opfordrer til sidst i brevet til, at man denne weekend ofrer en tanke eller en bøn på Madeleine og alle de andre børn, der er forsvundet, og skriver, de håber, der venter en mere 'normal', tryg og glad hverdag forude.

Til trods for en årelang og omfattende efterforskning er det aldrig lykkedes at finde ud af, hvad der er blevet af Madeleine McCann, der forsvandt, da hun var tre år gammel.