Eksplosionen var kraftig nok til at sende alle beboere og gæster ud på gaden foran hotellet i den sydlige kinesiske by Zhuhai. Men næsten mirakuløst blev bare tre mennesker såret – ingen mistede livet.
Klokken var knap ni om morgenen lokal tid, og gaden uden for hotellet var fuld af mennesker, da det pludselig bragede løs, skriver nyhedsbureauet AFP.
Flammerne smygede sig allerede op ad bygningen, da et højt brag lød, og folk stormede væk fra bygningerne.
En video, der blev optaget fra en bil, viser tilskuere se på ilden, da der pludselig sker en eksplosion, og en ildkugle sendte folk skrigende i alle retninger.

Der skulle omkring 55 brandfolk til at slukke ilden, men det lykkedes i løbet af en time. Det rapporter det kinesiske stats-tv på baggrund af Zhuhais brandvæsens oplysninger.
Ud af de tre, der kom til skade, havde de to kun mindre skader, sagde tv-stationen.
Alle beboere i de beskadigede bygninger, inklusiv både forretninger og hjem, blev bragt i sikkerhed.
Imens gik embedsmænd i gang med at undersøge, hvad der egentlig gik galt.
