Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der har været stille om Melania Trump, siden hendes mand, Donald Trump, forlod posten som præsident for næsten et år siden. Meget stille.

Men nu er Melania Trump tilbage i offentligheden.

Kort før jul lancerede den tidligere førstedame en platform, hvor hun sælger såkaldte non-fungible tokens – ofte blot omtalt som NFT'er – som er en unik og ikke-udskiftelig enhed af data.

Nu har hun sat sin første NFT, der blandt andet kan bruges til at repræsentere genstande som billeder, til salg.

En akvarel af den franske kunstner Marc-Antoine Coulon, som viser et nærbillede af Melania Trumps øjne.

Der er dog en del mystik om projektet.

Via Melania Trumps hjemmeside kan man frem til 31. december købe kunstværket i form af en NFT. Prisen er en Solana – en kryptovaluta, som i øjeblikket er 1.137 kroner værd. Det er således prisen for kunstværket, som har fået navnet 'Melanias Vision'.

Da Melania Trump lancerede sin NFT-platform, fortalte hun, at 'noget af overskuddet' vil gå til hendes velgørenhedsorganisation Be Best, som støtter børn fra børnehjem.

Melania Trump sammen med sin mand, den tidligere præsident Donald Trump, under en baseballkamp i Atlanta den 30. oktober.
Melania Trump sammen med sin mand, den tidligere præsident Donald Trump, under en baseballkamp i Atlanta den 30. oktober. Foto: AFP
Vis mere

Hun oplyser ikke, hvor stor en del af overskuddet, der tilfalder velgørenhed, og hvor meget der ender i hendes egen lomme. CNN har henvendt sig til Melania Trumps talsperson til at få det afklaret, men har ikke fået et svar.

Siden Donald Trump forlod Det Hvide Hus den 20. januar, har han og Melania Trump hovedsagelig opholdt sig på Trumps resort Mar-a-Lago i rigmandsområdet Palm Beach.

Melania Trump har der været ret stille om det seneste års tid. End ikke på de sociale medier har hun været særlig aktiv.

Det forventes, at hun sætter en ny NFT til salg til januar.

Andre læser også