Forleden gik et billede af Isaiah Jackson viralt, og nu kan den 20-årige mand fra delstaten Ohio se frem til en tur på anklagebænken.

Politiet forventer nemlig inden længe at være klar til at rejse tiltale mod manden, der i skrivende stund sidder fængslet.

Sagen drejer sig om et billede, hvorpå man kan se Isaiah Jackson i bar overkrop kaste håndtegn, mens hans knæler.

Under hans ene knæ ligger et lille barn på maven. En anden person holder barnets arme på dets ryg.

Her billedet, der har placeret Isaiah Jackson lige midt i politiets søgelys.
Her billedet, der har placeret Isaiah Jackson lige midt i politiets søgelys. Katja Mejborn

'Blm now mf,' står der i teksten på billedet - altså 'black lives matter now motherfucker'.

Billedet blev spredt vidt og bredt på nettet og kom snart lokale efterforskere ved Clark County Sheriff’s Office for øje.

Torsdag identificerede politiet Isaiah Jackson og barnets mor. Begge blev kontaktet.

Barnet, som er to år, blev bragt på hospitalet og undersøgt. Her konkluderede man, at det ikke havde taget skade.

Her Isaiah Jackson fotograferet ved en tidligere anholdelse.
Her Isaiah Jackson fotograferet ved en tidligere anholdelse. Clark County Sheriff's Office

Ikke desto mindre blev Isaiah Jackson samme dag anholdt for at have overtrådt sin prøveløsladelse, og nu forventer man altså, at der snart vil blive rejst sag mod ham.

»Sagen vil nu blive præsenteret for anklagemyndigheden, der vil beslutte omfanget af tiltalen,« siger politiassistent Kristopher Shultz om sagen.

Barnets mor hævder ifølge politiet, at hun ikke havde noget kendskab til billedet eller dets omstændigheder, før udefrakommende gjorde hende opmærksom på det.