Da Brittany Zamora blev dømt skyldig for seksuelt at have misbrugt en 13-årig elev, skulle man tro, at hun aldrig ville besidde en lignende tjans igen.
Men blot to år efter sin dom skulle hun igen varetage en position, hvor hun skulle uddanne andre.
Vi skruer lige tiden tilbage til 2018. Her blev Brittany Zamora arresteret, skriver New York Post.
Dengang blev hun sigtet for seksuelle overgreb på en blot 13-årig elev, mens hun selv var lærer. Hun havde i høj grad misbrugt tilliden, som elever har til sine lærere.
Det var drengens stedmor, der fik færten, da drengen begyndte at opføre sig mistænkeligt. Hun installerede en app på drengens telefon, der monitorerede hans akvititet og beskeder.
Her fik hun så gentagne gange advarsler om upassende beskeder, og herefter konfronterede hun drengen, der fortalte om deres forhold.
Offeret oplyste efterforskerne, at de to havde haft sex adskillige gange i hendes bil og i et klasseværelse.
Ved et enkelt tilfælde skete det endda mens de andre elever var til stede i samme klasselokale. De var dog på daværende tidspunkt optaget af undervisningsmateriale.
Zamora erkendte sig skyldig i sex med en mindreårig og i juli 2019 blev hun så dømt til 20 års fængsel.
I maj 2020 gik hun så også fra sin daværende mand, Daniela Zamora, fordi deres 'forhold ikke kunne repareres'.
Og nu skriver det amerikanske medie altså, at Zamora i dette efterår har fungeret som en slags tutor for andre indsatte i fængslet i delstaten Arizona.
»Indsatte Zamora har assisteret uddannelsesstaben med at undervise andre indsatte i grupper. Hun har hele tiden været under opsyn, og klasselokalerne gennemgår løbende rutinetjek, ligesom sikkerhedsansatte er til stede,« har Arizona Department of Corrections meldt ud.
Det var angiveligt Zamora selv, der anmodede om at undervise andre. Hun blev herefter screenet og godkendt, da hun ikke har haft disciplinære problemer under hendes tid som indsat.
Zamora løslades efter planen den 16. marts 2038.