De amerikanske udenrigsminister, Athony Blinken, har endnu ikke set beviser på, at Hamas var til stede i mediehuset i Gaza, der blev jævnet med jorden i et israelsk flybombardement.

Blinken understreger, at han har spurgt Israel, hvor beviserne er. Det skriver France 24.

Han talte under en nyhedskonference i København under sit besøg der. Talen kommer, dagen efter at den øverste ansvarlige for nyhedsbureauet AP bad om en uafhængig undersøgelse af luftangrebet.

Det ramte den bygning i Gaza, der husede kontorerne for AP, tv-stationen al-Jazeera og andre medier. Folk fortjener at høre sandheden, sagde Blinken.

En israelsk bombe på vej mod Al-Jalaa-bygningen i Gaza By brøkdele af sekunder inden, den rammer.
En israelsk bombe på vej mod Al-Jalaa-bygningen i Gaza By brøkdele af sekunder inden, den rammer. Mohammed Saber

Ifølge Israel kom luftangrebet som et svar på, at Hamas brugte bygningen til at indsamle militære efterretninger.

Samtidig beder Journalister Uden Grænser Den Internationale Straffedomstol om at undersøge, om Israels bombning af mediehuset kan være en krigsforbrydelse.

Det israelske militær gav APs journalister og andre i bygningen omkring en time til at evakure. De sagde, at Hamas blandt andet brugte bygningen til at udvikle våben.

Ifølge Israels militærtalsmand, Jonathan Conricus, er de i gang med at samle beviser til USA. Men han nægter at fremlægge beviserne i løbet af de kommende to dage.

Der kommer en eksplosion, efter at bomberne er faldet over mediehuset i Gaza.
Der kommer en eksplosion, efter at bomberne er faldet over mediehuset i Gaza. Ashraf Abu Amrah

Blinken sagde derimod, at han ikke kunne se noget bevis for at Hamas brugte bygningen. Og han har bedt israelerne om at begrunde angrebet.

»Kort tid efter angrebet bad vi om detaljerede begrundelser for det,« sagde Blinken i København.

»Men jeg har ikke set nogen information, der er blevet givet til os.«

»Vi er midt i kamphandlingerne. Der er gang i processen, og jeg er sikker på, at når tiden er rigtig, vil informationen blive præsenteret,« sagde militærets talsmand, Jonathan Conricus, allerede søndag.

Journalister Uden Grænser siger i et brev til Den Internationale Straffedomstol, at 23 internationale og lokale medieorganisationer var blevet ødelagt i Gaza i løbet af de seneste seks dage.