En 67-årig mand fra Italien er af de nationale medier i landet blevet navngivet 'Kongen af fravær'.

Han er nemlig – mener anklagemyndigheden – udeblevet fra sit arbejde i 15 år, mens han stadig har modtaget løn.

Det skriver The Guardian.

Alt i alt har den 67-årige mand angiveligt modtaget 4,6 millioner uden at arbejde så meget som ét minut.

Manden, der kommer fra byen Calabria, har haft sin daglige gang på hospitalet Pugliese Ciaccio indtil 2005, hvor han altså stoppede med at møde op.

Det er uvist, hvordan manden helt konkret har båret sig ad, men politiet har rejst en række tiltaler mod ham.

Det drejer sig blandt andet om embedsmisbrug, forfalskning og grov afpresning.

Han skulle angiveligt i 2005 have fremsat trusler mod hospitalets direktør og på den måde forhindret hende i at håndhæve hans fravær.

Derudover er flere ledere på hospitalet også tiltalt for at have dækket over manden.