Iran vil kæmpe til den sidste amerikanske soldat er død.

Således lyder det fra den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, der har ladet sig interviewe af CNN om landets betændte konflikt med USA og Saudi Arabien på baggrund af weekendens angreb på to saudiske oliefelter.

Saudi Arabien mener at kunne bevise, at Iran står bag. USA kalder angrebet ‘en krigshandling’.

Men Iran nægter at have noget med sagen at gøre. Og landet nægter at finde sig i beskyldninger og trusler fra de to lande.

Irans udenrigsminister Javad Zarif.
Irans udenrigsminister Javad Zarif. Foto: YURI KOCHETKOV
Vis mere

»Hvad vil konsekvensen af et angreb fra USA og Saudi Arabien være?« vil CNN’s journalist først og fremmest vide.

Javad Zarif svarer kortfattet;

»All out war (Total krig, red.).«

Journalisten bemærker, at det er en meget kontant udmelding. Men udenrigsministeren står ved sit udsagn.

»Det er en meget seriøs udtalelse om at forsvare vores land. Jeg udtaler mig meget seriøst om, at vi ikke ønsker en krig. Vi ønsker ikke at deltage i en militær konfrontation. Vi mener, at en militær konfrontation baseret på bedrag vil være frygtelig, og der vil være mange tilskadekomne,« siger han og fortsætter:

»Men vi vil uden at blinke forsvare vores territorium.«

Når udenrigsminister Javad Zarif omtaler bedrag som baggrunden til konflikten, skyldes det, at oprørere fra Yemen allerede har taget ansvaret for angrebet.

Når Saudi Arabien og USA så alligevel har deres øjne rettet mod Iran, er det, fordi de - af en eller anden årsag - faktisk ønsker at starte en krig, lyder det fra Javad Zarif.

Saudiarabien fremlagde onsdag beviser for, at Iran står bag lørdagens angreb mod to oliefelter.
Saudiarabien fremlagde onsdag beviser for, at Iran står bag lørdagens angreb mod to oliefelter. Foto: FAYEZ NURELDINE
Vis mere

Men Iran nægter vige.

Landet er klar på en væbnet konflikt, hvis situationen eskalerer, lyder det.

Dermed sætter udenrigsminister Javad Zarif yderligere ord på den udmelding, som landet via et statsejet bureau sendte ud forleden.

»Irans svar vil ske prompte og stærkt,« lyder det i truslen, der blev udsendt via den schweiziske ambassade i Teheran.

USA's præsident Donald Trump reagerede kort efter.

På Twitter skrev han, at han vil at indføre skærpede sanktioner mod Iran.

Da journalister senere spurgte ind til, om USA kunne finde på at udføre et militærangreb mod Iran, svarede han:

»Vi må se, hvad der sker. Vi har mange muligheder, som vi overvejer.«