Saudiarabien fremlagde onsdag beviser for, at Iran står bag lørdagens angreb mod to oliefelter.

Mike Pompeo - USAs secretary of State - kalder angrebet på oliefelterne for 'en krigshandling'.

»Dette er et angreb på det internationale samfund. De, der står bag, skal drages til ansvar for deres handlinger,« sagde oberst Turki bin Saleh al-Malki, da han fremlagde beviserne på et pressemøde onsdag.

Houthi-oprørerne i Yemen har tidligere taget ansvar for angrebet, men det afviste Turki al-Malki. I stedet sagde han, at Iran har fået Houthi-oprørerne til at tage skylden for at skabe et 'falsk narrativ' om angrebet.

Den saudiske oberst Turki bin Saleh al-Malki fremlægger beviser på, at Iran stod bag droneangrebet på to oliefelter i Abqaiq and Khurais.
Den saudiske oberst Turki bin Saleh al-Malki fremlægger beviser på, at Iran stod bag droneangrebet på to oliefelter i Abqaiq and Khurais. Foto: FAYEZ NURELDINE
Vis mere

Til at underbygge påstanden gennemgik han en række beviser, der peger på Iran som afsender af de 18 droner og syv missiler, der forstyrrede Saudi Arabiens olieproduktion.

Stumper af missiler og droner var lagt frem på plateauer for at underbygge anklagerne mod Iran.

Turki al-Malki fremviste blandt andet en delta-vinge fra et ubemandet fartøj af en type, som bliver anvendt af Iran.

Ved at analysere data fra dronen mener det saudiske militær at kunne fastslå fartøjets nationalitet.

Stumper af droner og missiler bliver fremvist på et pressemøde i Riyadh i Saudi Arabien efter angrebene på to oliefelter.
Stumper af droner og missiler bliver fremvist på et pressemøde i Riyadh i Saudi Arabien efter angrebene på to oliefelter. Foto: AHMED YOSRI
Vis mere

»Data fra computerne viser, at det er iransk,« sagde Turki al-Malki.

Han fremviste en video fra angrebene sammen med kort og fotografier fra de to oliefelter, der blev angrebet.

Ifølge Turki Malki blev de 18 droner og syv cruisermissiler affyret fra en nordlig retning, hvilket udelukker at Houthi-oprørerne kunne stå bag.

Tidligere har repræsentanter for den amerikanske regering givet Iran skylden for angrebet.

Iran benægter fortsat at stå bag angrebet. Landet har via et statsejet nyhedsbureau udsendt en trussel mod USA om, at de vil besvare ethvert angreb.

»Irans svar vil ske prompte og stærkt,« lyder det i truslen, der blev udsendt via den schweiziske ambassade i Tehran.

USA's præsident Donald Trump skrev efterfølgende på Twitter, at han vil at indføre skærpede sanktioner mod Iran. Han fortalte senere reportere, at vigtige sanktioner vil blive offentliggjort inden for 48 timer. Adspurgt, om USA overvejer et militærangreb mod Iran, svarede han:

»Vi må se, hvad der sker. Vi har mange muligheder som vi overvejer.«

Stumper af droner og missiler bliver fremvist på et pressemøde i Riyadh i Saudi Arabien efter angrebene på to oliefelter.
Stumper af droner og missiler bliver fremvist på et pressemøde i Riyadh i Saudi Arabien efter angrebene på to oliefelter. Foto: AHMED YOSRI
Vis mere