Saudi-Arabiens konge, Salman bin Abdulaziz Al-Saud, står pt. uden bodyguard.

Det skyldes, at bodyguarden, Abdul Aziz Al-Faghm, er skudt efter et heftigt skænderi med en ven.

Abdul Aziz Al-Faghmder har været ved den royale families side i 15 år. Det skriver CNN.

Abdul Aziz Al-Faghm var en kendt figur i Saudi-Arabien og blev ofte spottet ved siden af kongen til officielle arrangementer.

Konge i Saudi-Arabien Salman bin Abdulaziz al-Saud og hans bodyguard Abdel Aziz al-Fagham.
Konge i Saudi-Arabien Salman bin Abdulaziz al-Saud og hans bodyguard Abdel Aziz al-Fagham. SAUDI PRESS AGENCY HANDOUT

Drabet fandt sted lørdag, da bodyguarden kom op og toppes med vennen Mamdouh bin Meshaal bin Ali. Medier i Saudi-Arabien har ikke i detaljer kunne oplyse, hvad skænderiet handlede om.

To andre personer blev såret ved skudepisoden.

Gerningsmanden nægtede at overgive sig til politiet og begyndte at skyde imod dem. Han blev dræbt under skudvekslingen.

Bodyguarden blev begravet søndag, mens efterforskningen fortsat er i gang. Kongehuset er i chok efter Abdul Aziz Al-Faghs død og har efterfølgende hyldet ham på sociale medier.