En brandslukningshelikopter er styrtet ned under bekæmpelsen af de omfattende naturbrande, som lige nu hærger Australien.

Styrtet er sket vest for Brisbane i Queensland’s Darling Downs.

Ifølge en af redningsfolknene på stedet, har piloten fået 'ikke-livstruende skader' og bliver i øjeblikket behandlet for dem, skriver SBS News.

Styrtet bliver af en talsperson omtalt som en 'hård landing'.

Brandmænd kæmper side om side for at inddæmme naturbrandene.
Brandmænd kæmper side om side for at inddæmme naturbrandene. Foto: STRINGER
Vis mere

Ulykken skete, mens piloten forsøgte at bekæmpe de voldsomme naturbrande i området, som allerede har medført, at en forstad i området måtte evakueres.

14 huse i området er blevet slugt af ilden.

Også i den sydlige del af Queensland er der en alvorlig brandtrussel, fordi vejrforholdene de næste par dage med varmt vejr og torden onsdag giver gode forhold for brandene at opstå og sprede sig.

»Vi har endnu en hård dag foran os og der er et forlænget varsel om, at vi ikke er sikre endnu,« siger fungerende operationschef for Queensland brand- og ambulancetjeneste.

En brandslukningshelikopter over naturbrandene.
En brandslukningshelikopter over naturbrandene. Foto: STRINGER
Vis mere