Hvad skal man lave, når man er tvunget til at blive hjemme på grund af corona? I Storbritannien har halvdelen af befolkningen brugt isolationen på at surfe internetporno.

Det britiske statskommunikationsselskab Ofcom har undersøgt briternes medieforbrug i løbet af september måned, hvor landet mødte hårde coronarestriktioner. Man er kommet frem til at hele 26 millioner enkeltpersoner så porno i løbet af måneden.

Det skriver The Guardian.

Højdespringeren var pornohjemmsiden Pornhub, der fik besøg fra 15 millioner mennesker. De opnåede dermed et højere antal seere end de store TV-kanaler Sky One, ITV4 og BBC News opnåede i løbet af september.

Ifølge undersøgelsen har 50 procent af alle britiske mænd og 16 procent af alle britiske kvinder besøgt pornosider i perioden. De unge briter trækker væsentligt op i statistikken, hvor således 75 procent af unge mænd og en tredjedel af unge kvinder besøgte frække sider.

Det gennemsnitlige besøg på Pornhub lå i september måned på 10 minutter og 20 sekunder, højere end flere store britiske medier.

I Danmark er der ikke nogen opgørelser for vores pornovaner under coronapandemien, men i 2019 fremgår det fra Pornhubs egne tal, at hver fjerde besøgende dansker på Pornhub var kvinde. Et gennemsnitligt dansk besøg på Pornhub tog i 2019 ni minutter og 28 sekunder.

Samme år indtog Danmark en 28.-plads på Pornhubs liste over lande med flest besøg på siden.