Fredag eftermiddag var Nets nede, og kun kontanter kunne bruges i mange butikker i Danmark. En situation, der for de fleste er irriterende, men for 42-årig Brit Sørensen blev det et helt uventet mareridt.

Hun er nemlig på ferie i Portugal og havde uheldigvis bruge sine sidste kontanter i en boghandel, før det gik op for hende, at systemet var nede.

»Jeg står i en boghandel, og automaten bliver ved med at afvise mit kort. Men jeg har præcis 13 euro i kontanter, som jeg betaler bogen med. Jeg tænkte slet ikke, det var et problem,« siger 42-årige Brit Sørensen fra Aarhus.

Det betød, at Brit Sørensen kun havde 70 cent tilbage i pungen, og det kommer man ikke langt for.

Brit Sørensen var alene i Lissabon med 70 cent på lommen, da Nets gik ned.
Brit Sørensen var alene i Lissabon med 70 cent på lommen, da Nets gik ned. Foto: Privat
Vis mere

Brit Sørensen går efterfølgende ned til en hæveautomat, hvor hendes kort ligeledes bliver afvist. Og her begynder hun langsomt at forstå, at der er noget galt.

Derfor går hun tilbage til hotelværelset for at hente et ekstra Dankort, men det bliver også afvist.

En kedelig situation for Brit Sørensen. Hun har nemlig ikke fået frokost og vælger derfor at gå tilbage til hotellet.

»Ingen kort virker, og jeg er ved at dø af slut. Jeg er i Lissabon, men ligger på hotellet, for det er jo ikke til at være på gaden, hvor alle hygger sig og spiser middag på gaden. Det går også ud over humøret. Jeg er halvknotten, og derfor er jeg også bare gået tilbage til hotellet,« siger Brit Sørensen, der er rejst alene til Lissabon.

Heldigvis for Brit Sørensen er Nets kommet op af køre igen. Og da hun er fodboldfan, skal hun bruge aftenen med en ven på en restaurant for at se EM i aften.

De planer var hun lige ved at skyde en hvid pil efter, for sådan et arrangement er ikke meget værd med kun 70 cent på lommen. Men nu kommer det heldigvis til at ske alligevel.

Nets har virket igen fra omkring klokken 17.