Var det den bipolare lidelse og de excentriske udbrud på Twitter? Var det tunnelsynet, da han gik benhårdt efter præsidentposten? Eller var det fordi, at Kanye West svinede både sin hustru og hendes mor til offentligt?

I et år har rygterne om Kim Kardashian og Kanye Wests skilsmisse svirret, og tidligere på året gik stjerneparret så ud og bekræftede, at seks års ægteskab var slut.

Siden har parret forholdt sig tavs om årsagen. Men nu fortæller Kim Kardashian, at det var da hun fyldte 40 i oktober, hun pludselig så på sit liv med nye øjne.

Og hun vidste, at hun ikke var lykkelig sammen med Kanye West.

Kim Kardashian West og Kanye West, da alt var fryd og gammen i 2019.
Kim Kardashian West og Kanye West, da alt var fryd og gammen i 2019. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

»Jeg føler, jeg har kæmpet så hårdt for at opnå alt, hvad jeg har opnået i mit liv, og jeg er levet op til mine egne forventninger ti gange mere, end jeg troede var muligt, men jeg har ingen at dele det med,« siger realitystjernen i seneste – og allersidste – afsnit af 'Keeping Up With The Kardashians'.

»Skal jeg bare sidde her og tænkte: ‘Okay, mine børn fuldender mig, og så er jeg ok?’ Jeg havde aldrig troet, jeg var ensom. Jeg troede, jeg havde det fint, så længe jeg havde mine børn,« siger hun i følge E! Online.

Men Kim Kardashian var ikke okay. Hun manglede sin mand.

Den 40-årige mediepersonlighed bor i parrets 368 millioner dyre palæ i Los Angeles sammen med deres fire børn, mens den 44-årige rapper Kanye West rejser meget rundt og mest residerer på deres ranch i Wyoming.

Kanye West og Kim Kardashian i december 2018.
Kanye West og Kim Kardashian i december 2018. Foto: ALLISON JOYCE
Vis mere

Kim Kardashian har tidligere fortalt, at hun burde ‘være den gode kone’, der støttede sin rapper-mand og rejse med ham fra stat til stat. Men hun kunne ikke.

Og selvom hun elsker sin mand, så har hun brug for en stabil støtte, som hun kan dele de helt jordnære ting med i hverdagen.

»Jeg vil have en, jeg kan se de samme tv-serier med. Jeg vil have en, der gider træne med mig. Det er de små ting, vi ikke har. Jeg har alle de store ting. Jeg har alle de mest ekstravagante ting, du overhovedet kan forestille dig, og ingen anden vil nogensinde gøre det på samme måde. Jeg er taknemmelig for de oplevelser, men jeg tror, jeg er klar til de små ting, som vil betyde en hel masse.«

Siden skilsmissen i februar er Kim Kardashian blev kædet sammen med både CNN-korrespondenten Van Jones og rapperen Drake, men har ikke offentligt fortalt om en ny romance.

Også hendes eksmand Kanye West er blevet rygtet sammen med en ny kvinde, efter at billeder af ham og modellen Irina Shayk, som tidligere har dannet par og har en datter med skuespilleren Bradley Cooper i fire år, er begyndt at dukke op. Heller ikke han har bekræftet noget.

‘Keeping Up With The Kardashians’ har i 20 sæsoner fulgt Kardashian-Jenner-klanen, men med torsdagens finaleafsnit er æraen nu slut.