Eva Byrkjeland fra den norske by Lunde troede flåten var død, men det viste sig, at hun tog fuldstændig fejl.

Hun havde for et par uger siden, fundet en flåt på sin kat. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre med den, så hun smed den i sin kaffekop, da det var det eneste, hun havde i nærheden. Det fortæller hun til Dagbladet.

Hun fandt herefter et syltetøjsglas i nærheden, som hun hældte den i.

Hun fortæller, at hun satte syltetøjsglasset i vindueskarmen, og ikke tænkte mere over det.

Foto: Privat
Foto: Privat
Vis mere

Og efter næsten tre uger i vindueskarmen blev hun mildt sagt chokeret. Flåten havde nemlig lagt tusindvis af æg.

»Jeg var nødt til at hente brillerne for at se, om det jeg så, var det rigtige,« fortæller hun til mediet.

At flåten overlevede turen i kaffekoppen kan skyldes, at kaffen ikke var varm nok. Det antages at flåter overlever omkring 35 grader, slår tidligere afdelingsdirektør for skadedyrsbekæmpelsen Preben Ottesen fast.

Han understreger desuden, at æggene, der blev klækket i syltetøjsglasset, ikke har nogen chance for at overleve.